The small scarf named “Sandkås” is now available in 2 languages: Danish and English.
Very easy to make and a pleasure to wear .. Enjoy!
It can be found on Ravelry – or use the download button below.
“Sandkås” in English
Kategori: Strik
Status på “Afslut i august”
#afslutiaugust
I min podcast “Fibre i Farver” og på Instagram har jeg hele måneden kørt med tagget #afslutiaugust.
Jeg introducerede tagget fordi jeg selv var ved at drukne i UFO-er, og så er det jo altid skønt at have nogle lidelsesfæller at dele det hele med og på en måde arbejde sammen med mod et fælles mål. Stor motivation når man er flere om udfordringen – det er noget der virker! Og skønt at så mange har taget udfordringen op – det er dejligt, 1000 tak til alle #afslutiaugust – deltagere 🙂
Men hvordan gik det så? Her vil jeg gøre lidt status over egen indsats og også vise en lille kavalkade af lækre sager som andre har afsluttet i august.
Jeg havde en plan i begyndelsen af måneden. Den udmøntedes i en liste med 3 UFO-er fra strikkekurven, 3 fra spindebunken og 3 projekter i kategorien “andet håndarbejde”. Here goes:
De 3 strikke-UFO’er:
1. Lilla Sommer Aglais-cardigan
2. Ursula Harlekin-slipover til Thomas
3. Sommertop i Vega Dandelion-garn: “Shining Waters”.
De 3 spinde-UFO’er:
1. Art-yarn i “Jæger”
2. Kombi-spind Gulspurv/Jannah/Månesten
3. Fade-sæt fra HTC på støttet håndten
De 3 uspecificerede:
1. Montering af pude
2. Vævning af Rya-måtte
3. Julekalenderbroderi
Ja-ja, jeg ved godt, at det var ambitiøst, og jeg var også smerteligt klar over at jeg overhovedet ikke ville kunne komme i mål med alt det ..
Den sekundære målsætning var, om ikke andet, så at få lidt fremdrift i alle disse projekter.
Hvad lykkedes så?
Jo, jeg lagde hårdt ud med at færdiggøre Thomas’ slipover “Ursula Harlekin” Den lagde jeg sidste hånd på 1. august ..
Derpå tog jeg for alvor fat i “Lilla Sommer Aglais”, som manglede godt halvdelen – og kunne jeg så melde færdig d. 23. august.
På spindefronten blev projektet med det jægergrønne Art-yarn afsluttet. Ca. 200 gram, så det var heller ikke noget kæmpemæssigt projekt ..
Og det var det!
3 ud af 9 .. hmm.
Der er 3 dage til september begynder .. Lige nu arbejder jeg på sommertoppen i Vega Dandelion-garn, men når absolut ikke at blive færdig med den. Der bliver også spundet løs på kombi-spindet, men heller ikke det når jeg at blive færdig med.
HTC-fadesættet har fået en smule opmærksomhed i løbet af måneden – men heller ikke her kommer jeg i mål. Og jeg må krybe til korset og tilstå at jeg overhovedet ikke har rørt de 3 uspecificerede ..
Når jeg så kigger lidt på IG og ser, hvad I andre har præsteret i løbet af måneden – så bliver jeg jo helt blæst bagover! Her kommer en lille kavalkade ..
Men der er meget mere! Mange smukke afsluttede ting, både på IG-tagget #afslutiaugust og i Ravelrygruppen.
TAK fordi I tog godt imod min lille udfordring om at blive færdig med nogle UFO’er. Så kan vi kaste os ud i september med strikkepindene helt klar til nye uldne projekter!
I det seneste afsnit af “Fibre i Farver” handler det også en del om #afslutiaugust. Se med her (klik på billedet) – og giv et like, kommenter og abonnér – TAK! 😉 :
Strikkebælte – Knitting Belt
Et strikkebælte (knitting belt eller makkin belt) er et redskab, som de hurtigt-strikkende kvinder på Shetlandsøerne brugte – og nogle gør det stadig – som hjælp til at arbejde effektivt med strikningen.
Strikning var nemlig ikke for sjov. Det var helt afgørende for den daglige økonomi, for indkøb af mad og andre fornødenheder, at de shetlandske “crofters” (landbofolk) kunne supplere familiens indkomst gennem strikning og salg af det strikkede.
