Man behøver ikke altid at gå lange ture for at indsamle planter til farvning, selv om det jo er meget hyggeligt.
I haven kan man nemlig godt finde egnet farvemateriale, f.eks ligusterblade og -bær, skvalderkål, blade og bark fra diverse frugttræer og en del blomster. Vi har sådan en dejlig træ-agtig busk, der hedder Bulet Dværgmispel. Den har kraftige blade, der får flotte farver om efteråret, bittesmå uanselige blomster, som bierne elsker, og masser af bær, der bliver smukt røde når de er modne. Dem elsker fuglene – det er deres vintermad.
Busken trængte til lidt beskæring, så jeg tænkte at jeg lige ville afprøve om der var noget garnfarve i bladene.
Jeg kogte en god halv grydefuld blade i et par timer og lod det stå til dagen efter. Så siede jeg farvebadet og lagde 1 bundt alun/vinsten-bejdset garn i. Det fik den sædvanlige times tid med simre-kogning, hvorefter det fik lov til at køle langsomt ned.
Dagen efter vaskede og skyllede jeg garnet. En flot farve, synes jeg! Sådan en varm kanelagtig rødlig-gylden. En lille prøve ubejdset garn var med i gryden – det gav en lidt svagere, knap så varm farve. Men i hvert fald brugbar.
Farvebadet så stadig ud som om der var noget krudt i, så jeg varmede det op igen med et
bundt alun/vinsten-bejdset lysegråt uldgarn. Det blev også fint, synes jeg.
Det er nu spændende at eksperimentere. Næste gang: Kruset Skræppe! 🙂
Kategori: Dyr og planter
Resultat af farvning med Almindelig Syre
Så blev det plantefarvede garn tørt!
Forleden plukkede jeg ca. 700 gram blomster/frøstande af planten Almindelig Syre. Vi har rigtig mange af den slags lige nu, så det var oplagt at afprøve dem til plantefarvning.
Først kogte jeg de afribbede blomster/frøstande et par timer, lod det køle af og siede det. I farvesuppen anbragte jeg 2 x 100 gram hvidt uldgarn – det ene bundt alun/vinsten-bejdset og det andet bundt uden nogen bejdse.
Jeg varmede op og lod det simre i ca. en time.
Afkøling i suppen til næste dag, hvor jeg fiskede garnet op og vaskede/skyllede det.
Efterbadet blev brugt til et bundt alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn. Samme procedure her.
Og sådan her ser det ud:
Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Midten: Ubejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Til højre: Alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn, 2. bad.
Jeg tror godt man kan konkludere at bejdsning er overflødigt ved farvning med Almindelig Syre. Der er en anelse forskel på farven, men ikke meget, og faktisk synes jeg den ubejdsede er finest!
Forleden talte jeg med en biolog-ven om denne plante, og bevæbnet med en kæmpemæssig Nye Nordiske Flora-bog kunne hun fortælle mig at syre (som findes i rigtig mange varianter) er nært beslægtet med både skræppe og rabarber. Med den oplysning faldt der ligesom nogle videns-brikker på plads, for både skræppefrø og rabarberfrø kan jo farves med, og heller ikke her er bejdsning nødvendigt (i hvert fald ikke med rabarber) – sikkert på grund af plantens indhold af oxalsyre.
Jeg må i marken igen efter mere syre! Og måske noget skræppe også.
I går var jeg med min mand i skoven for at lede efter svampe. Der er Sortfiltet Viftesvamp (Tapinella atrotomentosa) på vej i stort tal, så jeg fik mig en posefuld med hjem til farvegryden. Jeg tog kun stokkene, da det forekommer mig at farven er kraftigst i den del af svampen. Det er dog ikke noget jeg ved med sikkerhed – det skal komme an på nogle prøver ..
Tidligere tiders farvning med denne svamp har givet anledning til frustrationer .. For farvebadet bliver fantastisk smukt rødviolet, og i begyndelsen af farvetiden ser garnet ud til også at få den farve – men det ændrer sig efter kort tid i gryden, og så (alt efter bejdse) bliver garnet gråt, brunligt eller grågrønligt.
