Udgivet i Skriv en kommentar

D – farver

Farver, der begynder med D ..

Damaskus

Damaskus er en farvestærk palette inspireret af de tekstile kunstværker i en bog om broderier fra Syrien.

The Dark Side

The Dark Side er en af farverne i StarWars-kollektionen. Det er en gradient, der løber fra orange/rødlige over brunlige til blå og lyse farver. Der er p.t. 4 farver i StarWars-kollektionen – men der kommer flere!

December

December er en af mine tidlige farveholdninger. Den klassiske opbygning med 8 farver på ca. 15 cm af hver nuance.

Udgivet i Skriv en kommentar

C – farver

Farver, der begynder med C ..

Casino

Casino er en gradient der løber fra sort i den ene ende over blåviolet, lilla, rødt og gyldent til helt lyst cremefarvet i den anden ende

Choko-mint

Choko-mint er klubfarven fra november 2018. Chokoladebrunt, mintgrønt samt fine turkise, blå og grå nuancer.

Citronsommerfugl

Citronsommerfugl. Klubfarve juli 2018. Gule, gyldne, syrligt grønne nuancer med rødbrune kontraster.

Creme

Creme er en helt lys gullig/creme monokromatisk farve.

Udgivet i Skriv en kommentar

B – farver

Blod

B-kæden begynder lidt dramatisk med en monokromatisk, der hedder Blod. En dyb, varm blodrød.

Blodappelsin

Blodappelsin er også en af de monokromatiske. Dyb, varm orangerød.

Blomsterkrukke

Blomsterkrukke var klubfiber i juni 2013 – så det er en gammel kending. Dybe, mørke blå, grønne, violette og rødlige farver.

Blå Bæk

Blå Bæk – også en monokromatisk farve. Medium blå med lidt turkise strejf.

Blåbær

Blåbær. Monokromatisk blåviolet. En farve, der er rigtig god at bruge sammen med mange af de mulitfarvede.

Bærbusk

Bærbusk er en gradient, der består af 6 farver i lange forløb, så de kun optræder en gang hver.

Bærmispel

Bærmispel er en gammel favorit, både hos mig selv og kunderne. Den har jeg farvet rigtig mange gange og på mange forskellige fiber-baser – senest i går .
Klassisk opbygget med 8 varme, bløde farver i ca. 15 cms forløb.

Bøgeblade

Bøgeblade er en frisk forårsgrøn monokromatisk farve.

Udgivet i Skriv en kommentar

A – farver

Jeg har et *hav* af farveopskrifter efterhånden! Godt 15 år med farvning af fibre (og garn) har givet mig et farvekartotek der bugner voldsomt, og der bliver jo selvfølgelig ved med at komme nye farver til – både til Fiberklubberne hver eneste måned, men også udover det. F. eks arbejder jeg lige nu på et par spændende farveholdninger som Thomas og jeg vil præsentere til FiberFest i Ry til marts.

Jeg vil rigtig gerne gøre det overskueligt for jer læsere/spindere/strikkere/kunder, så derfor har jeg besluttet at liste dem allesammen op alfabetisk. Det bliver ikke lige på en gang, for som sagt er der rigtig, rigtig mange .. Vi starter fra en ende af – med A! Here goes:

Farver, der begynder med A

Aborre

Aborre er en af mine klassikere. En gammel traver, men fortsat én, der på bestilling bliver farvet ret ofte.
Inspirationen til farveholdningen kommer fra en svømmetur i min yndlingsskovsø. Gennem svømmebrillerne kunne jeg nyde vandets dunkle blålig/grønlig/brunlige nuancer, samt vandplanterne der lyste grønt op i solens stråler. Og så de fine små aborrer, der smuttede rundt under mig med deres orange og røde finner.

Alcea

Alcea er det latinske navn for stokrose, og det er en af mine mange monokromatiske farver (nærmest ensfarvede / semi-solids).

