En af mine søde veninder, Charlotte, forærede mig i foråret en masse kimplanter af Japansk Indigo, sammen med en beskrivelse af en rigtig nem måde at blå-farve på. Se, det var jo rigtig interessant, og sommeren igennem har jeg gået og ventet på at mine små japanere ude i urtebedet skulle vokse sig store og fyldt med indigo-pigment!
Sommeren har været god, og planterne vokesede fint efter en lidt langsom start. Og i dag var så dagen hvor der skulle høstes og farves.
Jeg klippede bladstænglerne af på alle planterne på nær de to, der er i blomt. Dem vil forsøge at gemme frø af, hvis de da når at lave nogen inden det bliver for koldt.. Jeg har ikke vejet min høst, men kurven var godt fuld og jeg gætter på at der var et sted mellem ½ og 1 kilo.
Jeg ribbede bladene af og skyllede dem i koldt vand. Dernæst proppede jeg dem i blenderen (der var til flere omgange) sammen med koldt vand, og tryllede dem om til mos.
Nemt og effektivt! I mangel af en blender kan man angiveligt godt nøjes med at finhakke bladene. Blender-bladmosen skulle så stå og trække i ½ time, tilsat lidt eddikesyre. Det lignede og lugtede ligesom spinat – meget grønt..
Derefter skulle det sies. Jeg siede igennem et stykke silkechiffon, som alligevel skulle farves. Det var jo lidt smart! De mosede blade fik et nyt hold koldt vand at stå i (men jeg glemte eddikesyren denne gang), igen i en halv time. Derpå sining igen, og så var farvebadet faktisk klar til brug!
Jeg puttede diverse i: 100 gram hvid morbærsilkegarn. 100 gram gulligt plantefarvet uldgarn. 50 gram beigeagtigt plantefarvet uldgarn. 50 gram håndspundet uld/ramie-garn. Og til sidst de 3 meter silkechiffon. Ingen forbejdsning.
Så skulle det stå i en time. Ikke varmes op eller noget, blot stå. Jeg burde nok have bevæget det lidt engang imellem, for resultatet er en ikke helt jævn farvning – det må jeg huske til næste år! Efter 1 time så garnet og silkestoffet sådan her ud:
Jeg gav det lige et kvarter ekstra fordi det så ujævnt ud, men så var tålmodigheden også slut og jeg hev garn og stof ud af badet. Ingen skylning før om 2 dage, står der i vejledningen, så jeg hængte det bare til tørre:
Fra venstre: Det gullige uldgarn, silkestoffet, morbærsilkegarnet, det beigeagtige uldgarn og til sidst det håndspundne uld/ramie-garn.
Konklusionen må være at metoden er rigtig fin til uld og især til silke, der bliver nærmest turkis-farvet. Ramie-fibrene har slet ikke taget farve, men ulden er blevet den smukkeste lyseblå farve. Alt i alt en rigtig succes!
