Udgivet i 6 kommentarer

December-strik

På lørdag holder jeg strikkecafé i GarnGalleriet. Jeg håber godt nok der kommer nogen, for jeg vil rigtig gerne vise min dejlige værksteds-butik frem, og jeg vil også gerne have nogen til at spise den lækre kage, som jeg har tænkt mig at bage ..
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Strikkecaféen starter lørdag kl. 13 og varer til ca. kl 17.
Som antydet serverer jeg kage, men der bliver også lidt sundt (frugt, nødder) og naturligvis er der kaffe og te. Det koster 30 kr, men så er der også hygge ad libitum! 🙂

Adressen er: GarnGalleriet, Horsensvej 46, Gl. Rye, 8680 Ry.
Vel mødt, og husk strikketøjet!
(Husk venligst også at jeg helst modtager betaling via Swipp. Har man ikke mulighed for at bruge Swipp kan der bruges PayPal, bankoverførsel eller til nød kontanter.)

Rønnebær-pulsvarmere / Rowan wristwarmers
Rønnebær-pulsvarmere / Rowan wristwarmers

På lørdag vil jeg nok være færdig med disse heftigt mønstrede pulsvarmere (kreeret efter Knitsonik Systemet) som jeg arbejder på lige nu, og man vil nok kunne se mig med et nyt strikketøj i hænderne.
Det bliver et langt halsrør (eller en buff, som vi trail-motionister kalder dem), som er fantastisk til at holde kulden ude under cykel- eller løbeturen. Den skal være så lang at den kan trækkes helt op på hovedet uden at det går ud over dækningen af hals og nakke. Ca. 50 cm, har jeg tænkt, og jeg er lige begyndt.
Buff med nemt mønster / Buff with an easy pattern
Buff med nemt mønster / Buff with an easy pattern

Jeg strikker buffen af rester. Brune rester til bundfarven og røde rester til mønster. Lille rundpind 2,5 mm, 156 masker og så ellers bare rundt og rundt i et nemt mønster. Den bliver god og varm!

Et andet strikketøj, som der arbejdes på for tiden, er min cardigan i plantefarvet Cantate falklandsuldgarn. Den strikker jeg fra ærme til ærme i et stykke, og er netop nået hen til ærme nr. 2. Jeg er dog lidt forbeholden overfor den. Jeg ved ikke rigtig .. – den bliver vist ikke helt som jeg havde forestillet mig inde i mit hoved.

Strikketøj der skal blive til en cardigan ..
Strikketøj der skal blive til en cardigan ..

Anyway, nu laver jeg den færdig, og hvem ved? Måske bliver jeg positivt overrasket.

På spindefronten er jeg ved at varme op til at modtage en jule-pakke fra Bosworth .. Ja, jeg har gjort det igen! Denne gang venter jeg to tene: en i Lignum Vitae / “livets træ”, en smuk træsort med et grønligt skær, og en i Red Cedar / rød cedertræ – det skulle efter sigende dufte skønt!
Mens jeg venter spinder jeg shetlandsuld på Moosie her:

Bosworth Moosie spinder shetlandsuld til kaffen
Bosworth Moosie spinder shetlandsuld til kaffen

Det skal bruges til tvebinding, og derfor skal det spindes i S-retning og tvindes Z. Det er lidt uvant at spinde den anden vej end normalt, men mon ikke jeg lærer det efterhånden. Jeg vil spinde 2 farver til tvebundne vanter: rødlige nuancer (på tenen nu) og mørk grå, brun eller sort.

Apropos spinding: jeg holder begynder-workshop d. 21. februar. Mere information kommer snart, her på bloggen, på hjemmesiden, på FaceBook-siden og i nyhedsbrevet.

English summary:
Knitting café at the shop on saturday, 1 pm -> 5 pm. Welcome all 🙂
Wristwarmers (a la Knitsonik System) as good as finished. New project, brainless this time: a buff / neckwarmer in red and brown leftovers and an easy stranded pattern.
My cardigan is soon finished. I don’t feel happy about it now, but maybe it will look better when it’s off the needles. Let’s see about that.
I’m waiting for 2 new Bosworth spindles. They are travelling right now and I expect them in a few days. Very exiting! It’s a Lignum Vitae and a Red Cedar. In the meantime I’m spinning some shetland wool (to be used for twined knitting) on my beautiful Moosie.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ny bog, strikkeprøve og corespinning

I dag har jeg farvet decembers “Månedens farve på fiber”. Den glæder jeg mig til at vise frem, meeen … først om en uge, og de første der får december-farven at se bliver jo dem, der modtager GarnGalleriets nyhedsbrev.
Hvis du ikke er på mail-listen kan du komme det ved at sende mig en mail på birthe@garngalleriet.dk med et “Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrevet”. Så kommer det i din mail-box fremover ca. en gang om måneden – typisk i forbindelse med at månedens farve skal præsenteres.

