Slået op d.

Solfarvning, part 1 + 2.

Den skinner jo helt vildt!
Solen styrer totalt lige nu, og det skal da udnyttes. Ikke kun til lækre svømmeture i de lokale skovsøer og aftenspind på terrassen (nå nej – mitter!) men også til bæredygtig plantefarvning i miniformat.
Solfarvning. Et bundt garn i hvert glas, plantemateriale og alun i, og derpå ud i solen i et par uger. Så enkelt er det. Det skal ikke passes. Kun beundres, når man tilfældigvis kommer forbi, og måske lige flyttes en anelse engang imellem for at få mest mulig sol og varme. Man kan vende glassene op-ned engang imellem, hvis man ønsker farvestoffet jævnere fordelt, men det er jo en smagssag. Jeg gør det (næsten) aldrig.

solfarvningsresultater
1: Gyvel, skræppe og mælkebøtte. 2: Mirabelleblade. 3: Krap

Resultaterne fra maj måneds solfarvning ses her. I det første glas havde jeg gyvel, skræppeblade og mælkebøtteblomster. Det nærmest selvlysende gule garn i midten har ligget i mirabelleblade og lugter stadig lidt råddent, selv efter grundig vask og skylning i eddikevand .. Bundtet til højre er farvet med kraprod.

Nu har jeg sat 3 glas over igen, for sommeren er jo først lige begyndt!

solfarvning7juni18
1: Blåtræ. 2: Stokrose. 3: Krap, restbadet.

Til venstre ses et glas med uldkrøller fra wensleydale-får. Det har fået selskab af noget blåtræ i en gammel nylonstrømpe – fordi det vil være et mareridt at pille alle blåtræstumperne ud af ulden ellers .. Jeg forventer noget lilla-agtigt.
I midten er der stokroser. Sorte blomster. Jeg regner også her med noget over i det rødviolette. Spændende!
Til højre er det krap igen. Det er et genbrugs-farvebad, og jeg får nok et bundt meget lyst orange garn.
Alt har selskab af alun, ca. 20 gram pr. 100 gram uld, og i de to første glas er der desuden 7 – 8 gram vinsten, fordi jeg lige har købt noget. Egentlig er det ikke nødvendigt, men det kan give lidt til farvernes klarhed, siges der.

Nu venter vi et par uger eller 4, alt efter solskinstimer og farvemesterens tålmodighed.

Slået op d.

Garngalleriet Mikrofarveris Fiberklub genopstår!

Jeg genopliver hermed fiberklubben “Månedens farve på fiber”.

Konceptet:
Hver måned laver jeg en helt ny farveholdning på en dejlig spindefiber. Fibertypen vil variere måned for måned, og det kan f.eks være BFL, Shetland, Ramboulliet m.fl.
Vælg mellem en uld-fiberklub, hvor du i begyndelsen af hver måned modtager et 200 grams uldhjul i månedens farveholdning, eller en luksus-fiberklub, hvor du hver måned modtager 100 gram luksusfibre i månedsfarven.
Medlemsskabet af fiberklubben løber kvartalsvis, 3 måneder ad gangen.
Første udgave bliver 3. kvartal ’18: juli – august – september.

Pris pr. kvartal for Fiberklub Uld (3 x 200 gram uldhjul) : kr. 600,- inklusive forsendelse.
Pris pr. kvartal for Fiberklub Luksus (3 x 100 gram luksusfibre): kr. 550,- inklusive forsendelse.

Som fiberklub-medlem kan du naturligvis til enhver til bestille mere i månedens farve, hvis du har brug for det til et større projekt, dog til normal pris for den ønskede fibertype og forsendelsesomkostninger.
Ellers bliver månedens farve først frigivet til andre (ikke-klub)kunder efter 6 måneder.

Der vil være et begrænset antal pladser i klubben, så det er først til mølle ..
Skriv dig op til “Fiberklub Uld” eller “Fiberklub Luksus” for juli/august/september allerede nu!
– Send en mail til birthepry@gmail.com eller send på anden vis en besked.

Herunder ses et lille udvalg af tidligere tiders måneds-farver: “Vinterhimmel”, “Tulipanmark”, “Visne Asters”, “Jungle”, “Bærbusk” og “Onkel Kurt”.

Jeg går over i farveriet og arbejder. Juli måneds farveholdning er planlagt og klar til udførelse – jeg glæder mig til at vise den til jer ..

Happy spinning!

Slået op d.

Shop-update

Denne tidlige mandag morgen, mens regndråberne endelig begynder at falde på vores meget tørstige græsplæne, har jeg opdateret bloggen med sidste uges farvninger.

Jeg har farvet “Smaragdsø”, “Lys Fjeld”, “Fjord” og “Rosenblad”

Se flere fotos og detaljer om fibertyper og pris på min salgsside: Fibre til salg

Man bestiller ved at sende mig en mail på birthepry@gmail.com (eller en besked på anden vis), og betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel.