Den indkomstkilde var så vigtig, at de strikkende kvinder altid havde strikketøjet i gang. Og det var vitterligt hele tiden: mens der blev lavet mad, passet børn, hentet brændsel og hvad de ellers lavede. For at det kunne være så effektivt som muligt brugte man et strikkebælte, der er en aflang læderpude, udstoppet med hestehår eller lignende, og med små huller til at stikke enden af strikkepinden ind i.
Sådan bruges et strikkebælte
Strikkebæltet bliver spændt fast om livet, så “puden” sidder over højre hofte.
Strikningen foregår med en slags forlængede strømpepinde, 30 eller 40 cm, med spids i begge ender. De 2 eller 3 af pindene sidder i strikketøjet (når der strikkes rundt – ellers bruges naturligvis blot 1 pind til maskerne), og den pind, der strikkes med, og som vi plejer at holde i højre hånd, stikkes ind i en af hullerne i strikkebæltet for at sidde fast og stationært der.
Dette for at man så ikke behøver at holde ved den højre pind under strikningen, og det er hurtigt at slippe strikkearbejdet (og få fat på det igen) når hænderne skal noget andet, f.eks. røre i gryden.
Garnet holdes traditionelt i højre hånd. Venstre hånd styrer venstre pind og nærmest skubber maskerne frem mod spidsen, så de kan fanges af den stationære pind i strikkebæltet. Lynhurtigt fører højre hånds fingre garnet ind omkring pindespidsen, og masken strikkes og glider ind fra venstre til højre pind.
Venstre hånd løfter ikke strikketøjet, men er blot støttende. Strikketøjet bindes (med en snor) fast til bæltet, så der altid er en vis modstand, det helt rigtige træk/stræk i arbejdet, så maskerne nemt kan skubbes frem på pinden. Garnet er også fastgjort til bæltet, ofte med en lille metalkrog. Dette sidste kender vi også herhjemmefra.
Jeg købte et strikkebælte via min leverandør af shetlandsgarn (Jamieson & Smith) af ren og skær nysgerrighed. Jeg er ikke ude på at bliver mester i hurtigstrik, men vil blot gerne forsøge mig med en lidt anden strikketeknik end den vanlige kontinentale metode.
Strikkebæltet er smukt lavet. Mit er af rødt læder og udstoppet med kapokfibre. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er et produkt jeg sælger i butikken, og det kommer jeg heller ikke til. Strikkebælterne håndlaves i få eksemplarer og sælges kun via Jamieson & Smith’s webshop.
Jeg har haft mit strikkebælte et stykke tid. Det har ligget på hylden og pyntet, mens jeg har forsøgt at samle mod til at prøve kræfter med det. Det skete så her for nogle dage siden! Første stop: Youtube. Min søgning på “how to use a knitting belt” gav indtil flere brugbare hits, og efter lidt research var jeg klar til at strikke en lille prøve.
Især denne video synes jeg hjælper godt og viser teknikken meget tydeligt:
Jeg valgte til min første prøve at strikke med en tråd i højre hånd (baggrundsfarven) og en tråd i venstre (mønsterfarven). Det er nemlig lidt forskelligt hvordan shetlænderne holder garnet, og det anbefales at finde sin egen foretrukne metode. Men et garn i hver hånd kunne jeg da i det mindste strikke “normalt” med den ene tråd (venstre hånd), og kun strikke anderledes med tråden i højre hånd.
Altså, det var ikke særlig let .. Og det gik bestemt ikke hurtigt! De 200 – 300 masker i minuttet som nævnes i nogle af videoerne kommer jeg aldrig op på! Det gør nu heller ikke noget – det er ikke det, der betyder noget for mig.
Jeg opdagede, at jeg strikker lidt mere fast end jeg plejer, når jeg bruger strikkebæltet. Min prøve på pind 3 mm gav mig 26 masker på 10 cm. Normalt har jeg 24 – 25 masker på pind 3 i mønsterstrik. Lidt ujævnt blev det også, da det var baggrundsfarven (højre hånd) der blev fastere strikket end mønsterfarven.
Begyndervanskeligheder, tænker jeg. Men næste gang vil jeg prøve at strikke med begge tråde i højre hånd. Så skal baggrundsfarven holdes over pegefingeren og mønsterfarven over langfingeren.