I går lagde jeg 2 bundter garn i gryden, et bundt alun/vinsten og et bundt ubejdset. Men som noget nyt lagde jeg garnet i mens svampene stadig var i gryden. Svampene havde jeg lagt i en vaskepose for ikke at gøre garnet ulækkert og snasket. Jeg tog det også tidligere op – efter kun ca. 20 minutter i farvebadet – og lagde garnet i rent vand med ca. samme temperatur som farvebadet, hvorefter det fik lov til at stå og køle af.
Et nyt bundt ubejdset garn blev puttet i gryden til svampene. Det fik så ca. en time, hvorefter der blev lukket og slukket.
Nu hænger det hele til tørre.
Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad
Midten: Ubejdset hvidt strømpegarn, 1. bad
Til højre: Ubejdset hvidt strømpegarn, 2. bad
Jeg kan super-godt lide det stålgrå! Med lidt god vilje har det en lille anelse violet skær – men dog slet ikke det rødviolette som var i farvebadet.
Jeg kunne godt lide at vide om der er nogen for hvem det er lykkedes at indfange det rødviolette. Intet af alt det jeg har læst om farvning med den Sortfiltede Viftesvamp har dog peget i den retning.
Mere plantefarvning
Jeg har noget i gang i gryden. Men først bliver jeg lige nødt til at komme med en status-rapport over det lyserøde i solfarvningsglasset:
Som jeg skrev i indlægget for et par dage siden, så er det jo et eksperiment. Er det meste egentlig ikke det? Den lillebitte mørke blomsterdims i midten af skærmblomsten på vild gulerod havde jeg hørt kunne bruges til at farve med.
Indsamlingen af de ca. 2 gram (!) tog ret lang tid, så jeg håber virkelig garnet modtager og beholder den fine lyserøde kulør. Tænk, hvis det forsvinder ud med skyllevandet! Det er jo en af de meget spændende aspekter ved plantefarvning. You never know.
Men indtil videre ser det for så vidt fint ud. Et par gode soldage har ikke ændret nævneværdigt på farven i glasset. Jeg krydser fingre og venter tålmodigt.
Så hørte jeg også om et andet interessant farveemne: Frøstanden af almindelig syre. Syren står faktisk samme sted som den vilde gulerod, og det i stor mængde.
Denne her plante var noget nemmere at indsamle. 700 gram på et kvarters tid høstede jeg i morges. Jeg grov-ribbede stænglerne for blomster og frø og satte det over at koge i et par timer, lige som jeg plejer.
Her til aften har jeg så siet farvesuppen (gullig-brun) og sat gang i selve farvningen af 2 bundter uldgarn: 100 gram alun/vinsten-bejdset og 100 gram ubejdset.
Jeg slukker for varmen når det har simret i en times tid, og så får det lov til at stå og hygge sig i farvesuppen indtil i morgen.
Foreløbig ser det dog ikke ud til at give nogen særlig spændende farve, er jeg bange for. Men morgendagen vil vise det!
Henne på værsktedet sidder jeg og væver babyvikler. Det er super-hyggeligt. Dejligt at arbejde sig ind i rytmen ved væven – det er helt hypnotiserende. Men jeg kan godt mærke på mine arme og skuldre at det er lidt uvant at væve så meget.
Jeg har nu vævet halvdelen af den første vikle. Jeg glæder mig til at se dem færdige! Billedet her er fra i går, men det ser sådan set ligesådan ud i dag, bortset fra at stofbommen er blevet en smule tykkere. Ikke at det ville kunne ses på billedet.
Hvis du vil vide mere om babyvikler og hvordan man bruger dem, så læs her. Det er ikke så indviklet! 😉
Mystisk farveeksperiment sat i gang!
I FaceBook-gruppen “Farverheksene” var der for nogen tid et af medlemmerne (Charlotte) der skrev at hun havde hørt at de bittesmå mørke blomstermidter i den vilde gulerod kunne bruges til at farve med. Hun skrev også, at hvis nogen havde lyst til at forsøge det, så ville i år være et godt tidspunkt, for det så ud som om der var rigeligt med vild gulerod derude netop i år.