Amarant

Amarant er en ret speciel rødlig/gylden/pink-agtig farve. Også en monokromatisk farveholdning, men med tendens til dele sig lidt op i de farver, den er blandet af ..

Ara

En Ara er en stor og farvestrålende papegøje, og der er også knald på farverne her i min fortolkning af den smukke fugl. “Ara” var klubfarve tilbage i december 2013.

Atlant

Atlant består af 8 blålige nuancer. Koldt og smukt som havet .. En af mine personlige favoritter. Det er en af de første opskrifter jeg har lavet, og den er still going strong.

Udgivet i 1 kommentar

Kontrol med farverne!

Teknikken, som jeg her vil skrive lidt om, kaldes på engelsk “Planned Pooling”. Jeg synes ikke det klinger så fantastisk godt når man bruger udtrykket midt i en sætning på dansk, så jeg kalder det “Farvekontrol med flerfarvet garn”. Eller noget i den retning .

Dette bliver til et sjal i påfuglemønster. Garnets farver lægger sig ovenpå sig selv og danner søjler.

Kort fortalt handler det om at kunne styre farverne i de smukke, håndfarvede garner. Det handler om at lære sit garn at kende: hvordan ligger farveforløbene i garnbundtet? Hvor mange farver er der og hvor lang er farverapporten (dvs. omkredsen af bundtet). Er det farvet tværs over, så nogle farver gentages, eller er det farvet “rundt”, så farverne kun optræder en gang hver?

Dernæst er det en god idé at gøre sig nogle tanker om hvordan man kan få farverne i garnet til at “shine” mest muligt – sådan at man kan se hver enkelt farve og de ikke bare drukner i hinanden i en mikset pærevælling.
Med lidt farvekontrol-metode kan man sagtens skabe flotte farveforløb og mønstre. Det er ikke særlig svært. Man skal være opmærksom og lægge mærke til hvad der sker mens man strikker eller hækler. Mindful knitting.Man kan f.eks strikke så der opstår et farvemønster af lodrette søjler, med eller uden “persienne”-effekt. Det sker når man arbejder med det som jeg kalder garnets nøgletal. Eller man kan strikke farvede spiraler og zigzag-mønstre, også ud fra nøgletallet, men blot en lille smule ved siden af .. Et stort hit er når det lykkes at strikke så farverne i garnet på næsten magisk vis danner et ternet mønster.

Farvekontrol og fifleri med nøgletal kan give et ternet mønster som dette her ..

Men det er ikke magi. Det er en ret enkel teknik, og som før nævnt: fuld opmærksomhed på garnets farveforløb og det, man strikker.

Forleden havde jeg den glæde at fortælle en bordfuld skønne strikkere om teknikken, og alle gik herfra med den nye teknik i posen, store strikkeprøver og smil på læben 🙂 Workshoppen var fuldt booket, med venteliste, så jeg har fundet en dato til en gentagelse: lørdag d. 16/3.
Vil du vide mere / bestille en plads, så se mere her.

Udgivet i 2 kommentarer

Februars Fiberklub-farve: “Etna”

De fleste har nu modtaget deres klub-fibre, så NU må jeg endelig vise billederne!! 🙂

Uld-clubbies har fået månedens farve, “Etna”, på corriedaleuld:

“Etna” på 200 g corriedale

Luksus-clubbies har fået farven på soyaprotein-fibre:

“Etna” på soyafibre

Corriedale-ulden er meget blød, og dejlig nem at spinde. Efter at Thomas havde prøvespundet ulden, var hans reaktion at det var en dejlig blød uld, men alligevel med lidt “skulder”. Og superlet at spinde.
Jeg har ikke selv spundet corriedale endnu, men jeg er meget tilfreds med den måde den tager farven på: dybt og intenst. Det er en fibertype som jeg bestemt vil komme til at farve rigtig meget på!