En anden udfordring jeg er stødt på, er at jeg har fået temmelig ondt i venstre håndled .. Åbenbart har jeg været anspændt på en uheldig måde under “træningen”, for visse bevægelser og belastninger giver mig et jag af smerte. Ikke rart, så jeg holder lige en lille pause og får ro på muskler og sener inden jeg spænder strikkebæltet på igen.
Happy knitting! 🙂
Aglais cardigan
For en uges tid siden blev jeg færdig med min cardigan, og jeg synes selv den er blevet rigtig god og flot! I hvert fald har den masser af dejlige farver og er bestemt ikke kedelig at kigge på .. 😉
I et tidligere indlæg har jeg skrevet lidt om selve tilblivelsen af “Aglais”: Spindeprocessen og tankerne bag designet med de store partier af de forskellige farver. Og teknikken: intarsia- eller gobelinstrik.
Jeg er ret vild med at strikke intarsia! Når man først får styr på virvarret af garnnøgler/dunter er det en fantastisk måde at “male” med farver på. Overgangene mellem farve-blokkene er ikke synlig eller mærkbar fra retsiden. På vrangsiden kan man se lænkerne der opstår når trådene snoes ved farveskift – men det kan ikke mærkes og det strikkede stof føles nøjagtig som var det ensfarvet glatstrik.
Den måde jeg har fordelt blokkene på, med alle farveskift lodret over hinanden hele tiden, er særdeles nem at strikke – det giver sig selv hvor farveskiftene skal være, og man behøver ingen diagrammer.
Aglais er ret enkelt konstrueret: Strikket oppefra-og-ned, og frem og tilbage, naturligvis. Bærestykket formes med raglanudtagninger, og siden deles strikketøjet så ærmemaskerne hviler mens kroppen strikkes. Kroppen er let tajleret.
Ærmerne strikkes til sidst og kantes med hækling.
Til slut hækles en kant hele vejen rundt forneden, langs forkanter og halskant. Til lukning kan man vælge knapper eller en lynlås – eller blot lade cardi’en stå åben.
Jeg har strikket en størrelse Small, og den sidder kropsnært, med ca. 2-3 cm frirum. Dvs. at cardi’en måler 2-3 cm mere i omkreds end jeg selv gør. Den vil også fungere superfint med lidt mere frirum – op til 8-10 cm vil være fint.
Jeg har jo strikket i håndspundet garn. Det løber (i snit – der er lidt forskel i tykkelsen på de enkelte bundter) ca. 200 meter pr. 100 gram, og på pind 4,5 mm fik jeg en strikkefasthed på 18 masker på 10 cm.
Forbruget til min størrelse var ca. 70 gram til hver af de 4 krops-farver, og 100 gram til hvert ærme. Dertil kom ca. 35 gram til ærmer. Så i alt lige godt 500 gram.
Der er flere fotos og oplysninger om modellen på Ravelry.
En opskrift er skrevet – i hele 7 størrelser: XS, S, M, L, XL, XXL og XXXL. Overvidde på den færdige cardigan: 82 / 92 / 102 / 112 / 122 / 132 / 142 cm.
Lige nu er teststrikningen i gang (ovre på Ravelry, i The Testing Pool), men jeg kunne godt bruge nogle dygtige danske teststrikkere til nogle af størrelserne.
Som teststrikker vælger man selv garnet. Det skal naturligvis passe til projektet og vigtigst: ramme strikkefastheden! Jeg beder om feedback i forhold til fejl og mangler i opskriften, og til slut i forhold til pasform, problemer undervejs, opskriftens kvalitet/nemhed generelt o.s.v.
Jeg har sat en deadline, 1. juli, og det burde sagtens kunne nås (ellers finder vi også ud af det ..). Jeg er ikke nogen hurtig strikker og jeg lavede den på 2 uger. Når testeren er færdig beholder han/hun naturligvis sin lækre Aglais-cardigan selv.
Jeg beder om et par gode fotos af det færdige arbejde, gerne på levende model, hvis det er muligt, og tilladelse til at bruge billederne her på bloggen, på Ravelry, Instagram og måske også i selve opskriften.
Et eksemplar af den færdige opskrift sendes til testeren.
Vil du teste “Aglais” for mig? Så send mig en besked på birthepry@gmail.com med oplysning om hvilken størrelse du gerne vil test-strikke 🙂
Alt for nu! Jeg er netop ved at lægge sidste hånd på en hæklet sommertop i Corriedale Twist. Skønt garn at hækle med!
