Udgivet i 4 kommentarer

Tunika i Noro Kabuto

Min dygtige strikkefe, Jette A, har været i gang igen og strikket denne lækre tunika efter mine (så godt som håbløse) instruktioner..Hun kender mig jo heldigvis efterhånden så godt at hun sagtens kan forstå hvad det er jeg forestiller mig, selvom mine skriftlige vejledninger ofte er mangelfulde!
Kabutotunika1
Resultatet er i hvert fald blevet nøjagtig som jeg forestillede mig! Tunikaen er som sagt strikket i det lækre Noro Kabuto – er det ikke bare en kanldflot rød farve?
Det nederste af tunikaen, og ærmerne, er strikket i et hulrib-mønster, mens den øverste del af bullen er glatstrikket. Modellen er enkel at strikke, og når jeg har fået finpudset min opskrift og sat fotos ind vil den og garnet kunne købes i GarnGalleriet.
Kabutotunika2
Min datter på næsten 10 år har været fotograf denne gang – det gjorde hun da meget godt, synes jeg. Nu mangler jeg bare en lidt mere fotogen (og gerne yngre) model! Seriøst.

Udgivet i 1 kommentar

Farvning over bål

Det er bare så hyggeligt at sidde og passe bål i haven på en skøn forårsdag. Og når man så kan kombinere hyggen med bejdsning og farvning, så er det jo helt perfekt! Så det rodede jeg altså med i går eftemiddags. Ind imellem blev der også tid til at vaske vinduer og cykel..
Jeg bejdsede først en portion tynd 2-trådet uldgarn (SuperSoft) med alun og vinsten. Derpå gravede jeg en lille posefuld frosne svampe frem fra fryserens iskolde indre – vistnok en blanding af knippe-svovlhat og flammehatte. Dem kogte jeg af og siede, og så var farvebadet klar.
Farvegrydepaabaal
Det fik en times tid over god varme, så det simrede. Dernæst lod jeg lige så stille bålet dø ud og gryden fik bare lov til at stå og køle meget langsomt ned. Her om lidt vil jeg skylle det senneps-gule garn i vand med lidt eddike og hænge det til tørre.

Udgivet i 1 kommentar

Planlægning af strømpegarn

Jeg er i færd med at spinde noget colonial uld. Det ligger i et kæmmet bånd og jeg har valg at spinde det totalt kamgarns-agtigt, med det korte fremadrettede træk for at have mest mulig kontrol over tykkelse og fiberarrangement. Jeg spinder en tynd, jævn og glat tråd.
Colonialtraad
Om ikke så forfærdelig længe er spolen fyldt og jeg skal beslutte mig for de øvrige ingredienser i min kommende strømpegarn. Jeg har på forhånd besluttet mig for at det skal være 3-trådet og at de tre tråde alle skal være forskellige. Tråd nr. 2 bliver muligvis noget alpaca/merino, og nr. 3 bliver sansynligvis noget soyaproteinfiber eller mælkeproteinfiber. Jeg har nemlig fundet ud af at disse 2 "menneskeskabte" fibre godt kan farves med Lanasynfarver, som jeg jo bruger. Lanasyn binder på uld og silke og altså generelt på proteinfibre. Så det var en herlig opdagelse!
I øvrigt kan jeg som en lille forbrugeroplysning lige fortælle at mælkeproteinfibrene lugter af sur mælk når de bliver våde – adr! Jeg håber ikke den samme lugt fremkommer hvis man får varme og fugtige tæer og har brugt mælkefibrene til sokkegarn..

