Site icon Garngalleriet Mikrofarveri

Tunika i Noro Kabuto

Min dygtige strikkefe, Jette A, har været i gang igen og strikket denne lækre tunika efter mine (så godt som håbløse) instruktioner..Hun kender mig jo heldigvis efterhånden så godt at hun sagtens kan forstå hvad det er jeg forestiller mig, selvom mine skriftlige vejledninger ofte er mangelfulde!
Kabutotunika1
Resultatet er i hvert fald blevet nøjagtig som jeg forestillede mig! Tunikaen er som sagt strikket i det lækre Noro Kabuto – er det ikke bare en kanldflot rød farve?
Det nederste af tunikaen, og ærmerne, er strikket i et hulrib-mønster, mens den øverste del af bullen er glatstrikket. Modellen er enkel at strikke, og når jeg har fået finpudset min opskrift og sat fotos ind vil den og garnet kunne købes i GarnGalleriet.

Min datter på næsten 10 år har været fotograf denne gang – det gjorde hun da meget godt, synes jeg. Nu mangler jeg bare en lidt mere fotogen (og gerne yngre) model! Seriøst.

Exit mobile version