Det er nu en 4-5 dage siden jeg sendte oktober måneds fibre afsted til Fiberklub-medlemmerne, så mon ikke PostNord er ved at være fremme hos de fleste med sagerne? (Måske er de ikke nået helt til Hanstholm endnu – det plejer erfaringsmæssigt at tage sin tid .. 😉 )
Et par stykker af jer får først jeres fibre i morgen til Spindeforeningens årlige Spindeweekend, så jeg håber I bærer over med at jeg sådan afslører det hele allerede nu ..
Jeg håber I kan li’ farven – “Rådhusvin”.
Og fibrene! Uld-clubbies har denne gang fået Bluefaced Leicester-uld. Det er jo en klar favorit-fiber blandt mange spindere, og ikke uden grund. BFL er blødt, glansfuldt og langfibret – og så tager det farve meget smukt.
Luksus-clubbies har fået min nye mynte-blend. Denne lækre blanding er kæmmet sammen af lige dele grå merino, hvid ramboulliet, suri-alpaca og myntefibre. Den er meget, meget dejlig at spinde, og den lyst grå/sandfarvede myntefiber, der ikke tager farve, giver et smukt spil i blandingen. Thomas og jeg har naturligvis begge prøvespundet den; og vi er enige om at det virkelig er guf!
Tilbage til farven:
Inspirationen til de varme røde, gyldne og lilla-brunlige nuancer kommer fra Rådhusvinens smukke løv. Det er en rigtig oktober-farve!
God spindelyst, allesammen 🙂
Rådhusvin på Bluefaced Leicester (BFL)Rådhusvin på Mynte-blend
Regnvejret er i den grad sat ind, men inden det gik løs nåede jeg at få fotograferet en god bunke ny-farvede fibre og lagt dem ind på salgssiden.
Det er fibre i farveholdningerne “Puma”, “Indian Summer”, Efterår” og “Ara” denne gang.
Fibertyperne er diverse. Min nye mynte-blend er repræsenteret med farven “Puma”. Mynte-blandingen består af grå merino, ramboulliet, suri-alpaca og så altså myntefibre. Den er *så* lækker! “Atlant”- farven som jeg viser herunder spandt jeg tyndt og fint (løbelængde 600 m/100 g) på min Bosworth Bird’s Eye Maple Featherweigth håndten.
“Puma”
“Atlant”
“Atlant” på håndtenen
Min Sock-blend er også ret skøn, synes jeg. Indholdet er superwash uld, mohair og silke. Den har jeg denne gang lavet i farverne “Efterår” og “Ara”.
“Ara”
“Efterår”
Ellers er der lidt BFL (Bluefaced Leicester) og Ramboulliet på programmet:
“Efterår” på BFL
“Puma” på BFL
“Indian Summer” på ramboulliet
“Puma” på ramboulliet
“Ara” på BFL
Til slut vil jeg præsentere et gradient-sæt bestående af 6 x 100 gram broget shetlandsuld i blide efterårsfarver:
Sådan et gradientsæt er nok til et større projekt, og mulighederne for at lege med farver i spindingen (rækkefølge, kombinationer, fades) er uendelige. Shetlandsulden er blød og nem at spinde.
Forøvrigt: Ses vi til Brande Strik søndag d. 30. september? Thomas og jeg vil være der med alle de håndfarvede fibre, håndspundne garner og højt humør.
For lidt tid siden “designede” og bestilte jeg en helt ny og meget interessant fiberblanding. Den består af merinould, suri-alpaca, tussahsilke og myntefibre, og jeg kan love jer at det er en helt uforskammet blød og lækker blanding!
Jeg farvede noget med det samme, da jeg fik det hjem!
Min lækre mynte-fiber i farven “Atlant”
Og så spandt jeg en lille prøve af det på en af mine lette Bosworth-håndtene. Valget faldt på Bosworth Bird’s Eye Maple Featherweight.
Havespind i sensommervejr.20 gram lace-garn
Det færdige garn – der er 20 gram – løber ca. 150 meter, og da det er 2-trådet giver det et garn Nm 12/2 – 6000 m/kg. Det er jo lace-tykkelse, så jeg fandt et simpelt lace-mønster til strikkeprøven.
Strikkeprøve, til tørre udspændt. Beklager den ringe billedkvalitet ..
Det var lige i sidste øjeblik jeg blev færdig med prøven, for jeg vil jo gerne have den med til Pakhusstrik i København i morgen og på lørdag (7. og 8. september). Så det får jeg 🙂
Vi skal naturligvis have en frygtelig masse fibre med derover! Bilen er pakket med farverige uldhjul og luksusfiber-fletninger som vi håber vil vække interesse derovre i det østlige Danmark ..