Og så skal jeg i gang med endnu et intarsia-projekt: en kjole i mange lækre blå nuancer ..
Lidt om et spinde-/strikkeprojekt
Ju-huu, nyt projekt på pindene! Det er så sjovt at arbejde med dette strikketøj at jeg vistnok nu skal skynde mig at blogge lidt om det, hvis det skal nås mens det endnu er et projekt .. 😉
Projektet startede i sommeren ’18, da jeg farvede fibre i “Nældens Takvinge” til fiberklubben. Når jeg designer en ny farve, laver jeg altid en test-farvning først, og i de fleste tilfælde skal der efterfølgende justeres lidt på en eller flere farver inden jeg er rigtig tilfreds med farveholdningen.
Sådan var det også med “Nældens Takvinge”. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg egentlig ændrede, for test-farvningen ligner den endelig farveholdning rigtig meget.
Billedet viser “Nældens Takvinge” på Ramboulliet, som var den fiber jeg havde valgt til fiberklubmedlemmerne. Testeren havde jeg lavet på diverse fibre, og jeg samlede 600 gram test-farvning sammen – mest BFL (bluefaced leicester), men også noget merino og BFL/kidmohair.
Jeg besluttede at jeg ville udforske forskellige måder at spinde farverne på. 6 forskellige opdelinger, 6 forskellige garner med ca. 100 gram af hver.
De 6 forskellige metoder: Lange farvesekvenser, medium-lange, korte, ultrakorte sekvenser samt fraktal og mix.
Garnet skulle spindes 2-trådet og relativt tykt (ca. 200 m / 100 g). Riberokken blev kørt i stilling og jeg hyggede mig med spindearbejdet og lagde samtidig planer for den cardigan, jeg ville strikke af garnet.
Spændende og varieret spindeprojekt, men jeg må indrømme at jeg gik lidt i stå med det undervejs, og det hele lå i dvale i laaang tid .. (typisk mig!)
Men for en måneds tid siden fik jeg ligesom øjnene op for det igen og blod på tanden – især da jeg opdagede at der faktisk lå 5 færdige fed i kurven og at jeg dermed kun manglede at spinde de sidste 100 gram! Det var jo hurtigt gjort, og så var der intet der kunne afholde mig fra at slå op til en sjov og anderledes cardigan – multifarvet på mange måder!
Mit design stiler efter at vise de 6 forskellige måder at håndtere farver på i håndspundet garn, på en forhåbentlig visuelt fin måde.
Jeg har valgt at strikke min cardi med raglan, oppefra-og-ned, i intarsia-teknik (eller gobelin-strik, som det også kaldes). De 6 forskellige “farver” placerer jeg sådan, at garnet med de længste farvesekvenser danner hele venstre forstykke, venstre ærme får de ultra-korte sekvenser, venstre halvdel af bagstykket bliver de korte skift, højre halvdel af ryggen får fraktal-garnet, højre ærme de medium-lange farvesekvenser, og mix-garnet bruger jeg til højre forstykke.
Det er nemt at strikke intarsia. Den største udfordring ligger i at holde sine garner under kontrol, så det hele ikke vikler sig fuldstændigt sammen i en fortvivlende garn-fuglerede .. Min kasse-løsning har vist sig at fungere fint! Hver bold skal blot sættes tilbage på sin rette plads efter hvert garnskift og snoning af trådene.
Den hvide kant på strikketøjet er en provisorisk opslagning, lavet af en hæklet luftmaskesnor. Når cardiganen er strikket, trævler jeg luftmaskerækken op og har så maskerne klar til halskant. Jeg ved nemlig ikke helt endnu hvordan cardi’en skal kantes, og så er det en god strategi at begynde med provisorisk opslagning.
I skrivende stund er jeg nået så langt, at ærmernes masker er sat på maskeholdere, og dermed har jeg “kun” 4 nøgler at fumle rundt med mens jeg strikker kroppen færdig.
Jeg laver lidt taljering – faktisk skal jeg netop nu til udtagningerne. Hvor lang trøjen bliver er endnu uvist. Måske lader jeg garnet med de længste farvesekvenser afgøre det – alle farveholdningens 8 farver skulle nemlig gerne komme med!