Soyafibrene er lavet af soya-protein, og de fine, bløde fibre minder meget om silke – dog er det knap så glansfuldt. Lige som silke skal soyafibre helst spindes tyndt og med meget sno. Garnet vil egne sig rigtig fint til sommerlig beklædning, sjaler eller lignende.

Med et par fotos af Thomas’ prøvespind og strikkeprøve vil jeg gerne ønske alle Fiberklubmedlemmerne rigtig god fornøjelse med “Etna”. Jeg håber at se fotos af garn og projekter både i Garngalleriet Mikrofarveris gruppe på Facebook og i den tilsvarende gruppe ovre på Ravelry.

Solo har assisteret ved tilblivelsen af dette blokindlæg. Og lige som katten ser lidt træt ud, så er også jeg godt brugt i dag efter en lang løbetur i bakkerne og et hyggeligt sy-projekt sammen med min søde datter. Snart godnat herfra – lige efter en kop urtete og en pind på strikketøjet ..


Udgivet i 2 kommentarer

Garnnyhed på trapperne og højskole-spind

Mandag – tirsdag var jeg på besøg på Danmarks – og dermed verdens – ældste højskole: Rødding Højskole.

Jeg var dernede fordi jeg havde fået lov til at undervise et hold på Tekstil og Håndværk i håndspinding. Min gamle veninde Anja, som er den ene halvdel af forstanderparret Mads-og-Anja, tænkte heldigvis på mig, da hun skulle finde undervisere til det nyoprettede tekstilfag – hvilket jeg er meget glad for!

Lidt af Rødding Højskole (det er et stort sted!!) set inde fra Solgården, hvor tekstilfagene har til huse.

Min kursist-flok var ikke særlig stor: fire unge kvinder, topmotiverede og helt parate til at tilegne sig det ældgamle håndværk. Lidt af et drømmehold 🙂


Kurset var intensivt: Med start mandag middag, undervisning og spind hele eftermiddagen og aftenen, blot afbrudt af en frisk gåtur og aftensmadspause. Næste formiddag fortsatte vi arbejdet og sluttede tirsdag middag.

Elevernes primære opgave var at præsentere mindst et bundt færdigt garn inden jeg kørte hjem tirsdag middag, og det mål blev opfyldt af alle. De havde fået besked på ikke at bekymre sig om garnets udseende/jævnhed/farveharmoni, men blot koncentrere sig om at spinde sammenhængende tråd og at tvinde det til 2-trådet garn. Et par stykker nåede at spinde og tvinde to bundter. Det var motiverende for pigerne at se deres tekniske fremskridt fra bundt 1 -> bundt 2. Det var markant!

Jeg håber at de har fået lyst til at spinde videre. Jeg fortalte dem naturligvis at det blot vil tage dem 3 uger med 15 – 30 minutters spindetræning dagligt for at kunne spinde en tynd og jævn tråd. De var lidt skeptiske over den påstand, så jeg håber de tager udfordringen op og ser at det virkelig passer!

En garnnyhed!

En test-farvning og en strikkeprøve på mit nye, smukke garn: Silke/hør/alpaca. Fiberindholdet er 50% babyalpaca, 25% hør og 25% tussahsilke. Garnet løber 200 meter pr. 100 gram og passer fint til pind 4 mm – det er i hvert fald den, Thomas har brugt til strikkeprøven herunder.
Jeg har farvet prøven i farven “Sort Tulipan”, og er særdeles glad for resultatet. I hovedet kværner indtil flere idéer om sommer-sweaters og lækre kortærmede cardigans .. Enkle strikketeknikker for at fremhæve garnets smukke struktur – men måske også en lille snoning hist og pist ..

Silke/hør/alpaca-garn i farven “Sort Tulipan”
Prøve i glatstrikning på pind 4 mm. Der er 19 masker på 10 cm.