Denne gang kommer nyhedsbrevet naturligvis også til at handle om min butik, der jo åbnede her midt i november. Hvis vi er så heldige at det bliver foto-vejr (d.v.s. nogenlunde lyst..) i morgen vil jeg tage en masse billeder af mit nye sted.

Da jeg åbnede fik jeg en masse dejlig gaver. En del af dem er allerede spist og på anden vis nydt, men jeg fik også noget langtidsholdbart: en vidunderlig bog. “En rigtig Birthe-bog”, sagde den glade giver – og hun har ret. Jeg er helt vild med den! Det er et pletskud, verdens mest velvalgte boggave til sådan en farve/mønster/strikkefreak som mig!
Denne fantastiske bog er skrevet af engelske Felicity Ford og hedder “Knitsonik – Stranded Colourwork Sourcebook”. Ser således ud:

Min bedste bog!
Min bedste bog!

Felicity giver i bogen en særdeles praktisk og enkel fremgangsmåde, The Knitsonik System, til hvordan man kan skabe egne mønstre til flerfarvestrik ud fra de ting der omgiver en i hverdagen og som man finder inspirerende/spændende/sjove/smukke: ting fra naturen, hjemmet, byen man bor i – alt muligt!

Jeg har selvfølgelig kastet mig hovedkulds ud i eksperimenterne, og afprøver Felicitys system på nogle fotos jeg har knipset af et rønnetræ i våde efterårsfarver.
Jeg har fundet farver. Jeg har tegnet, tegnet om og om igen, skraveret felter på ternet papir – og strikket en prøve.

Mønster- og farveprøve a la Knitsonik
Mønster- og farveprøve a la Knitsonik

Det er en meget gyselig strikkeprøve. Den kan jeg overhovedet ikke bruge til noget. I hvert fald ikke som den er. Bladene har trælse farver, træets bark er helt hen i skoven og ser vildt forvirrende ud, og klasen med rønnebær har helt forkerte former. Men jeg kan bruge den til at arbejde videre ud fra, og det har jeg gjort.
Mit næste sæt mønstre (og min stærkt reviderede palette) ser meget bedre ud og er i skrivende stund ved at blive lavet til et sæt pulsvarmere.
Har jeg skrevet at det er super-sjovt? Det er det! Supersjovt at strikke prøver på (næsten) må og få, lege med farverne og formerne. Også selvom det ikke dur.
Det er ikke fordi der egentlig er noget nyt i alt det her. Jeg har jo tidligere tegnet fair-isle mønstre, valgt farver, strikket prøver og mange gange er det da også endt med en hue, sweater eller lignende. Men nu har jeg et system! Easy-peasy, 1-2-3! Jeg føler næsten at jeg har fået en tryllestav i hånden og kan forvandle alt i hele verden til flerfarvestrik … (og det kan jeg jo faktisk! 😉 )
Desværre har jeg ikke alle farverne hjemme til pulsvarmerne endnu, men de er på vej. I mellemtiden må jeg fornøje mig med andre ting. Rokken, f.eks.

Monster. Corespinning
Monster. Corespinning

Jeg core-spinder oktoberfarven “Monster”. Det startede jeg på til Spindeforeningens medlemsweekend i oktober, og fortsætter nu med næste spole. Det core-spundne skal tvindes med en tynd tråd gyldent muga-silke (man kunne klade det guld-silke), som jeg spinder på håndten, sådan lidt ind imellem.

Lige her inden sengetid vil jeg lige vise 3 merino-uldhjul. Der er to “gamle” farver, Mørk Fuchsia og Sort Tulipan, og forrest/nederst i billedet en ny i flokken. Den hedder “Amarant”.

Merino-uldhjul: Mørk Fuchsia, Sort Tulipan og Amarant
Merino-uldhjul: Mørk Fuchsia, Sort Tulipan og Amarant

Udgivet i 2 kommentarer

3. farveglas opstartet / 3rd dye-jar started

Solfarvning, dag 5.

Det går vistnok godt. Solen skinner lystigt, og mine glas på terrassen har det varmt! Over 50 grader målte jeg i går, og der når vi helt sikkert også op i dag. Jeg har beklædt glassene med sort plastik og sat dem i “varmskab” i form af et gammelt akvarium. På grund af det sorte plastik kan jeg ikke rigtig holde øje med hvad der foregår mede i glassene, men i går kiggede jeg lige til tulipan-badet:

De sorte tulipaner / The black tulip petals
De sorte tulipaner / The black tulip petals

Det ser særdeles lovende ud! En flot petrol/grønlig farve. Om farven så vaskes bort med skyllevandet eller blot falmer i lyntempo – det må tiden vise!

I dag har jeg startet glas nr. 3 op. Jeg har nemlig været på surfetur på det store net og læste på denne spændende tyske blog at man kan farve med akelejeblomster. Sådan et par planter har jeg tilfældigvis stående i fuld blomst lige nu, så det skal naturligvis afprøves.