Dette strikketøj ligger – som de fleste af mine håndarbejdsprojekter – i min projektmappe på Ravelry. Det er en super-praktisk måde at holde styr på billeder, notater, information om pindestørrelse og garn osv.
– Og når man som jeg er en knold til at få gjort sagerne færdige inden for overskuelig tid er det en enorm lettelse at vide at jeg altid kan finde de oplysninger jeg har brug for til hvert enkelt projekt. Det sparer tid, bøvl og gæt-værk når jeg lige pludselig får lyst til at genoptage og færdiggøre hengemte håndarbejder ..
Så Ravelry kan stærkt anbefales til alle strikkere, spindere, hæklere og vævere! Ud over at tilbyde et fantastisk projekt-håndteringsværktøj er der også et hav af spændende grupper og fora – mest på engelsk, men der er også dansksprogede. Og så er der jo hele den kæmpemæssige opskriftsdatabase!! OMG, der er mange opskrifter på Ravelry, både købe- og gratisopskrifter.
Mit Ravelry-navn er BirtheP, og jeg modtager gerne venneanmodninger. Så kan man også tilmelde sig min lille ravelrygruppe, Garngalleriet Mikrofarveri 🙂
Dalhof
I går blev jeg færdig med denne sweater ..
Jeg kalder den “Dalhof”.
Garnet er BFL/alpaca og Falkland Lace, de 2 garner strikket sammen. Alt er håndfarvet (af mig), og der er brugt 2 farveholdninger i hvert garn. I BFL/alpaca “Bærbusk” og “Savoy” og i Falkland Lace “Savoy” og “Blod”.
“Savoy” på Falkland Lace 
Første modul/panel 
“Blod” – Falkland Lace
Flere forskelllige teknikker er brugt i denne sweater. Farvekontrol (planned pooling) har jeg anvendt til at styre farverne i “Bærbusk”-garnet, sådan at farvene lægger sig over hinanden i søjler. Desuden snoninger og modulstrik.
Jeg er rigtig glad for hvordan den blev, undtaget halskanten, som er blevet lidt for vid. Det fikser jeg .. 😉
Det har været en rigtig sjov sweater at lave. Jeg ved ikke rigtigt om jeg kan/vil skrive en opskrift til den. Det vil under alle omstændigheder aldrig kunne blive en traditionel opskrift som man kan følge direkte (på grund af farvekontrollen) – men nærmere en vejledning.
En hue ved navn Hundsø
Her på lillejuleaftens-dag, vil jeg gerne give jer en lille før-julegave, nemlig en gratis opskrift på denne dejlige hue. Jeg har kaldt den “Hundsø”, efter en dejlig skovsø ikke langt fra hvor vi bor.
Hent opskriften gratis på Ravelry
Huen strikkes med 2 garner sammen, nemlig mit eget Kidmohair/silke og J&S 2ply Jumper Weight shetlandsuld. Teknikken er forskudt retstrik – et meget nemt og anvendeligt mønster.
Der strikkes på rundpind og strømpepinde 4 mm.
Mine cykelture går ofte hertil. Mange gange bliver det også til et lille dyp .. Hundsø er en rigtig skovsø med brunligt, nærmest te-farvet, vand på grund af højt humus-indhold (ikke hummus, naturligvis – det er en helt anden og delikat sag .. Læs mere om humus her )
Thomas og jeg ønsker alle en rigtig dejlig og glad jul og godt nytår, med masser af håndarbejde, kærlighed og gode ture ud i naturen 🙂
Håndarbejde lige nu ..
Igangværende projekter
Som sædvanlig har jeg gang i en del projekter, og det vil blive for omfattende at liste dem alle op her. Jeg nøjes med at skrive lidt om de ting jeg arbejder med lige NU.
Jeg strikker Løndal slipover nr. 2. Den første lavede jeg i Jamieson & Smith Heritage Naturals + lidt håndspundet shetlandsgarn med farver på. Nr. 2 bliver i også i J&S-garn, men denne gang deres 2ply Jumper Weight. Garnerne har samme løbelængde, men 2ply Jumper Weight er en smule mere fyldig, så jeg tror slipover nr. 2 bliver en anelse større end den første. Det gør ikke noget – det er blot en erfaring der er god at have 🙂
Samtidig må jeg bryde sammen og tilstå at opskriften ikke er klar endnu til andre størrelser end Small .. Jeg har endda en test-strikker til en Medium stående parat, så jeg må vist hellere se at få det fikset ..