Der er en (ikke helt fuldstændig, men næsten) oversigt over mine multifarvede farveholdninger på siden her , og over mine monokrome (ensfarvede/semisolid) farver her.
Jeg tager rigtig gerne mod bestilling – alle farveholdninger kan farves på alle fibertyper.

Næste farve-seance bliver med “Master Yoda” og “Sailor”. Måske skal du have noget med? 😉

Slået op d.

Farveværkstedet kører!

I går indviede jeg mit nye farveværksted. Det var så godt at komme i gang igen!! Det er måske ikke sprit-nyt og shiny ude i vores fyrrum, men det fungerer så fint og er ret hyggeligt at være i. Råt men godt!! 🙂

farveværkstedklar
Mikro-farveriet

Jeg lagde ud med at farve en portion “Fjord” på BFL, Merino, South American og BFL/kidmohair.

fjord
“Fjord”

Derefter en omgang “Smaragdsø” på samme fibre.

smaragdsøfarvning
“Smaragdsø”

Mens fibrene stod og blev fikseret i ovnen tog jeg mig en god lang tur på raceren (der skal trænes seriøst denne sommer!) og Thomas fik betroet opgaven som ovnpasser. Det klarede han fint samtidig med at han gik ude i skoven bag huset og ordnede dette her:

brænde
Brænde til den kommende vinter

Min træningstur førte mig ud omkring Mossø. Skøn tur i fabelagtigt vejr. Billedet er fra Vædebro ved Alken, ved den østre ende af Mossø.

mossøvedalken
Mossø ved Vædebro

Her til morgen kunne jeg skylle begge hold fibre, og nu hænger de og tørrer i det dejlige vejr.

tørringfjordsmaragdsø
“Smaragdsø” og “Fjord” til tørre

Nogle af disse fibre er bestilt på forhånd, men resten kommer op på min salgsside her på bloggen så snart de er tørre.
Næste farvning bliver “Rosenblad”, som jeg også har en bestilling på. Og en farve mere, hvilken vides ikke på nuværende tidspunkt.

Og sådan her sluttede vores supergode Pinsefridage, med en solnedgang omkranset af den smukkeste “aura”. Jeg er i sandhed en glad skov-trold!

solaura
Solnedgang med “aura”
Slået op d.

Sol, vand og uld

Jeg er vild med vand.
IMG_5056
Det er mig nærmest umuligt at være i nærheden af vand uden at hoppe i. Og her i weekenden var det det store Vesterhav som jeg var i nærheden af. Vi (Thomas, jeg og en flok andre uld-tosser) var nemlig til Uldfestival i Saltum, der ligger mellem Blokhus og Løkken i Nordjylland.

Spindeforeningen var til stede til Saltum Uldfestival med en stand, hvor vi efter bedste evne præsenterede håndspindingen som hobby og håndværk.
Her er et par indtryk af vores herlige weekend i Saltum:

IMG_5037
Spindeforeningen hygger i hytten
IMG_5044
De unge er vilde med uld og farver!
IMG_5045
Debuterende i spinding på håndten
IMG_5059
“Ply on the fly” – Navajo-tvinding samtidig med spinding

En dejlig og inspirerende weekend med masser af fristelser i de mange interessante salgsboder. Jeg var dygtig og kom kun hjem med én ting: en posefuld kraprod til plantefarvning. Det skal jeg nemlig bruge til en omgang solfarvning, har jeg tænkt mig.

IMG_5070
Solvarvning med skræppe, gyvel og mælkebøtter

Det er ikke sat over endnu. Men ude ved det sydøstlige hushjørne står der noget og brygger .. Det er 100 gram garn i et bad af skræppeblade, gyvel og mælkebøtteblomster. I glasset opløste jeg først lidt alun. Derefter lagde jeg garn og plantemateriale lagvis, hældte varmt vand på og stillede hele herligheden i solen. Der har det stået en uges tid nu, og det ser vældig fint ud allerede. Jeg lader det dog få mindste en uge mere ..

Og så har jeg været i gang med kartemaskinen. Det er også en sommerbeskæftigelse, synes jeg, for det støver en del og så er det rart at kunne stå ude i brændeskuret og karte  sine farverige fiberbatts.

IMG_5064
400 g fibre fordelt på 12 batts, klar til spinding
IMG_5031
Min fintandede Strauch-kartemaskine er god at blande farver på
IMG_5067
Hovedsaligt uld, men der er også alpaca, mohair og silke i

Disse 12 batts (i alt ca. 400 g) koster kr 400,-.
Batts’ene sælges også enkeltvis (eller valgfrit antal sammen)  – 1 kr. pr gram. Et batt vejer ca. 30 – 35 gram.