Akeleje / Columbine
Akeleje / Columbine

Jeg plukkede de fleste af de smukke blomsterhoveder, ca. 50 stk. Jeg lod selvfølgelig nogle stå så de kan sætte frø – man skal jo tænke på fremtiden.

I et stort glas (olivenglas) opløste jeg først ca 10 gram alun og 6 gram vinsten i en bundslat kogende vand. Så tilsatte jeg en håndfuld blomster og dernæst begyndte jeg at proppe et bundt strømpegarn (100 gram BFL-Steps) derned. Der blev fyldt flere blomster på “i etaper” undervejs, så det ligger lidt lagvist. Til slut fyldte jeg glasset med kogende vand. Det tør jeg godt, for garnet er jo superwashbehandlet og kan tåle mosten! Havde det været løse fibre eller ubehandlet garn havde jeg været lidt mere forsigtig og nok undladt at overhælde med kogende vand.
Sådan så det ud lige inden det kom ud til de andre to glas i akvariet:

Akelejer, dag 0 / Columbine, day 0
Akelejer, dag 0 / Columbine, day 0

Det er så spændende!

Mens jeg venter på at solen udøver sin magi strikker jeg løs på mit nyeste sweaterprojekt.

Sweaterprojekt i Pirkkalanka
Sweaterprojekt i Pirkkalanka

Det bliver en fuldmønstret sweater i det underskønne finske uldgarn Pirkkalanka. Glæder mig til at vise flere billeder af projektet som det skrider frem, stille og roligt.

In English:
Solar dyeing, day 5.
I have started up solardyeing jar number 3. It is a skein of sock yarn (BFL-Steps) and about 50 flowerheads of purple columbine. I found a very interesting German blog yesterday and got the idea from there. Apart from yarn and flowers I have added a bit of dissolved alum and cream of tartar.
It’s getting hot in the fishtank! Yesterday I peeked at the fiber in the tulip-jar. Looks great, a good petroleum/greenish/blueish color. Hope it survives and that it doesn’t fade away too soon. Time will tell!
While waiting for the sun to do it’s magic, I knit on a new sweater design, using the Finnish yarn Pirkkalanka. I really enjoy working with this yarn, and fair isle-knitting is always fun!

Udgivet i 2 kommentarer

Uld, festival og farver!

Saltum Uldfestival, der afholdes hvert år i maj, er overstået for denne gang. Pyh, jeg var træt søndag aften, da bilen endelig var pakket ud og jeg kunne slappe af med familien. Det var en dejlig Uldfestival!

GarnGalleriets stand
GarnGalleriets stand

Der var rigtig mange besøgende. Især om lørdagen var der rigtig gang i den, og Jette og jeg fik knap nok tid til at kaste lidt mad indenbords, selvom vi var to til at passe standen. Sådan skal det bare være!!
Søndag var der lidt mere tid til hygge og snak, og da vi havde stand lige ved siden af Spindeforeningens fulgte vi også lidt med i hvad der foregik derovre. Der var en kæmpe interesse for at høre om spindingens kunst, og medlemmerne på standen viste gerne hvordan en håndten skal snurres! Selv de allermindste fik lidt undervisning.

IMG_4899
Lene KH underviser en lille ny håndspinder 🙂

Hjemme igen er jeg i fuld gang med at farve bestillinger op, og der skal også pakkes strikkekits til “Gudenå”-sweateren. (Nu er den også på Ravelry)
Desuden er jeg gået i gang med at designe en sweater i det fabelagtigt lækre finske uldgarn Pirkkalanka. Det bliver naturligvis en fuldmønstret fair-isle sag.. 🙂

IMG_4915
Den spæde start på et ærme..

English summary:
The Wool Festival in Saltum is over for this year. It was fantastic: lots of visitors, customers and friends came by GarnGalleriet’s booth.
The Danish Spinning Guild Spindeforeningen was right next to my booth – they were also busy showing and telling – and teaching!
Now I have a lot of yarns and fibres to dye, and I also need to pack some knit-kits for the “Gudenå” sweater. It was very well recieved at the Wool Festival 🙂
Something new has begun: a sweater in the Finnish wool yarn “Pirkkalanka”. Fair Isle style, of course 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Pansy Tam

Image

I made this tam in the traditional fair isle style.
The yarn is 2-ply shetland wool. I spun 8 colours from one of my fiber-wheels, the September club-colour “Moorland”.
Then I charted the patterns and knitted the tam using the 3 darkest colours as background and the 5 brightest as pattern colours. Then I wrote the pattern (for now in Danish language only, but I’ll do an english version too..) and it’s now ready to enter the shop!

Hey! If you happen to be near Brande tomorrow you can come by and say hello at Brande Strikkefestival. I’ll be there with my handpainted fiber, my handspun yarns, patterns and some left over yarns from when I closed the physical shop this spring.

Image