Charlotte har fuldstændig ret. Der er vildt meget vild gulerod i år! Og det man skal bruge er bare en lille blomst på størrelse med en knappenål, så der skal altså også mange planter til!
Jeg har tænkt over det et stykke tid, og ikke rigtig orket at plukke alle de små-dimser – men så i dag tog jeg mig alligevel sammen og gik en tur ud på marken. Det tog mig en hyggelig times tid at indsamle sølle 2 gram … Da jeg fik dem vejet blev jeg helt mismodig. Normalt regner man med mindst samme vægtmængde plante som garn, så jeg kunne hurtigt regne ud at det ville tage mig mere end en fuld arbejdsuge samt et kæmpeareal med vild gulreod hvis jeg skulle samle 100 gram mikro-blomster til farvning af 100 gram garn!
Men jeg besluttede mig for at prøve hvor meget tju-bang der egentlig var i de små mørke blomster. Måske ville de vise sig at være ekstra kraftige, sådan lidt på linje med den fantastiske lille farvesvamp blodrød slørhat.
Så jeg hældte en smule kogende vand i glasset og rystede lidt.
Det gav hurtigt en flot lilla farve. Hurra!
Meeen – det var jo kun en bundslat. Alligevel fandt jeg et helt bundt alun/vinsten-bejdset uldgarn frem, varmede noget mere vand og satte det i værk.
En fin lyserød farve. Det bliver spændende om det ændrer sig efter et par dage i sensommersolen ..
Dyeing, spinning, weaving
There’s a lot going on, but I haven’t been very good at blogging about it. Sorry about that. But I’m quite busy all the time, things take time and sometimes I just have to make priorities.
Today I sent out the club-fibers for July fiber-club. The colours are soft and sun-bleached and summer-like, so I just called the colorway “July”. Well, you know. It just came to me.. 😉
I don’t have any photoes of “July”-fibers yet, but actually you can see the colors in my waeving in the previous post. I have spun the July-colors (alpaca/silk) using my Bosworth spindle and the singles yarn is used as weft in my shawl. Still on the loom, but soon to be finished! (if I get the time..)
I have beeen doing a little bit of natural dyeing too. Inspired by an experiment from Jenny Deans book “Wild Colours” I dyed this bunch of very small skeins in one dye-pot, with Curled Dock (Rumex crispus). I had mordanted beforehand with different mordants and then I treated some of the skeins with different stuff after the dyeing. That way I got a lot (25) of different shades from just a single dyebath. I’m going to use these yarns in a fair isle project.
All the shades go so well together!
Last week I was at a tapestry class. Great fun! I learned a lot and really really want to get some work done on my big tapestry loom – but the time is not for that right now, sadly..
Also spinning a little bit. Not much, I mus admit. But in the latest issue of Spin-Off Magazine I read about a really cool technique: Ply-on-the-fly, using a spindle. i just had to try my hands at that method of spinning and navahoplying at the same time, and after a little fumbling and trial-and-error I finally got it. Here’s the Polwarth I spun and plied-on-the-fly:
I have made two of these balls. Still two to go..
25 farver af 1 farvebad.
Sådan lyder overskriften på Spindeforeningens online-workshop her i maj.
Kort fortalt handeler det om hvordan man ved hjælp af forskellige forbejdser og efterbehandlinger og lidt systematik og ordenssans..) kan opnå en smuk afstemt række nuancer ud fra ét og samme farvebad.
Det er et ret arbejds- og tidskrævende projekt, der begynder med at man forbejdser sit garn. Her skal man ende op med 5 portioner: en ubejdset, en alun-, en kobber, en jern- og en rabarberbladebejdset. Jeg bejsede noget mere end jeg egentlig skulle bruge til projektet, for så er det jo rimelig enkelt af gentage en anden gang med et andet farveemne.
Efter bejdsning klargjorde jeg 25 små bundter garn på hver 12 – 14 gram. 5 af hver bejdsegruppe.