Ud over “Løndal” er der et lidt hemmeligt projekt i gang, i anledning af at det snart er jul.. Jeg har lige slået op for en time siden. Og så siger jeg ikke mere om det!
Spindeprojekter er der også et par stykker af. På en af Bosworth-håndtenene er der (stadig – det er slow going ..) “Uranus” i gang. Fiberen er top-lækker: en 80/10/10-blanding af Targhee-uld, tussahsilke og bambus.
Uranus var Fiberklub-farve i juli i år, og det betyder at den bliver “offentlig” her til nytår – så er den nemlig 6 måneder gammel og kan bestilles af alle, ikke kun fiberklubmedlemmerne.
Desværre har jeg ikke lige nogle billeder af selve spindingen – og nu er det for mørkt til at tage fornuftige fotos. Men jeg kan fortælle, at jeg spinder til et 3-trådet garn, tyndt og fint på en Bosworth Featherweight-ten. De 3 tråde spinder jeg med forskellig farvesekvens-længde: En tråd med hyppige farveskift, den næste med halvlange farveskift og den sidste med lange farvesekvenser – et såkaldt fraktalspundet garn.
Der bliver kun 100 gram og jeg ved ikke endnu hvad garnets videre skæbne bliver ..
På en anden Bossie spinder jeg islætsgarn til vævning. Jeg vil væve noget stof til beklædning af en slags, og trenden er tyndt uldgarn 17/2, så vidt jeg husker. Farven er mørk bordeaux.
Det håndspundne til islæt bliver 1-trådet, og fiberblandingen er South American-uld, mohair og tussahsilke, lige dele af hver. Det er en dejlig fiber at spinde, og tråden bliver tynd og blank.
Da garnet jo skal i en væveskytte og sagtens kan bruges uden foregående vask spinder jeg det simpelthen direkte på en lille håndrullet papirspole, som jeg sætter på tenens skaft. Der kan ikke være meget på hver spole, måske 5 – 7 gram – men det er også i orden! Farveholdningen hedder “Blomsterkrukke”.
Mere væv:
For nogle år siden anskaffede jeg mig en lille sømvæv. På den kan man væve firkanter på 10 x 10 cm – uden trendspild og siddende i sofaen 🙂 Det er et fint lille redskab, og her for nylig kom den så frem i lyset igen, inspireret af et søm-vævet projekt lavet af en af Spindeforeningens kreative medlemmer.
Jeg fik blod på tanden og vævede ret hurtigt 24 diagonalvævede firkanter af rester af håndfarvet uldgarn. Dem syede jeg sammen og derpå valkede jeg stykket en smule sådan at det nu kan passe som nyt betræk til en sofapude, der virkelig trænger ..
I mellemtiden er jeg så blevet den lykkelige ejer af en stor sømvæv! Den kan indstilles til at væve forskellige størrelser – supersmart! Så den er jeg i fuld gang med at lære at kende. Forskellige teknikker skal afprøves, og anvendelsesmuligheder overvejes. Sjovt at arbejde med, i hvert fald!
Tiden føles for knap til alt det, jeg gerne vil nå! I min hverdag prioriterer jeg jo naturligvis farvning af fibre til webshoppen og Fiberklubben, så disse projekter halter ofte lidt bagefter .. Der skal jo også være tid til familie og mand, kattene, huset og skoven. Jeg er dybt taknemmelig! 🙂
Løndal-vesten
Man kunne også kalde det for en slipover. Jeg har strikket den til Thomas og opkaldt den efter det fantastiske sted vi bor: Løndal, et dalstrøg mellem Addit og Løndal Skovene.
“Løndal” er strikket efter bedste Fair Isle-tradition, med forskellige mønsterborter i mange natur-nuancer og naturligvis i shetlandsuld. Garnet er Jamieson & Smith Shetland Heritage Naturals plus en lille smule af mit håndspundne (og farvede) shetlandsuld.
Slipover’eren strikkes på rundpind, nedefra og op, begyndende med den traditionelle 2-farvede rib, der består af 2 ret i bundfarve / 2 vrang i mønsterfarve. Det giver en fast og smuk rib, især når man skifter farve undervejs i enten den ene eller begge farvegrupper. Jeg har beholdt bundfarven (mørk grå) hele vejen op og skiftet ofte i mønsterfarven (vrangmaskerne).