Fibre til tørre i septembersolen
Der er derfor blevet farvet igennem, og de sidste par dage har solen hjulpet med at få fibrene tørret til tiden ..
Desuden har vi rok og håndtene med for at demonstrere spinde-håndværket – og folk må naturligvis rigtig gerne prøve selv også.
Lidt håndspundet garn og noget plantefarvet er med til salg, nogle færdige produkter og mange spinde- og strikkeprøver til at vise frem og forhåbentlig få en god snak omkring.
Pakhusstrik er en håndarbejdsfestival arrangeret af Nordatlantens Brygge og der er fokus på håndarbejde – strik og design – fra Island, Grønland og Færøerne. Se hele programmet og udstillerlisten her.
Thomas og jeg glæder os rigtig meget til et par gode og spændende nordatlantiske strikke/spindedage midt i smukke København 🙂
Vi fortsætter med endnu en sommerfugl! 🙂
Inspirationen til august-farven er vores smukke Nældens Takvinge. Stærk orange og brændt orangerødt dominerer, men med kontraster af sort, grålilla og klar blå. Gult er der også, og en smule beige-agtigt ..
Nældens Takvinge er vores nationalsommerfugl og den flyver fra tidligt på foråret. Den findes overalt, hvor der er nælder og gode steder at skjule sig. Den voksne sommerfugl lever af blomsternektar.
FIBRENE:
ULDKLUBBEN: RAMBOULLIET Ramboulliet er en meget blød og fin-fibret uld af merino-typen. En fransk race.
Uldtypen er velegnet til beklædning der skal bæres direkte på huden.
LUKSUSKLUBBEN: POLPACA Garngalleriet Mikrofarveris egen fiberblanding bestående af 75% hvid polwarth-uld og 25% sort babyalpaca. Total blød lækkerhed, og de sorte alpacafibre giver et smukt spil og dybde til farverne.
Prøvespind! 🙂 2-trådet spiraltvundet garn af 1 “almindelig” tråd og en core-spundet tråd
Jeg har lavet en ny fiber-blend. Det er en strømpegarnsblanding, og den består af superwashbehandlet uld, mohair og silke.
“Er det mon slidstærkt nok, sådan helt uden nylon?” vil mange måske spørge, og sandt at sige ved jeg det ikke – det skal komme an på en prøve!
Først og fremmest har jeg farvet noget af fiberblandingen. Noget af det er til Thomas og noget vil jeg selv prøvespinde.
Thomas’ sokke-fiber 🙂Til mig og min Bossie ..
Håndtenen som jeg har fundet frem er en Bosworth Midi med tenvægt af Swiss Pear. Et lækkert spindeværktøj som kan hjælpe mig til at få en tynd og jævn kamgarnsspundet tråd.
Dejlig fiber at spinde!
Jeg synes blandingen er meget nem og behagelig at spinde. Det går nemt at spinde det tyndt og jævnt, som jo er at foretrække til strømpegarn. Jeg vil spinde 3 tråde og tvinde dem sammen på ganske normal vis. Jeg vil ikke forsøge at få farverne i de 3 tråde til at “ramme” hinanden i garnet, for jeg tror at disse farver vil gøre sig rigtig godt sådan lidt mikset.
Det bliver meget interessant at afprøve hvor holdbare de resulterende strømper er. Jeg sætter min lid til styrken i silken og mohairen samt til en god og tæt tvinding.
Udover de viste farver (som er testfarver og uden navn) har jeg i denne weekend farvet noget af sokkeblandingen i farverne “Blodappelsin” og “Bærmispel”. Så snart de er tørre kommer de på hylden til en pris af kr. 180,- pr 100 gram.
Se her hvad jeg ellers har til salg lige nu: Fibre til salg.
Inspirationen til juli-farven er citronsommerfuglen med sine lysende gule og syrligt gulgrønne farver. De rødlige og brunlige kontrastfarver fandt jeg i sommerfuglens krop og vingernes små pletter.
Citronsommerfuglen er en rigtig forårsbebuder, som man ofte ser de første solrige og lune dage tidligt på foråret. Den er ude for at parre sig og lægger sine æg på tørst eller vrietorn. Omkring juli flyver den nye generation af citronsommerfugle, og de kan ses langt ind i efteråret. Den voksne citronsommerfugls foderplanter er blomster af kåltidsel, rødkløver, mælkebøtte og andre kurveblomster.