– Og så gik jeg ud og høstede friske, nyudsprungne mirabelle-blade.
Jeg har en 20-liters farvegryde, og jeg plukkede så mange blade at skulle proppes ned i gryden. Jeg kogte dem i ca. 2 timer og lod suppedasen køle ned til dagen efter. Så siede jeg bladene fra, lagde de 25 våde garnbundter ned i farvebadet og simrede det hele i en times tid. Derefter langsom nedkøling igen, til dagen efter.
Efterbehandlingen kunne jeg godt have foretaget med det samme efter farvning, men af tidsmæssige årsager valgte jeg at tage alt garn op, skylle det og hænge det til tørre indtil der var mere luft i kalenderen.
Så sorterede jeg garnbundterne (som jeg heldigvis havde mærket så jeg vidste hvad de var bejdset med..). 5 bunker med 5 garnbundter i hver, en fra hver bejdsegruppe. Den ene bunke skulle ikke efterbehandles, den var færdig og kunne allerede beundres.. De øvrige 4 bunker skulle have efterbehandling med hhv. eddikesyre, salmiakspiritus, kobbersulfat og jernvirtiol.
Og her ses så resultaterne. Først de bundter der ikke modtog efterbehandling:
Så dem fra syrebadet:
Og herunder basisk efterbehandling (salmiakspiritus):
Kobbersulfat:
Og til sidst jernvitriolbehandling:
Som det fremgår ligger nuancerne tæt på hinanden, enkelte er endda så tætte at man nærmest ikke kan skelne.. Men alt i alt er resultatet blevet en række med fint afstemte grønne/brunlige/oliven/gyldne farver, og alt det fra en posefuld mirabelleblade og lidt kemi!!
Jeg skal helt klart gentage dette eksperiment senere på sæsonen med andre farveemner. Jeg drømmer især om at afprøve den violet-farvende Rødlig Okkerporesvamp på denne måde, når den manifesterer sig til efteråret.
Her til sidst et billede med hele molevitten:
Jeg synes det er blevet rigtig fint! Og tænker på måske at strikke mig en ny "Petrine"-tunika af det..
Blå tirsdag.
Hanne og jeg havde aftalt at i dag skulle vi farve blåt med Japansk Indigo, en herlig farveplante som jeg har dyrket i mit lille urtebed.
Japansk Indigo funker (efter hvad jeg ved) kun i frisk tilstand. Til gengæld er farvningen så utrolig enkel!
Hanne og jeg høstede en kurvfuld og en spandfuld, som vi bragte ind i køkkenet så det kunne få en kold skylning og bladene kunne blive ribbet af.
Derefter blev de friske blade, tilsat koldt vand, blendet. Der var til flere omgange i blenderen.
Den stærkt grønne bladmos blev tilsat koldt vand og et pænt skvæt eddikesyre, og fik lov til at stå i en halv time. Derpå siede vi væsken fra og satte mosen over i koldt eddikevand i endnu en halv time. Sining igen, og så var farvebadet parat!
Vi proppede gryden fuld. Ca. 800 gram garn puttede vi i badet, der duftede meget grønt og spinat-agtigt. Så skulle det stå og trække farve i en times tid, mens vi af og til vendte det for at fordele farven. Det lykkedes ikke helt at få en jævn indfarvning, og det tror jeg skyldes den store mængde garn. Der var virkelig fyldt godt op!
Efter timen var gået var det så blot at hive det flotte blå-grønne garn op af badet og hænge til tørre. Skylning skal først udføres om to dage, i følge de instruktioner jeg har fået.
Stadig vådt og blågrønt, som det hænger her på billedet. Men som det tørrer bliver det gradvist mindre grønt og mere blåt. Sikke en herlig farve! Vi farvede på Hannes håndspundne hvide uldgarn, på hvidt og gråt SuperSoft samt på hvidt BFL-garn. Altsammen ubejdset. Der står stadig rigtig meget Japansk Indigo i haven (vi brugte kun ca. en femtedel, tror jeg), og til næste omgang har vi planer om at lave nogle overfarvninger af især gule garner. Dem har vi jo så rigeligt af fra den "almindelige" plantefarvning. Jeg vil også prøve at farve en portion angora-uld.