Garnet er ikke i shoppen endnu – men der begynder meget snart at dukke frisk-farvet Silke/hør/alpaca op, så hold øje med bloggen og Garngalleriet Mikrofarveris FB-side!
Prisen bliver kr. 175,- pr 100 gram håndfarvet garn.

Udgivet i Skriv en kommentar

Projekter og gulerødder

Som sædvanligt har jeg mange projekter i gang på samme tid. Jeg er for længst holdt op med at have dårlig samvittighed over det, og har med tiden lært at acceptere at det er sådan jeg arbejder bedst. Og mange har det som mig, ved jeg – det trøster mig lidt og det er jo altid godt at have “lidelsesfæller” .. 🙂
Dog mister jeg af og til overblikket, og glemmer hvad og hvor meget jeg lige har gang i. Det er et dårligt tegn, synes jeg – og ikke særlig praktisk. Så jeg er begyndt at organisere det lidt. Hver måned laver jeg en strikke-Top 3 og en spinde-ditto. De består af de 3 igangværende projekter jeg helst vil/skal have færdig – og når det sådan står sort på hvidt er der langt større sandsynlighed for at jeg i virkeligheden får gjort noget ved det. I teorien, altså.
Nedenunder Top 3’erne skriver jeg hvad jeg godt kunne tænke mig at begynde på i takt med at der bliver plads til det. Det er et udmærket gulerods-system, som giver en slags belønning i form af et nyt, spændende projekt når der er sat flueben ved noget på Top 3-listen.

Faktisk er det en form for Bullet Journal. De fleste har sikkert hørt om fænomenet, der bedst kan beskrives som en kombineret kalender, to-do liste, dag- og skitsebog – alt efter ens behov.
I min journal (der er ganske enkel og består af en notesbog i A5-størrelse) har jeg, udover mine Top 3’er og gulerødderne, også en måneds- og en ugekalender, min træningsplan samt sider med noter til de enkelte projekter jeg har gang i.

Min strikke-Top 3 i januar ser sådan ud:
– Monda-trøjen (den er halvfærdig)
– Tones sweater (den er ikke halvfærdig ..)
– Addit-sweater #2 (ikke påbegyndt)

Og her er kæden så allerede hoppet godt og grundigt af! Ingen af delene har jeg nemlig givet opmærksomhed i denne måned – endnu. Til gengæld er jeg startet på noget nede fra “gulerodsbunken”, nemlig en kortærmet cardi i mit nye garn, Merino/cashmere Lace.

“Wray”-cardigan strikkes oppefra.

Jeg er ikke kommet særlig langt. Garnet er helt vildt tyndt (600 meter pr 50 gram) og her i starten foregår det på pind 3 mm. Men det bliver fint, synes jeg!
Modellen hedder “Wray” og er en gratisopskrift, som jeg har fundet på Ravelry. Opskriften angiver garnforbruget til under 1200 meter i min størrelse – det er jo perfekt!
Da jeg jo strikker med håndfarvet garn er der lidt forskel på de to bundter – selvom de er farvet i samme parti. Sådan er det jo med håndfarvet .. For at udligne forskellen og for at undgå at der kommer en brat og uskøn overgang et sted midtpå, har jeg valgt at strikke med begge nøgler på en gang. Skiftevis, selvfølgelig. 1 pind med hvert nøgle, sådan at jeg strikker 2 pinde fra retsiden (først nøgle A, så tilbage til start og strikke med nøgle B) og 2 pinde fra vrangsiden (samme: først A, så B). Det fungerer rigtig fint og giver et smukt farvespil, men det har også givet lidt udfordringer i forhold til udtagningspinde, som jeg tilfældigvis kom til på en vrangpind. Her har jeg “fiflet” lidt med opskriften for at undgå at skulle strikke nye masker drejet vrang op i lænkerne efter hver 3. maske ..