Citronsommerfugl – Gonepteryx rhamni
Fibrene blev sendt ud for en uge siden. De fleste har vist modtaget forsendelsen (selvom det var med PostNord), så nu tillader jeg mig at vise farveholdningen offentligt.
CITRONSOMMERFUGL
Juli: Citronsommerfugl
South American-uld til Fiberklub Uld. South American er en blød, glansfuld uld af merinotypen. Finheden ligger på omkring 25 my og længden af fibrene er 75 – 80 mm. South American er let at spinde og giver et blødt garn med god elasticitet. Uldtypen er velegnet til beklædning der skal bæres direkte på huden.
Her er den 100-grams fletning der er sendt ud til Fiberklub Luksus. Merino/tencel.
70% blød merinould med 30% skinnende hvide tencelfibre. Tencel, der er en cellulosefiber, tager ikke imod syrefarver og danner derfor en smuk kontrasteffekt, både i farve og glans. Merino/tencel kan med fordel spindes fint og bruges til lette bluser eller sjaler. Blødt og glansfuldt.
Thomas er i gang med at spinde merino/tencel lige nu, og han synes fibrene er rigtig lækre at spinde – det bliver en fin, tynd og glansfuld tråd. Garnet skal være 2-trådet.
Citronsommerfugl på Merino/tencel på Thomas’ spole
Herunder ses et bundt merinould i “Citronsommerfugl” – en prøvespinding. Jeg spandt over fold, hvilket giver en modificeret kartegarnsspinding. Blød og luftig tråd uden særlig meget sno. Til gengæld gav jeg det så en god del tvinde-sno, og resultatet er et luftigt, elastisk og meget blødt garn.
“Citronsommerfugl”-garn
Jeg glæder mig meget til at se hvad mine “clubbies” får spundet af citronsommerfuglen 🙂
Næste måneds fiberklub er stort set klar, og der er stadig enkelte pladser. Se mere her.
En af mine farveholdninger hedder “Master Yoda”. Det er grønne, brunlige og beige nuancer – otte i alt, og farvet i sekvenser på ca. 10 – 15 cm med hver nuance. På et 200 grams uldhjul giver det 6 – 7 gentagelser i løbet af fiberbåndets længde.
Master Yoda på BFL (bluefaced leicester-uld)
Jeg har fået et interessant spørgsmål i dag fra en relativt ny spinder. Hun har købt et “Master Yoda”-uldhjul og vil gerne vide lidt om hvordan det kan komme til at se ud, både som garn og i det strikkede.
Det er jo et vanvittigt godt spørgsmål – men ikke helt enkelt at svare på. Det kommer jo an på så meget ..
Min tanke er så at der sikkert er andre end spørgsmålsstilleren, der kunne sidde derude ved rokken og fundere over netop det: Hvordan kommer det her egentlig til at se ud når jeg har spundet og strikket det? Og hvilke muligheder har jeg som spinder for at kontrollere farverne?
Den måde “Master Yoda” er farvet på bruger jeg på de fleste af mine farveholdninger. Otte farver, lige store afsnit af hver farve, samme mønster i gentagelserne.
For at få et indtryk af hvordan et uldhjul er farvet kan man begynde med at løsne hele molevitten op og lægge det ud på gulvet eller et stort bord. Prøv at “line” farverne op så de ligger ud for hinanden, og aflæs på denne måde farverapporten.
Derefter skal beslutningerne tages: Hvordan ønsker jeg at mit garn kommer til at se ud? Skal der være maksimalt lange farvesekvenser, skal farveforløbene være korte, skal det være tilfældigt mikset eller helt kontrolleret – eller noget midt imellem.
Og hvad skal garnet bruges til? Hvis der er et bestemt projekt i kikkerten kan man overveje hvilken farvefordeling der vil komme til at passe bedst netop dertil. Intet projekt planlagt? Så vælg blot hvad der nu er lyst til!
Jeg vil gerne vise et par eksempler på hvad Thomas og jeg har leget lidt med, da Star Wars-kollektionen (som “Master Yoda” jo er en af) var under udvikling.
Jeg havde lyst til at spinde og strikke en prøve hvor alle farverne blev vist i rækkefølge. En håndten og ekstrafin merino blev fundet frem, og jeg spandt alle farverne fra en ende af.
Spinding af “Master Yoda” på ekstrafin merino – på en Bosworth-ten
Jeg navajo-tvandt (til et 3-trådet garn) på min rok for at bibeholde farverne rene og klare og også for at få lidt tykkelse på ..