Fassett-feber!
Nogen har måske hørt nyheden via andre kanaler, men den kan altså godt tåle en gentagelse: Kaffe Fassett kommer til Silkeborg og holder foredrag til februar og jeg skal bare være der!!
Kaffe Fassett har været min strikkeguru siden slutningen af 80'erne, hvor jeg første gang så et af hans designs i en avisartikel. Det var vist i forbindelse med hans udstilling på Kunstindustrimuseet i København i 1989, så det er immerværk en 20 år gammel "forelskelse" vi her taler om. Og den er ikke falmet med årene..
Min første KF-kreation var et stort sjal med trappetrin, fra hans bog "Glorious Knitting". Jeg strikkede sjalet helt i KF's ånd: alle garnresterne kom i sving, og hver gang jeg passerede en garnbutik gik jeg lige ind og købte et eller to nøgler i spændende farver. Derpå strikkede jeg en valmue-sweater til min mand. Han har nu aldrig brugt den (for rød, for vild, for mønstret..) så den har været en af mine favorit-sweaters gennem årene, med opsmøgede ærmer..
Nogle år senere gik jeg i gang med en sweater i mønsteret "Tyrkisk Gitterværk", som af en eller anden årsag kom i en syltekrukke og blev gemt og næsten glemt. Men nu har jeg fundet den frem igen, og opdaget at jeg faktisk kun mangler at strikke ærmerne.
Jeg er ret vild med mønsteret, og glæder mig til at få den færdig. Gudinden må vide hvorfor jeg ikke har strikket den færdig for længe siden?? Det ret dårligt belyste foto viser det første halve ærme. Igen er det et sammensurium af forskellige garner, diverse tykkelser og kvaliteter. Men sammen spiller de faktisk godt sammen i al deres forskellighed, og det bliver en fantastisk sweater når den (lige om lidt) er færdig!
Et andet KF-mønster, der længe har spøgt i mine hjernevindinger, hedder "Icons". Det består af store kors med smalle konturer i kontrastfarver, og bruger altså ligesom det Tyrkiske Gitterværk også gobelinteknik. Og en million-milliard farver 🙂
Jeg slog masker op forleden og har næsten kun fået lavet kanten endnu.. Til min version af "Ikon" har jeg valgt udelukkende at bruge SuperSoft, som jeg strikker dobbelt. Omkring 25 farver har jeg valgt ud, og måske putter jeg et par stykker mere ind som projektet skrider frem.
Mønsteret er ikke som sådan svært, men man skal holde styr på rigtig mange farver i løbet af en pind.. Jeg strikker med korte garnender, så når det hele filtrer sammen skal man bare hive i den garnende man har gang i så den kommer fri. Det går faktisk helt nemt, selvom det ser meget kaotisk ud..
Det er blevet november og som sådan sent på svampesæsonen, men endelig er farvesvampene kommet! Lidt i hvert fald.. En frostfri periode og lidt vand fra oven har fået de små farve-fungi til at poppe op mellem nedfaldne blade og grannåle. Min søde mand tog disse her med hjem til mig da han i eftermiddag var ude og høste tragtkantareller:
Peber-rørhat. En lille rørhat (med meget stærk smag!) der kan give rødbrune farver. Jeg har ikke prøvet den endnu, men samler sammen så der bliver nok til en grydefuld.
Cinnoberbladet Slørhat, som vi plejer at finde så mange af. I år er det så som så med mængden, men disse her gemmer jeg i tørret tilstand indtil der er mange nok..
Og her har vi dagens bedste fund: Blodrød Slørhat. Det er en lille slørhat, men den er sprængfyldt med det røde farvestof dermocybin, og der skal ikke mange gram svamp til en farvning. Jeg har en lille posefuld tørrede Blodrøde fra i fjor, så nu tror jeg snart der er nok!
