Den GarnGales Blog

Jeg har besluttet mig for at begynde at blogge hos TypePad. Det virker nemmere, det fungerer (modsat dette her) med Bloglines og der er i det hele taget flere muligheder. Så selvom det koster lidt flytter bloggen altså derover!

Så opdater venligst jeres bookmarks allesammen, for fra nu af bliver det altså her det sner: garngalleriet.typepad.com/den_garngales_blog/

Silk Carrier Rods er egentlig et affaldsprodukt fra silkeindustrien. Når silkekokonerne bliver afhaspede (d.v.s. silketråden trækkes ud af kokonen) løber de fine silkefibre over en anordning/trådfører af en slags (carrier). Der afsættes en del fibre og sericin (det er silkelim) på denne trådfører, og disse korte og ubrugelige fibre bliver renset af ind imellem.
Nogen har så opdaget at håndspindere og andre silkefiber-brugere sagtens kan få glæde af dette affaldsprodukt - og dermed er der så et nyt og interessant fibermateriale for os at lege med, hurra!
Jeg har købt et kilo. Bare sådan for at prøve..
Efter lidt research fandt jeg frem til at disse Silk Carrier Rods først skal afkoges for sericin. De er nemlig fuldstændig stive og grå og ligner mest af alt papirstumper der har været våde og er blevet tørret igen.
Først lagde jeg 400 gram i blød natten over i sæbevand.

Så blev de da blødere.. Dernæst afkogte jeg dem i en opløsning af 100 g hexa-fosfat og ½ dl opvaskemiddel i 5 liter vand - for at opløse sericinen/silkelimen.

Det lugtede ikke særlig godt - men det virkede! De simrede i gryden i en times tid, og derefter skulle fibrene skylles. Vandet var fedtet og brunt og ret ulækkert. Fibrene var dog hvide og fine :-) Der dukkede en del af disse små fyre op..

Døde og fuldstændig udkogte silkeorm. En hel del af dem. Med dem også en del mere eller mindre intakte kokoner. Ormene syntes jeg var for ulækre at stå og pille fri af fibrene med fingrene, så jeg klippede dem simpelthen ud..
Jeg skyllede fibrene i varmt vand indtil vandet var nogenlunde klart. Så besluttede jeg at give det noget farve. Tilbage i gryden i eddikesurt vand, og så sjatfarvede jeg hele suppedasen med 3 forskellige farver: rødt, lilla og violet.

- Flere fotos følger når fibrene er tørre!
Foreløbig tænker jeg at jeg kan karte disse korte fibre på kartemaskinen. Måske vil jeg prøve at blande med lidt uld eller angora, bare for sjov.. Det vil også være en spændende mulighed at bruge disse Silk Carrier Rods som de er, som effekt i noget vildt og spændende strukturgarn!

Det går en lille smule fremad med mine forskellige projekter. Min nyeste "darling", raglan-cardiganen i Tynn Alpakka er blevet så stor her:

Bærestykket er tæt på at være der! Dernæst skal der "sættes af" til ærmer, og resten af bullen skal strikkes i glatstrik med dobbelt håndmalet Tynn Alpakka, har jeg tænkt. Det bliver flot! Garnet er jo, til forskel fra de almindelige trykte multifarvede garner, varierende i farvesekvens hele tiden, og når det så bliver strikket dobbelt bliver det rigtig fint meleret. Her er de farver jeg har fået hjem:

Jeg fik også håndfarvede skønheder i BabySilk, også fra Du Store Alpakka:

Jeg har sat strikkefeen i sving med at lave en sød lille barnsweater af det grønlige. (Det er med at holde hende beskæftiget!! ;-) )
I aftes holdt jeg også en hel flok beskæftiget.

Jeg havde workshop i butikken, et enaftens-kursus i FreeForm teknikken. Mit hold gik til opgaven med stor iver, og der blev frembragt nogle rigtig fine freeform-lapper.

Jeg freeformer egentlig ikke særlig ofte selv, men når jeg sådan har en workshop i teknikken får jeg sådan lyst til at lege med det igen! For det er jo lige det, det er: en leg med garn i mange farver og strukturer, hæklenåle og strikkepinde! Farver og fine detaljer, sjove masker og uventede resultater. Det er supersjovt!

Denne søndag eftermiddag har jeg gang i multifarvning af et kilo fibre. Det er uld og alpaca, og farvepaletten hedder "Glittertind". Alpacafibrene er forudbestilt, men blue faced leicester-ulden kommer på hylden i butikken.
En omgang multifarvning er en ret omstændelig affære, og tager tid. Jeg farver for det meste med otte forskellige nuancer, der skal blandes så nøjagtigt som muligt. Det er ikke noget man kan skynde sig med, og heller ikke selve farvningen. Det kræver omhu at få placeret farven netop sådan at der ikke bliver uønskede hvide pletter i uldbåndet, og også så farverne ikke overlapper for meget hvor de mødes. Selve afbindingen, der foregår i ovnen, tager et par timer og derefter skal hele molevitten køle ned, gerne natten over. Denne del af det er jo ikke noget der kræver noget af mig, andet end planlægning og et øje på uret når ovnen er tændt.
Dagen efter fravningen skyller jeg fibrene for overskudsfarve, og efter skylningen hænger jeg så fiberbåndene til tørre. Det tager et par døgn (alt afhængigt at vejret) inden de er tørre nok til at lægge på hylden eller sende ud til en ventende kunde.
Men sådan en vinterlig og iskold søndag bliver også brugt til at strikke på tids-sweateren. Se mere om dette projekt på min blog "Strik til tiden".