3-trådet 🙂
Strikkeprøven ses herunder.
Strikkeprøve med alle Master Yoda-farver i rækkefølge
Thomas tog en lidt anden vej. Han ville spinde med meget korte farveskift, og efter spinding tvandt han garnet til et 2-trådet garn. Her ses hans fine strikkeprøve:
Thomas’ strikkeprøve med korte (og lidt miksede) farveforløb.
Jeg ville også gerne lege med det miksede, så jeg lavede et 4 trådet kabeltvundet garn med helt tilfældige farveforløb – ingen forsøg på at styre farverne hverken i spinding eller de 2 gange tvinding. Jeg har ikke strikket nogen prøve af garnet – blot spundet garnet.
Kabeltvundet.
Efterfølgende fik jeg lyst til at spinde noget mere med de lange farveforløb og navajo-tvinding, og det er sidenhen blevet til en halsedisse:
Halsedisse i “Master Yoda”-farver. Fiberen er South American-uld. Blød og lækker!
Jeg ville ønske at jeg havde flere prøver at vise. F.eks på noget med medium-lange farveskift, noget fraktalspundet eller noget 1-trådet farvemix-garn. Det har jeg desværre ikke (endnu). Hvis nogen af mine læsere har noget “Master Yoda” de gerne vil vise frem må I meget gerne sende fotos til mig – så laver jeg gerne en show-and-tell her på bloggen. Der kan også uploades fotos på min FB-side.
I går fik jeg en ny rok. D.v.s, den er bestemt ikke ny – nærmere godt brugt. Det er en Lukow, og jeg har anskaffet mig den fordi den kan spinde tykt garn. Dens pibehul er stort, vinger og kroge ligeså og spolerne kan rumme seriøst meget garn.
Lukow-rokken. Den har vingebremse og støtteben ..
Jeg satte mig med det samme for at finde ud af hvad Lukow-rokken kan. I løbet af et par timer havde jeg spundet 200 gram Bluefaced Leicester-uld til lækkert, tykt 1-trådet garn.
Halvdelen, altså 100 gram, af ulden er spundet her.
Jeg haspede af og målte 160 meter på de 200 gram. Jeg vil tro at garnet passer til pind 7 – 9 mm.
Det færdige garn. Og Solo, den ene af vores to søde killinger ..Tykt (og lidt tyndere nogen steder) garn med et smukt farvespil.
Vi har haft killingerne Solo og Tango i fem dage nu. De er snart 13 uger gamle; supersøde, frække, kælne og meget legesyge.
Solo og Tango
Fiberklubben:
I dag er første afdeling af Garngalleriet Mikrofarveris Fiberklub sendt afsted. Det er med lidt sommerfugle i maven at jeg sender disse uldhjul og luksusfiber-fletninger ud i verden (eller i hvert fald ud i landet) – jeg er meget spændt på om modtagerne synes om mit farve- og fibervalg.
Selv er jeg ret glad for juli-farven .. Jeg kan ikke vise billeder endnu eller beskrive farveholdningen – det skal jo være en overraskelse. Dog kan jeg fortælle at farveholdningen er inspireret af et dyr i vores natur; det er lille og smukt, har vinger og er nærmest indbegrebet af sommer ..
Fiberklubben findes i en uld-udgave og en luksusfiber-udgave. Uld-klubben modtager i begyndelsen af månederne juli, august og september et uldhjul med månedens farveholdning. Luksus-klubben modtager ligeledes månedens farve, men på 100 gram luksusfibre. Båd uldklub og luksusklub får forskellige fibre hver måned.
Hvis du har lyst til at være med kan det endnu nås for august og september – der er 3 ledige pladser i Uldklubben og 2 i Luksusklubben. Ellers åbner jeg i løbet af sommeren 4. kvartals klubber, nemlig for oktober, november og december. Læs mere om tilmelding og priser her.
For nogle år siden designede og strikkede jeg en cardigan med et hul-ribmønster. Strikket fra ærme til ærme i garn, som jeg havde farvet med svampe. Meget flotte farver, hvis jeg selv skal sige det, men af en eller anden grund fungerer de ikke ret godt sammen på den måde jeg har sat dem sammen på i cardi’en. Jeg bruger den i hvert fald sjældent, og aldrig ude i offentligheden ..