 

Slået op d.

Salg af håndspundet garn

Af og til lykkes det mig at få gjort noget garn færdigt .. Ofte er mine spindeprojekter drevet af nysgerrighed og eksperimentering med nye farver/fibre, og så spinder jeg uden et strikke- eller hækleprojekt i tankerne.
De resulterende garner sætter jeg til salg. Mange gange er det mindre portioner, 50 til 200 gram, men jeg vil som regel være i stand til at spinde mere af samme slags. Ikke altid, men ofte – det kommer an på hvilken fiber og farve jeg har brugt.

kurvmedhåndspundet
Min kurv med håndspundne garner – til salg.

Jeg har en kurv med håndspundne garner af vidt forskellig karakter. De fleste spinder jeg af egne håndfarvede fibre, men der kan også være blandet fibre af anden herkomst ind i sagerne ..

denne side vil jeg liste garnerne op med pris, fiberindhold og anden relevant info.
Køb/bestilling foregår ved at sende mig en besked, SMS eller mail ( birthepry@gmail.com ).
– Eller kom og besøg mig! Garn og fibre ser man jo bedst med fingrene 🙂

slspodtester
2-trådet ShetLinSilk (shetland/hør/silke)
Slået op d.

Flytterod ..

Pyha. Thomas og jeg er lige flyttet sammen i det skønneste stråtækte skovkantshus. Jeg elsker det! Her er intet mindre end fantastisk: skov, ro, fuglepip, spændende dyrelyde om natten, nyudsprungne bøgeblade. Og flyttekasser og rod. Men det går fremad, lige så stille, heldigvis, og det føles i den grad som HJEM 🙂

rokbordstole
Foran værkstedet: Garngalleriet Mikrofarveri

Mit nye farveri er ikke klar endnu. Der skal lige monteres en vask ovre i værkstedet og sættes lidt hyldeværk op, så er jeg klar til at farve igen. I mellemtiden kan jeg måske friste med noget af det der p.t. er på hylden ..

Jeg håber at jeg/vi når at rydde stuen for flyttekasser og “loose stuff” inden mit begynderkursus i spinding afholdes d. 24. maj.
Er du interesseret i at lære at spinde på rok og/eller håndten? Så se mere her. Der er stadig plads til en eller to kursister.

Slået op d.

Knitsonik Stranded Colourwork Playbook

Jeg er voldsom stor fan af strikdesigner Felicity Ford.
Felix, som hun også kaldes, strikker, synger, observerer, leger og skriver i Reading, England, og har netop udgivet sin anden bog:
Knitsonik Stranded Colourwork Playbook
Playbook_Cover

Felix arbejder ikke helt som andre strikkere. Hendes bog fordyber sig ikke i modeller og opskrifter (jo, der er et par stykker, og de er ret fede!!!) men mere i metode. Inspiration fra hverdagen. Leg med mønsterdesign, farver og former.

vimpler
Fra bogen: Strikkeprøve-vimpler 🙂

Bogen er et festfyrværkeri af vidunderlige farvesammensætninger og mønsterfortolkninger af hverdagens inspirationskilder, om det så er murværk, blomster eller asfalt!

knitsonikbricks
Fra bogen: Tørklæde inspireret af murværk.

Felix’ første bog, Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook, som udkom i 2016, er en af mine absolut yndlingsstrikkebøger – et værk som jeg vender tilbage til gang på gang. Sådan bliver det også med 2’eren, kan jeg allerede fornemme. En værdig opfølger!

Jeg har købt et meget begrænset parti hjem som jeg tilbyder til salg til kr. 199,- pr stk plus forsendelse. Send mig en besked (mail, SMS el. lign) hvis du bare må eje denne fabelagtige og stærkt inspirerende bog om farver, mønsterstrik og kreativ leg 🙂

knitsonikdandelionsjal
Fra bogen: Halvcirkelformet sjal med mælkebøtter
Slået op d.

What’s cooking? – dyeing? spinning? knitting?)

Rosenblad.
Det er en af mine tidlige farveholdninger, men ikke desto mindre en jeg (og I) vender tilbage til med jævne mellemrum. Der var en bestilling på “Rosenblad” på ekstrafin merino, og så tog jeg lige et par andre fibertyper med nu jeg var i gang. Lidt naturbroget shetlandsuld og ditto merino. Og så lige lidt af denne luksusblanding: merino/babyalpaca/silke/camel.

rosenbladmerinoalpacacamelsilkecloseup
“Rosenblad”

Det er en fantastisk lækker og blød blanding, og en farveholdning som “Rosenblad”, med sine analoge harmonier, gør sig rigtig godt på sådan en varieret blanding.
Den og de øvrige “Rosenblad”-fibre kommer på hylden snarest.

