Ju-huu, nyt projekt på pindene! Det er så sjovt at arbejde med dette strikketøj at jeg vistnok nu skal skynde mig at blogge lidt om det, hvis det skal nås mens det endnu er et projekt .. 😉

Projektet startede i sommeren ’18, da jeg farvede fibre i “Nældens Takvinge” til fiberklubben. Når jeg designer en ny farve, laver jeg altid en test-farvning først, og i de fleste tilfælde skal der efterfølgende justeres lidt på en eller flere farver inden jeg er rigtig tilfreds med farveholdningen.
Sådan var det også med “Nældens Takvinge”. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg egentlig ændrede, for test-farvningen ligner den endelig farveholdning rigtig meget.

Billedet viser “Nældens Takvinge” på Ramboulliet, som var den fiber jeg havde valgt til fiberklubmedlemmerne. Testeren havde jeg lavet på diverse fibre, og jeg samlede 600 gram test-farvning sammen – mest BFL (bluefaced leicester), men også noget merino og BFL/kidmohair.

Jeg besluttede at jeg ville udforske forskellige måder at spinde farverne på. 6 forskellige opdelinger, 6 forskellige garner med ca. 100 gram af hver.
De 6 forskellige metoder: Lange farvesekvenser, medium-lange, korte, ultrakorte sekvenser samt fraktal og mix.
Garnet skulle spindes 2-trådet og relativt tykt (ca. 200 m / 100 g). Riberokken blev kørt i stilling og jeg hyggede mig med spindearbejdet og lagde samtidig planer for den cardigan, jeg ville strikke af garnet.

Spændende og varieret spindeprojekt, men jeg må indrømme at jeg gik lidt i stå med det undervejs, og det hele lå i dvale i laaang tid .. (typisk mig!)
Men for en måneds tid siden fik jeg ligesom øjnene op for det igen og blod på tanden – især da jeg opdagede at der faktisk lå 5 færdige fed i kurven og at jeg dermed kun manglede at spinde de sidste 100 gram! Det var jo hurtigt gjort, og så var der intet der kunne afholde mig fra at slå op til en sjov og anderledes cardigan – multifarvet på mange måder!

Mit design stiler efter at vise de 6 forskellige måder at håndtere farver på i håndspundet garn, på en forhåbentlig visuelt fin måde.
Jeg har valgt at strikke min cardi med raglan, oppefra-og-ned, i intarsia-teknik (eller gobelin-strik, som det også kaldes). De 6 forskellige “farver” placerer jeg sådan, at garnet med de længste farvesekvenser danner hele venstre forstykke, venstre ærme får de ultra-korte sekvenser, venstre halvdel af bagstykket bliver de korte skift, højre halvdel af ryggen får fraktal-garnet, højre ærme de medium-lange farvesekvenser, og mix-garnet bruger jeg til højre forstykke.

Det er nemt at strikke intarsia. Den største udfordring ligger i at holde sine garner under kontrol, så det hele ikke vikler sig fuldstændigt sammen i en fortvivlende garn-fuglerede .. Min kasse-løsning har vist sig at fungere fint! Hver bold skal blot sættes tilbage på sin rette plads efter hvert garnskift og snoning af trådene.

Den hvide kant på strikketøjet er en provisorisk opslagning, lavet af en hæklet luftmaskesnor. Når cardiganen er strikket, trævler jeg luftmaskerækken op og har så maskerne klar til halskant. Jeg ved nemlig ikke helt endnu hvordan cardi’en skal kantes, og så er det en god strategi at begynde med provisorisk opslagning.

I skrivende stund er jeg nået så langt, at ærmernes masker er sat på maskeholdere, og dermed har jeg “kun” 4 nøgler at fumle rundt med mens jeg strikker kroppen færdig.
Jeg laver lidt taljering – faktisk skal jeg netop nu til udtagningerne. Hvor lang trøjen bliver er endnu uvist. Måske lader jeg garnet med de længste farvesekvenser afgøre det – alle farveholdningens 8 farver skulle nemlig gerne komme med!

Dette strikketøj ligger – som de fleste af mine håndarbejdsprojekter – i min projektmappe på Ravelry. Det er en super-praktisk måde at holde styr på billeder, notater, information om pindestørrelse og garn osv.
– Og når man som jeg er en knold til at få gjort sagerne færdige inden for overskuelig tid er det en enorm lettelse at vide at jeg altid kan finde de oplysninger jeg har brug for til hvert enkelt projekt. Det sparer tid, bøvl og gæt-værk når jeg lige pludselig får lyst til at genoptage og færdiggøre hengemte håndarbejder ..

Så Ravelry kan stærkt anbefales til alle strikkere, spindere, hæklere og vævere! Ud over at tilbyde et fantastisk projekt-håndteringsværktøj er der også et hav af spændende grupper og fora – mest på engelsk, men der er også dansksprogede. Og så er der jo hele den kæmpemæssige opskriftsdatabase!! OMG, der er mange opskrifter på Ravelry, både købe- og gratisopskrifter.

Mit Ravelry-navn er BirtheP, og jeg modtager gerne venneanmodninger. Så kan man også tilmelde sig min lille ravelrygruppe, Garngalleriet Mikrofarveri 🙂