Men jeg er ret vild med hul-ribmønsteret, så nu strikker jeg altså en ny version. Denne gang i håndspundet uld fra eget farveri 🙂
Jeg har fremstillet et 3-trådet garn af 3 forskellige (men lidt relaterede) farveholdninger: “Onkel Kurt” på shetlandsuld, “Blåbær” på grå merino/finsk/lama-blend og “Glittertind” på merino. De 2 af trådene (Onkel Kurt og Blåbær) har jeg spundet ganske almindeligt i Z-retning, mens Glittertind-tråden er spundet i S-retning. Jeg har tvundet de 3 tråde sammen i S-retning, hvilket betyder at Glittertind-tråden har fået ekstra meget sno mens de to andre på normalt vis har kunnet “slappe af”. Effekten på garnet er at det virker en smule mere spændstigt eller elastisk i forhold til et normalt 3-trådet garn. Ikke så meget at garnet er ubalanceret, det er det slet ikke. Fint at strikke med, og faktisk synes jeg at det er rigtig smukt med de 3 farveholdninger mikset sammen 🙂
Monda-cardigan in progress.
Jeg kalder den for min Monda-cardigan. Den første udgave strikkede jeg på under mit første Monda-besøg i 2014, og den nye version begyndte jeg faktisk på dernede her i april måned.
Shop-Update:
Jeg har netop lagt et par uldhjul på salgs-hylden. Det er to af mine monokrome farveholdninger, begge i den blå afdeling. “Blå Bæk” og “Sailor”.
Ellers er jeg på farvefronten travlt optaget af at kreere farveholdninger til min sprit-nye Fiberklub. Jeg kan ikke sige så meget mere om farve/fiber-kombinationer på nuværende tidspunkt, men lige omkring 1. juli løfter jeg sløret for klubbens første farve – samtidig med at fibrene lander hos modtagerne rundt om i landet. Jeg har allerede lavet juli-farven og er særdeles tilfreds med resultatet. Så håber jeg bare at mine “clubbies” også synes den er flot! 🙂
Læs mere om mine fiberklubber her.
– Nu er det vist tid at slippe tastaturet og nyde en lille gåtur i skoven. Og i aften er der spindetræf i Them – det bliver hyggeligt!
Den skinner jo helt vildt!
Solen styrer totalt lige nu, og det skal da udnyttes. Ikke kun til lækre svømmeture i de lokale skovsøer og aftenspind på terrassen (nå nej – mitter!) men også til bæredygtig plantefarvning i miniformat.
Solfarvning. Et bundt garn i hvert glas, plantemateriale og alun i, og derpå ud i solen i et par uger. Så enkelt er det. Det skal ikke passes. Kun beundres, når man tilfældigvis kommer forbi, og måske lige flyttes en anelse engang imellem for at få mest mulig sol og varme. Man kan vende glassene op-ned engang imellem, hvis man ønsker farvestoffet jævnere fordelt, men det er jo en smagssag. Jeg gør det (næsten) aldrig.
1: Gyvel, skræppe og mælkebøtte. 2: Mirabelleblade. 3: Krap
Resultaterne fra maj måneds solfarvning ses her. I det første glas havde jeg gyvel, skræppeblade og mælkebøtteblomster. Det nærmest selvlysende gule garn i midten har ligget i mirabelleblade og lugter stadig lidt råddent, selv efter grundig vask og skylning i eddikevand .. Bundtet til højre er farvet med kraprod.
Nu har jeg sat 3 glas over igen, for sommeren er jo først lige begyndt!
1: Blåtræ. 2: Stokrose. 3: Krap, restbadet.
Til venstre ses et glas med uldkrøller fra wensleydale-får. Det har fået selskab af noget blåtræ i en gammel nylonstrømpe – fordi det vil være et mareridt at pille alle blåtræstumperne ud af ulden ellers .. Jeg forventer noget lilla-agtigt.
I midten er der stokroser. Sorte blomster. Jeg regner også her med noget over i det rødviolette. Spændende!
Til højre er det krap igen. Det er et genbrugs-farvebad, og jeg får nok et bundt meget lyst orange garn.
Alt har selskab af alun, ca. 20 gram pr. 100 gram uld, og i de to første glas er der desuden 7 – 8 gram vinsten, fordi jeg lige har købt noget. Egentlig er det ikke nødvendigt, men det kan give lidt til farvernes klarhed, siges der.
Nu venter vi et par uger eller 4, alt efter solskinstimer og farvemesterens tålmodighed.
South American er en blød, glansfuld uld af merinotypen. Finheden ligger på omkring 25 my og længden af fibrene er 75 – 80 mm. South American er let at spinde og giver et blødt garn med god elasticitet. Uldtypen er velegnet til beklædning der skal bæres direkte på huden.