Udgivet i 2 kommentarer

Færdig med Petrine nr. 2

Denne Petrine-udgave har jeg lavet i strandfarver: blå, blågrønne, grå, rosa, lilla, beige, vissen-gullige farver. Tyve farver i alt, fordelt på to farvegrupper. Terningerne blev kastet, der blev strikket stribevis af strandfarver, og resultatet ser således ud:
Petrinestrandfaerdig
Jeg er glad for den. Mere end tilfreds. Farverne synes jeg spiller rigtig godt sammen, og modellen har jeg denne gang lavet en smule længere og videre, så den er en rigtig tunika og ikke blot en lidt lang bluse..
Jeg arbejder her i Påske-fridagene på at lave en voksen-udgave af Petrine ( -den viste model er str. 10 år). Der er flere der har efterspurgt en sådan, og faktisk vil jeg også gerne selv have en Petrine-tunika at rende rundt i!
Mit væve-projekt med at lave en frisk kopi af jernalder-tekstilet fra Ømark er kommet så vidt at jeg har lavet forvævning, der også skal fungere som en slags prøvevævning. Jeg klipper den dog ikke ned før jeg er færdig med at væve hele stykket, for prøven vil jeg kun bruge til at vurdere hvor meget stoffet skal valkes for at det bliver "rigtigt".
Selve vævningen, der er i kipper-binding, forudser jeg kommer til at køre rimelig uproblematisk ud af landevejen, så jeg besluttede at jeg ikke vil spilde dyrebar håndspundet trend på at klippe prøvevævningen ned og lave frembinding en gang til. Det ville nok have kostet ca. 40 cm trend.. så jeg tager chancen og væver bare derudaf. Faktisk tror jeg heller ikke jernalderfolkene brugte tid og materiale på prøvevævninger. (er det en lam undskyldning for at springe over gærdet på det laveste sted??)
Tak for kommentarerne til sidste post. Susanne spurgte om eventuel gift i de giftige svampe forsvinder ved farvningen, og til det må jeg svare at det ved jeg faktisk ikke særlig meget om.. Nu er giftighed inden for både svampe og planter relateret til indtagelsen af dem – og da der jo ikke er nogen der skal spise garnet betyder det ikke noget om svampen er giftig eller ej i den forbindelse.
Faktisk *er* det oftest giftige (eller uspiselige) svampe der indeholder de gode farvestoffer, med rørhattene som undtagelse. De fleste gode spisesvampe indeholder ingen farvestoffer der kan bruges til farvning af uld, så vidt jeg ved.
Giftige svampe er kun giftige ved indtagelse. Der sker således ingenting ved at røre ved dem, skære dem i småstykker og koge farven ud af dem. Dog vil jeg nok sige at vores allerfarligste giftsvampe, den grønne og den hvide fluesvamp ville jeg nok holde mig fra selv hvis de havde brugbare farvestoffer (det har de så heldigvis ikke), for de er så giftige at jeg simpelthen ikke ville være tryg ved at håndtere dem i et køkken og med gryder og skærebrædt. Tænk hvis en eller anden kom forbi og troede jeg var i færd med at koge lækker svampesuppe og så tog en smagsprøve! Uha.
Men generelt: der er ikke noget at bekymre sig om med hensyn til svampenes eller farveplanternes giftighed. De kemiske farver som vores garn (og tøj) bliver farvet med i industrien er vel næppe ugiftige heller..
Nu vil jeg til rokken: jeg spinder noget smukt "colonial wool" som jeg har scoret i en fiber-bytterunde. Det skal blive til strømpegarn, måske sammen med noget alpaca, så jeg spinder efter kamgarnsmetoden, tyndt og jævnt.

Udgivet i 4 kommentarer

Vest i Noro Kabuto

Så blev der endelig taget nogle fotos af min (snart for lææænge siden) færdige vest:
Kabutovest

Den er rigtig skøn at have på, og meget blød og varm.
Kabutovestbagfra

Opskriften er i og for sig skrevet, men foreløbig kun i den viste størrelse, hvilket er en Small/Medium-model. Jeg tænker ikke det bliver noget problem at lave en lidt større størrelse til opskriften, men som alt andet skal det jo gøres, og der skal være tid til det..
Kabutovestpaa

Jeg har strikket vesten på pind 6, og det føltes rigelig fast mens jeg strikkede. Men da jeg vaskede vesten blev jeg lidt overrasket over hvor meget det strikkede ændrede sig. Godt nok var jeg forberedt på at det ville blive lidt større efter vask, men at der var så stor forskel i blødhed og "lækkerhed" (til den gode side!!) før og efter vask kom en smule bag på mig. Så denne oplevelse bekræftede mig i min "kæphest": Lav *altid* en pæn stor strikkeprøve, luk den af, vurdér den og mål den. Vask den så, lad den tørre, og mål og vurdér en gang til. Det kan altså bare godt betale sig!!
Kabutovestdetejle