Nu har jeg altså gjort det igen! Fy, Birthe! Bare fordi der kom nyt håndfarvet Tynn Alpakka og BabySilk til butikken i går.. Jeg har jo ellers rigeligt med halvfærdige strikkeprojekter, men jeg kunne bare ikke modstå fristelsen og skyndte mig at tegne/regne/designe mig en overlækker raglan-cardigan i alpaca-garnet. Oppefra og ned, så er det næsten alt for nemt at komme i gang :-/

Farverne er røde og pink og lilla. Jeg har valgt en håndfarvet med disse farver i samt tre ensfarvede. Det håndmalede danner bunden i glatstrikning, og så strikker jeg retrille-striber med de ensfarvede på bærestykket. Jeg tror det går hen og bliver en "hottie". På flere måder.

Endelig er jeg blevet færdig med Idas smukke bluse i Noro Flower Bed. Jeg startede på projektet da vi kørte på sommerferie for et halvt år siden, og det gik rask deruda' indtil det gik op for mig blusen ville blive mindre end jeg regnede med. Grunden til det var at jeg, i stedet for at strikke masker op i yderste lænke, strikke op i begge maskelænker. Det betød en hel del for størrelsen af de enkelte elementer, og da fejlen gik op for mig havde jeg strikket næste alle modulerne og var i gang med at sy/strikke sammen. Dybt deprimeret over min fejl lod jeg Trekanterne passe sig selv i nogle måneder.. Men forleden fandt jeg den frem igen og lavede den færdig. Og ved I hvad: Jeg kan godt passe den. Den sidder bare lidt pænt til, er lidt stumpet og har trekvart-ærmer.. ;-)
Jeg har strikket i farve 106. En vild og varm farveholdning, som jeg er helt vild med. Og kanterne er så fine..

Lad mig præsentere endnu en Flower Bed-kreation. En klassisk vest (slipover) som jeg kalder "Skipper":

Jette A, den dygtige og flittige kvinde, har strikket den til GarnGalleriet, og opskriften er klar til salg (men er dog ikke kommet på hjemmesiden endnu). Opskriften er lavet til 2 størrelser og vil kunne købes med eller uden garn.
- Nu vil jeg kaste mig over mit tidtagnings-strikketøj, som har ligget stille i en uges tid mens jeg lige færdiggjorde Trekanterne.

Det er frygteligt! Det er jo bare fordi jeg bliver sådan inspireret, og så bliver jeg bare *nødt* til at gå i gang lige med det samme, selvom jeg ellers har nok af halvfærdige projekter at arbejde med.
Denne gang er faldet for et patchwork-tæppe. En berømt quilt ved navn Dear Jane. Generelt synes jeg at patchwork er smukt. Teknikken er fascinerende, og mulighederne er uendelige. Derfor skuffer det mig også mange gange når man ser quilts med mange ens blokke, og stoffer der går igen for mange steder i arbejdet. De bærer lidt præg af at være syet i en fart, og det synes jeg er synd. "Dear Jane" er syet af lutter forskellige blokke. Kantens trekanter er også allesammen forskellige. Farverne er velafstemte og helt vidunderlige, med små overraskelser ind imellem. "Wau!" tænkte jeg da jeg så billedet af quilten. Sådan noget i den retning vil jeg også lave. Men ikke i patchwork. I strik.
Efter at have brudt min lille hjerne med hvordan patchwork-mønstrene og farverne bedst kunne omsættes til strik, og efter at have klippet sweaterformer og tegnet mønsterdiagrammer, samt fundet garn, gik jeg forleden dag glad i gang med projektet.

Mønsterstrik i strimler bliver det. Langsommeligt, ja, men vel ikke mere langsommeligt end det har været at sy den oprindelige quilt, tænker jeg. At der kommer til at gå et år eller to før jeg er færdig med sweateren betyder ikke så meget - i hvert fald fortrænger jeg det lykkeligt lige nu, hvor jeg er i opstartens euforiske fase! Jeg er sikker på at det bliver en vidunderlig sweater!
Denne her model er også flot og farverig:

Jette A har strikket den i dobbelt SuperSoft efter min sædvanlige "opskrift": En udtværet og kaffeplettet blyantsskitse med et par mål og maskeantal griflet ned ude i kanten af papiret. Hun er altså bare go!

- Det har vist sig at være meget vanskeligt at fotografere "Glarbo", som jakken er døbt. Farverne er helt umulige at fange så de ser rigtige ud, så jeg synes bare du skulle komme en tur til Ry og se den live! :-)
"Glarbo" er strikket på "den lange led", fra forkant til forkant, og formet ved hjælp af forkortede rækker. Farverne strikkes tilfældigt, efter terninge-princippet.
Nu kommer så det rigtig svære arbejde: at skrive en forståelig opskrift!