Garnet er som sagt mit relativt nye Merino/cashmere Lace 24/2, 600 meter pr 50 gram. Se det i shoppen 🙂

Merino/cashmere Lace til Wray-cardigan

I kan nok forstå, at jeg jo bliver nødt til at strikke en fin ting i mit nye garn, ikke? Så må Top 3 vente lidt .. Men Addit-sweater #2 skal jeg altså også i gang med. Garnet er netop farvet og klar ..

BFL/alpaca i røde, pink og brændte orangebrune nuancer. Den matchende kidmohair/silke er også klar.

Den anden hitliste, nemlig spinde-Top 3, går det lidt mere planmæssigt med. Den hedder:
– Nældens Takvinge (projekt med spinding af 600 g til en sweater)
– Magnolia-garn
– Det med angora (400 gram kartebatts med angora i. Til en flor-let sweater)

Magnolia-garnet er jeg færdig med! Det er et håndtens-projekt, påbegyndt for næsten et år siden. Jeg har nærmest udelukkende spundet på det uden for hjemmet. Håndtenen er jo så nem at have med, så det har været et rigtig fint “ud-af-huset”-projekt.

Fibrene er diverse (uld, silke, alpaca, babykamel), men alt i farveholdningen “Magnolia”. Jeg arrangerede farverne så alle 8 bolde, hver på ca. 25 gram, havde samme farveforløb. Derved kom farverne til at matche i tvindingen, og jeg har fire ca. 50-grams bundter med ens farveforløb.
Løbelængden er 5000 m/kg. I alt er der 210 gram og 1050 meter. Garnet er til salg – se det i shoppen.

Efter færdiggørelsen af Magnolia-garnet hev jeg en dejlig gulerod op: En test-spinding af en ny farve, som bliver præsenteret til FiberFest i Ry d. 9. marts. Jeg spinder og tvinder garnet på Ashford Elizabeth-rokken, som jeg skrev lidt om for nogle dage siden.

Test af en ny farveholdning, her på naturbroget merino. Denne farveholdning, og et par stykker mere, bliver præsenteret til FiberFest i Ry til marts.

Jeg spinder jo også “Tigermis-garn“, forresten. Det er faktisk det jeg primært spinder nu, da det jo er en bestilling.

Ellers er der jo mange goodies at fiske op fra gulerodsbunken. På listen over ønske-projekter er f.eks en sweater i patent i kidmohair/silke, et sjal i Thomas’ håndspundne garn i “Citronsommerfugl”-farven, at spinde en af mine egne gradient-sæt, spinde noget ART-Yarn og at strikke en lækker Fair Isle til Thomas.
Så sådan ligger håndarbejds-landet her i skovkanten! Til februar ser det måske anderledes ud. Lister og planer skal jo blot tages som et udgangspunkt – nye idéer og behov kan opstå, og alt kan ændres! .. 😉

Udgivet i 1 kommentar

Spinding af katteuld

Sidste år påtog jeg mig opgaven at spinde noget katteuld fra en Maine Coon-kat ved navn Tigermis. Det var en ny og spændende udfordring, da jeg kun ganske sporadisk havde prøvet at spinde katteuld før, men det gik rigtig godt.
Jeg fik lov til at karte katteulden med blød, hvid fåreuld (Tigermis er grå), dels for at lette spindingen og dels for at få en større mængde garn ud af det. Garnet skulle bruges til at strikke et halstørklæde.

Kartningen var lidt en kamp, da katteulden var en anelse filtet, men selve spindeprocessen kørte fint, resultatet blev godt og Tigermis’ “far” fik sig et lækkert halstørklæde 🙂

Nu har jeg sagt ja tak til at spinde en ny portion katteuld, og det ankom i posten forleden dag. Denne gang er ulden blevet opbevaret på en mere hensigtsmæssig måde, så det er heldigvis ikke filtret overhovedet, men nemt og rart at arbejde med.

Tigermis’ uld er blevet opbevaret helt korrekt: løst, tørt, og luftigt, så det ikke filter. 🙂

Jeg er nu klar til at gå i gang med opgaven. Første batt er kartet, rokken er kørt i stilling og der er en god varme i stuen fra brændeovnen .