Det lille snoningsmønster jeg har brugt i den brede rib er meget simpelt. Egentlig blot to krydsede masker, og til det behøver man ikke engang en hjælpepind. Men jeg synes det giver en fin og lidt rustik effekt med krysmaskerne i stedet for almindelig ribstrik.
– Nu skal jeg i gang med at sølle, ritte og frembinde væven. Der skal gang i kopien af jernaldertekstilet "Ømark-tekstilet", som jeg har bestilling på fra Silkeborg Museum. Jeg bommede væven i går med mit håndspundne, 1-trådede garn.
Bommetvaev
 
Knaldgult er det, efter farvning med svampen Brunporesvamp.
Jeg skal væve et stykke stof i ligesidet kipperbinding, og bagefter skal det valkes en smule. Mens man arbejder med sådan noget her er det sjovt at forestille sig hvordan arbejdet mon er foregået dengang i jernalderen, 200 – 400 år før vor tidsregning. Uden at vide særlig meget om det forestiller jeg mig at man har skåret eller rusket den fine uld af fårene, spundet det (naturligvis på håndtene) til 1-trådet garn (fordi flertrådet garn ville være alt for tidskrævende) og måske farvet det som garn. Men jeg tror nu man har farvet efter vævningen. Væven har måske været en opretstående væv med stenvægte forneden, eller det har måske været en jordvæv, hvor væveren har siddet i en fordybning under/ved siden af den vandret udspændte trend.
Så er det alligevel nemmere og mere behageligt nutildags, selv om det stadig er en langsommelig proces, set med vores moderne øjne. Men vi har jo også så travlt!! Jeg har spundet på rokken, farvet på komfuret og væver på skaftevæv. Lidt mere teknologisk avanceret end datidens udstyr! Men det er resultatet der er vigtigt her, så mine redskaber behøver ikke at være jernalder-typiske. Heldigvis.

Udgivet i 1 kommentar

Friskspundet garn

Scrmerinogarn

Jeg er blevet færdig med at spinde og tvinde mit garn af Silk Carrier Rods-fibrene, som jeg jo havde så stor fornøjelse af at klargøre og farve og karte for nogen tid siden. Jeg kartede de ultrakorte silkefibre sammen med noget hvidt shetlandsuld og spandt det til en meget ujævn, tyk/tynd og klumpet tråd.
På messen i Vissenbjerg faldt jeg "tilfældigvis" over noget skønt kæmmet silke/merino hos Mette Plough, og det spandt jeg til en glat jævn tråd. De to forskellige tråde har jeg spiral-tvundet, og nu har jeg så 114 gram effektgarn af lækre luksusfibre som jeg ikke ved hvad skal bruges til.. Det er jo det sædvanlige. Her kommer lige et nærbillede:
Scrmerinogarncloseup

Lidt nyt fra strikkefronten:
"Petrine" i strand-farver er snart færdig. Ligeledes en vest i Kabuto.

Udgivet i 2 kommentarer

Kabuto – en ny sweetheart!

Hvis man da kan sige sådan om noget garn.. Men det er fantastisk smukt:
Kabuto15farver

Nu har jeg 15 farver, og hvilke farver! Klare og fantastisk tweed'ede. Garnet er tykt, 1 trådet, med en løbelængde på 120 m / 100 gram. Det strikkes pænt fast, med 14 masker pr. 10 cm, på pind 5, og lidt løsere på pind 6. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med tykkere pinde, men det vil sikkert også blive rigtig fint.
Modeller i dette skønne garn er undervejs. En vest, som jeg strikker i en brunmeleret kulør, bliver først færdig. Snart. Derpå skal der strikkes en tunika og en jakke, og jeg har også en hæklet sag i tankerne..
Så mange idéer, så lidt tid!
 

Udgivet i Skriv en kommentar

Endelig færdig!