Der er som sædvanligt gang i en del forskelligt på spindefronten. Lige nu arbejder jeg  mest med en portion på 200 gram mixede fibre i farven “Magnolia”.

magnoliablacklocust3april18
“Magnolia”

Tenen jeg spinder på er en Bosworth. En lækker og smuk Midi med tenvægt lavet af Black Locust (falsk akacie). Det er min seneste Bossie, en destash som er rejst hertil helt ovre fra Portland, Oregon.

“Master Yoda” blev jeg færdig med at spinde for nyligt.

masteryodagarn
“Master Yoda”

Også “Master Yoda” (på South American) spandt jeg på en håndten fra Bosworth. En Midi af Swiss Pear. Men jeg tvandt på rokken, og det blev navajotvundet for at bevare de lange farveskift i garnet. Der er ca 80 gram garn og de otte farver optræder kun en gang hver i garnets forløb.
Jeg forvandler det til en halsedisse med en lille rundpind nr. 3,5.

Jeg er også i gang med at strikke en sweater. Det er en raglan, nedefra-og-op, og opskriften er fra Sandnes hæfte 1715. Dog bruger jeg noget andet garn end opskriften siger: 1 tråd tynd forårsgrøn mohair fra lageret og en tråd håndspundet uld/silkegarn, også mest i lysegrønne farver men spicet lidt op med orange, røde og gyldne toner.

raglangenser
Ærme nr. 2 på raglangenseren

Bullen og første ærme er strikket, Ærme #2 er næsten fuldbragt, og så mangler der kun bærestykket med den flotte rib-detalje på skuldrene. Jeg vil have den færdig NU – det er jo forårsfarver.

Netop færdig er denne sweater i tweed-uldgarn:

stjernetweedsweater
Stjerne-tweed

Det er eget design, og jeg vil døbe den Stoubjerg. Stoubjerg er en bakke, der ligger ved Sejs (Silkeborg), og i går løb jeg der for første gang. Løb er måske så meget sagt .. det er en høj, stejl bakke .. men i hvert fald blev den besteget og det kan godt mærkes i benene i dag!

Opskriften på Stoubjerg er på vej. Den strikkes på pind 4, oppefra og ned, og den er pærelet! Og tilmed meget dejlig at have på 🙂

Nu vil jeg brygge en kop te til Thomas og mig og så ellers komme videre med Raglangenseren.

Slået op d.

Nyt: Gradient-sæt

Nogle gange er 200 gram fibre, som mine uldhjul jo (sådan cirkus) vejer, bare for lidt. Det er et synspunkt jeg har mødt flere gange.
Og selvom man jo blot kan købe nogle flere uldhjul til sit projekt ville det også være rart at have mulighed for at købe en lidt større portion, farvet på en lidt anderledes måde. Og med den baggrund er jeg så begyndt med at farve gradient-sæt, som er fem 100 grams portioner indfarvet i farver, der glider over i hinanden. Fibrene er diverse, men alle de fem 100-grams fletninger i et sæt er naturligvis samme fiber.

IMG_4737
Gradient-sæt på 5 x 100 gram Kent Romney
gradientsæt1
Gradient-sæt på 5 x 100 g Ekstrafin Merino

De to sæt ovenfor er på hylden lige nu.
Vent et par dage mere, så bliver dette gradient-sæt også lagt ind. Men det skal lige være tørt først. Og bundtes pænt op i braids ..

gradientsættiltørre
Gradient-sæt på 5 x 100 g BFL

Disse 500-grams portioner vil for mange være nok til f.eks et sweater-projekt. Af det resulterende garn kunne man f.eks strikke sig en sweater eller cardigan hvor farverne nydeligt og jævnt skifter nedover modellen. Og som udgangspunkt (hvis man mangler opskriftsidéer) kunne man jo kigge lidt på Amy King’s “Less is More”.
Det er en gratis-opskrift fra Knitty Magazine, specielt udviklet til håndspundet garn. Modellen er meget nem at justere og tilpasse egne behov. 🙂

I dag har jeg fyldt hylden op med en del flotte uldhjul og luksusfibre. “Flaske”, “Gypsy” og “Damaskus”, mest på BFL, men “Damaskus” også på tussahsilke og “Gypsy” på PolPaca.
PolPaca er en luksusfiberblanding bestående af 75% polwarthuld og 25% sort babyalpaca. Superblødt og lækkert og samtidtig en fryd for øjet med den fine kontrastvirkning den sorte alpaca giver.
gypsypolpaca

“Gypsy” har jeg også farvet på FalkSilkPaca, men det skal sendes til Frankrig ..

gypsyfsp
“Gypsy” på FalkSilkPaca
gypsyogtulipaneristolen
“Gypsy” i selskab med smukke gule tulipaner fra min søster og svoger 🙂

Jeg modtager rigtig gerne bestillinger hvis de farver du ønsker at spinde af ikke lige er at finde på hylden.