Kartebatt af lys grå Tigermis-uld og hvid ramboulliet-uld

Riberokken står klar, kaffen er i koppen – nu skal der spindes! Gad vide om vores katte Solo og Tango reagerer på duften af fremmed kat, når de engang vågner af skønhedssøvnen ??

Udgivet i 5 kommentarer

Hovsa-oplevelse med en rok

Vi har en Ashford Elizabeth-rok stående. Det er Thomas’ rok, men han har ikke rigtig brugt den, da han er ret glad for sin gode gamle Traditional. Det er egentlig også lidt underligt at jeg har kunne lade den stå så længe og samle støv (et pænt lag!!), for faktisk har jeg i mange år ønsket mig at spinde på en Ashford Elizabeth.

Det er en smuk rok. Den vi har stående er mørkbejdset/lakeret, og efter jeg fik den støvet af, smurt og forsynet med en ny rokkesnor ser den meget fin og elegant ud

Ashford Elizabeth

Nu er Elizabeth jo både til det ene og det andet .. Forstået på den måde, at den kan sættes op både som enkeltsnorsrok og dobbeltsnors. Jeg foretrækker at spinde på dobbeltsnorsrok, fordi det er sådan én jeg har lært kunsten på og så synes jeg i øvrigt at det er så umådeligt nemt at justere indtrækket med det system. Andre synes jo så nøjagtig det samme om enkeltsnorssystemet – det er vist lidt en religion .. Nå, men i hvert fald satte jeg en ny snor på, to gange rundt, knyttede, justerede, syede enderne pænt ind, fandt noget smukt håndfarvet merinould frem og gik i gang.

Forinden havde jeg undret mig lidt over, at gevindet på trissen var modsat alle andre trissegevind jeg nogensinde havde haft i hænderne. En rok plejer at have links gevind ved trissen, da man så ikke risikerer at “dreje trissen løs” under normal spinding. I Z-retning, altså højre om. Men vores smukke Elizabeth har altså ikke links gevind. Mystisk ..
Så begyndte jeg at spinde. Dejlig blød merino, over fold, long draw. Mmmm – en nydelse – dejlig rok at arbejde på! Let at træde, nemt at finjustere indtræk, ingen knirkeri og det hele kørte bare.
Der var bare lige én mærkelig ting: Det føltes lidt bøvlet / anderledes at skifte tråd fra krog til krog. Først troede jeg, at det var fordi krogene er lidt mindre og mere lukkede end hvad jeg er vant til, men det var ikke det. Det viste sig nemlig at krogene sad på den modsatte side af vingerne end normalt.

Krogene sidder på højre side. Normalt sidder de til venstre.

Altså spejlvendt “normalen”. Det betyder, at denne tenvinge er mere egnet til tvinding eller S-spinding (hjulet drejer venstre om) end til “almindelig” Z-spinding (højre om). Og det er jo fantastisk!!! Ofte, når jeg har tvundet (eller spundet i S-retning), har jeg ønsket mig at krogene sad netop sådan. Især når man har en godt fyldt spole under tvinding kan man nemlig godt opleve at tråden smutter ud af krogene, simpelthen fordi de sidder uhensigtsmæssigt for tvinderetningen.

Så nu har vi altså en decideret tvinde-rok i huset! Det er så fedt 🙂 Lige nu er det jo så spinding, altså i Z-retning, jeg arbejder med – og det kan jo bestemt sagtens lade sig gøre. Naturligvis. Men det bliver spændende at opleve forskellen når jeg skal til at tvinde merino-garnet her. Jeg skal nok bringe en opdatering.

Er der andre derude i Spindeland, der har en rok med sådan en spejlvendt tenvinge? Altså både hvad angår gevindet til trissen og krogenes placering? Det vil jeg gerne vide ..