Selve kroppen er strikket på rundpind hele vejen op, med opklipningsmasker ved armhullerne og halsudskæringen. Jeg bruger 12 opklipningsmasker, og med shetlandsgarn er det ikke nødvendigt at sy inden opklipning. Det holder fint uden “sikkerheds-syning”, hvilket er en af de ting jeg elsker ved shetlandsulden.
Kanterne ved arm-huller og V-hals er også 2-farvet rib.
Mine små farve-islæt af håndspundet garn kan være svære at se .. Jeg har valgt dæmpede farver fra den farveholdning, der hedder “Hede”, og kun brugt det hist og pist: i midten af de store mønsterborter samt i udkanten af nogle af de små mønsterborter. Mørk lilla, grønt, grålig rosa og gylden. Bare en lille-bitte antydning af kulør i alt det naturfarvede ..
Jeg skriver en opskrift. I den forbindelse får jeg brug for et par dygtige teststrikkere, der vil strikke “Løndal” op i herrestørrelserne M, L og XL. Gerne i samme garn som jeg har brugt, J&S Shetland Heritage, men det er ikke et krav. Send mig en besked, hvis du ønsker at høre nærmere ..
Monda-cardi’en
Jeg blev færdig med den her i weekend’en. Og er godt tilfreds. Cardiganen blev lige nøjagtig som jeg havde forestillet mig, planlagt og håbet på! Måske nogle af jer kender til det dér med at man faktisk er en lille smule nervøs for at afslutte et projekt .. Især hvis man, som jeg har med “Monda” her, selv har skabt det hele fuldstændig fra bunden. Eller næsten så langt nedefra man kan komme uden selv at have klippet fårerne ..
Jeg har farvet fibrene, spundet garnet, designet modellen og strikket den. Så der er lagt rigtig mange timers arbejde og kreative tanker i denne cardi, og jeg tror det er grunden til at jeg godt kan have lidt vanskeligheder med at få afsluttet projekter som dette. For hvad nu hvis det viser sig at det ikke er blevet helt godt nok??
Spinding .. 
Færdigt garn .. 
Strikning ..
Heldigvis blev den fin!
Nu står jeg så tilbage med opgaven at få skrevet en fornuftig opskrift ud fra mine notater og finde nogle dygtige teststrikkere .. Og så kan opskriften forhåbentlig udgives her i efteråret engang.
Lidt mere om “Monda”: Cardiganen strikkes på tværs, fra ærme til ærme. Hele vejen strikkes det fine hul-ribmønster, der sammen med det farveskiftende garn giver en flot visuel effekt. Cardi’en står åben fortil, men man kan naturligvis være kreativ med knapper – eller blot vælge den nemme løsning med en nål/pin, hvis den skal holdes sammen foran. Der er en lille-bitte forhøjet halskant/kinakrave.
Hul-ribmønsteret giver sig en del, og det bevirker at cardiganen smyger sig fint over kroppen og tilpasser sig de former, der nu måtte være ..
Det er naturligvis ikke muligt at strikke en “Monda” nøjagtig magen til min, da det håndspundne garn jo er unikt. Jeg ville ikke engang selv kunne lave en magen til .. Men du er meget velkommen til at lade dig inspirere, hvis du vil spinde selv!
Garnet er 3-trådet og løber ca. 240 meter pr. 100 gram. Jeg har spundet de 3 tråde af hver sin farveholdning og i hver sin fiber: “Glittertind” på merino, “Onkel Kurt” på shetland og “Blåbær” på en uld/lama-blend. De to af trådene er spundet Z, men den tredje er spundet i S-retning. Tvinding til 3-trådet i S-retning.
Det, at det er et “ZZS/S-garn”, tror jeg har den betydning at garnet er temmelig elastisk. S-tråden har fået tilført mere sno i tvindingen, og giver dermed energi til garnet, uden at det på nogen måde er i ubalance.
Det har været et super-dejligt garn at arbejde med i strikketøjet, og det er absolut ikke sidste gang jeg laver ZZS/S-garn!
Har du lyst til at teststrikke? Se send mig en besked og jeg sender oplysninger om vilkår tilbage. 🙂