En portion 3-trådet angora/silke/uld-garn er omsider blevet gjort færdig. 3traadetangorasilkeuld

– Ikke fordi det på nogen måde har hastet med at få det af rokken. Det har bare været længe undervejs, sådan med lange pauser, grænsende til forglemmelse.. Men nu er det spundet, tvundet, afhaspet og vasket. Voilá, 390 gram 3-trådet garn, hvis løbelængde jeg har forsømt at måle, men jeg vil som udgangspunkt strikke det på en 3½'er.
Den ene tråd er ren angora, og af egen avl, naturligvis.. Det er den vildt-farvede satinangora Kiara, der har doneret fibrene.
Den næste tråd er noget merino jeg har farvet og kartet (og kom der også lidt silke i – det kan jeg ikke huske længere..) og spundet med lange farveforløb, hvilket man tydeligt kan se i garnet.
Sidste tråd er en 60% merino/40% silke-blanding i farven jeg kalder "Løvfald". Disse fibre er kæmmede og farverne skifter hurtigere og mere uforudsigeligt end i den tråd jeg selv har kartet fibre til.
3traadetcloseup

Og hvad skal det så bruges til? Næsten 400 gram er jo nok til en hel bluse, og jeg pønser lidt på at strikke mig en hel speciel udgave af "Trekanterne" i dette garn. Kunne være lækkert, og farveforløbenes længde passer jo rigtig godt til mønsteret..

Udgivet i 1 kommentar

Er landet igen.

Pyha! Det var vel nok en weekend der krævede god fysisk form.. Vissenbjerg-messen er nu vel overstået og jeg vil bruge dagen i dag til at puste ud, slappe af og hygge mig i fred og ro.
Men det var en herlig weekend! Så mange søde mennesker, gamle venner fra nær og fjern, nye og gamle kunder (og en enkelt kleptoman som vi desværre ikke fik fat på – grrrr!) var forbi vores stand, der til tider var så overfyldt at Jette og jeg måtte klemme os helt ind i et hjørne eller ud på gangen.. Se et par billeder af GarnGalleriets stand:
Stand205vissenbjerg

Masser af modeller, diverse lækre garner, strikkekits og en Kromski Sonata.
Stand205vissenbjerg2
Vores største hit var uden tvivl Idas smukke model "Trekanterne", som ses på ginen i forgrunden til højre, stærkt forfulgt af Jettes håndlavede kina-maskemarkører, som hun her står og viser en gæst.
Ih, hvor er jeg glad for at Jette var med. Uden hende var jeg vist brændt sammen allerede fredag eftermiddag.. Alt i alt en herlig messe, med god salg og megen hygge 🙂
Hjemme igen lå der en tyk kuvert fra Janicke i Norge og ventede på mig. Så spændende at åbne den, det var nemlig mit rov i en fiberbytte-runde som det norske spindeforum Spinnerens Hjem har arrangeret. Og se lige noget guf jeg fik:
Colonialuld

Det er 100 gram kæmmet Colonial uld i fantastiske mørke farver. Det bliver et smukt, smukt tweedgarn når det har været en tur (eller tre) igennem piben på min rok 🙂 Colonial har jeg aldrig prøvet at spinde før, så jeg er rigtig glad for dette bytte. Oven i hatten var der så 2 stykker håndlavet sæbe. Gad vide hvordan Janicke vidste at jeg bare er totalt vild med den slags? 🙂
Apropos spinding, så har jeg lige nu ca. 300 gram 3-trådet angora/silke/uld-garn hængende til tørre i det friske solskinsvejr. Der kommer billeder når det er tørt (hvis det da ikke blæser væk..)

Udgivet i 5 kommentarer

Præsenterer “Petrine”

Petrine

Så blev jeg færdig med tunikaen Petrine, som her vises af min datter og hendes veninde. Der er brugt ikke mindre end 20 forskellige farver SuperSoft fordelt på 2 farvegrupper. Jeg synes modellen har været nem og sjov at strikke. De mange farver, samt graden af tilfældighed som terninge-metoden medfører, gør den spændende og lidt uforudsigelig..
Petrinecollage

Opskriften er fix og færdig 🙂 Jeg har skrevet instruktioner til to størrelser: 10 og 12 år, og straks i morgen går jeg i gang med at pakke Petrine-kits så jeg forhåbentlig kan sælge et par stykker på Vissenbjerg-messen. Jeg laver strikke-kits i den viste farveholdning, som jeg kalder "sommerfuglefarver", plus et par stykker mere.
Har jeg fortalt at Jette og jeg vil være at finde på GarnGalleriets stand? Det er stand nr. 205, i Hal 2. Håber vi ses!