Nu over til sofaen og det Tyrkiske Gitterværk..
Færdig med noget..
Min pige trængte til en varm trøje, så jeg skyndte mig lige at kombinere dette behov med min egen trang til at strikke noget i det nye strømpe/brugsgarn STERK fra Du Store Alpakka. Tone var selv med til at designe modellen, og resultatet har vi her:
Den er strikket fra forkant til forkant, og striberne (i 3 farver Faerytale) kommer dumpende lidt tilfældigt, bestemt af terningekast og FaceBook-venner.. Cardiganen har lidt vidde forneden, dannet med forkortede rækker. Ærmerne er lidt specielle, idet manchetterne er forlængede og fungerer som integrerede pulsvarmere. Det er rigtig smart, synes Mor, der efterhånden har sagt farvel til en hel del håndspundne og -strikkede pulsvarmere! De her er altid ved hånden, og kan blot bukkes op når de ikke er i brug.
Hindbærkol, kalder jeg modellen. Den er opkaldt efter en lidt overset og glemt bakketop ude i Rye Nørreskov.
Opskriften er klar (dog foreløbig kun i str. 10 år) og den og garnet til Hindbærkol kan købes i butikken.
Jeg har godt nok haft travlt med at få Hindbærkol færdig, men har dog også fundet tid til en lille skovtur og følgende svampefarvning her forleden dag.
I en granplantage på lidt fugtig bund fandt jeg en rimelig mængde Grønkødet Slørhat og Kanel-slørhat, i hvert fald var der en pæn bundskjuler i min kurv da jeg kom tilbage.
Jeg hakkede og kogte de to slags svampe sammen, og farvede derefter 100 gram garn i suppen. Som ventet blev det en varm orange/brun-agtig farve, lidt som hjorteskind. Garnet var i forvejen bejdset med alun og vinsten.
– Så nu er der et bundt mere til kollektionen!
Fabelagtig farvedag!
Det var med nogen bekymring at jeg holdt øje med DMI's hjemmeside hele sidste uge. De truede med regn, 6 mm rent faktisk, til søndag, og det var ikke gode udsigter! Der skulle nemlig afholdes svampe-farvedag denne første søndag i efterårsferien hos mig, og planen var at alt skulle finde sted udendørs, i skoven og i haven.
Heldigvis oprandt søndagen med det fineste efterårsvejr: stille, tørt og endda med lidt solskin ind imellem 🙂
Således var vi 10 fra Spindeforeningen samlet hos mig kl. 10 i går formiddags. Det var Annie og Vips som kom heeelt ovre fra Sjælland, Kirsten, Susanne,
Inger og Birte fra det sønderjyske, Miira fra Ikast, Jette fra Horsens
og så Hanne og jeg her fra Gl. Rye.
Vi lagde ud med lidt
morgenkaffe, hvorefter vi drog afsted på svampetur. Vi besøgte nogle
lokaliteter med hovedsalig granbevoksning lige i nærheden af mit hjem, hvor jeg ofte har fundet gode
farvesvampe, og det i pænt store mængder. Desværre var der ikke så meget at
komme efter rent mængdemæssigt i går, men vi fandt da følgende
farvesvampe på vores tur: Cinnoberbladet Slørhat, den giver farver i en
orange-rødt-rust farveskala. Så var der Sortfiltet Netbladhat, der
stadig var at finde selvom det er meget sent på dens sæson. Den giver
grå-grønlige-lillaagtige farver. Knippe-svovlhat (og gran-svovlhat, der
ligner meget) der giver gullig-grønlige farver. Annie kom med et nyt navn
til den svamp: Funky-svamp, vel mest p.g.a. den lidt selvlysende
giftiggrønne kulør på lamellerne.. Så var der rørhatte, mest
brunstokket rørhat. Egentlig en fremragende spisesvamp, men i går kom
den altså i farvegryden! Den giver gullige farver. Vores mest
spektakulære fund var nok en kæmpemæssig Brunporesvamp.
Den voksede ud
fra et væltet træ, i flere etager, og i en mægtig stor halvcirkelform.
Mindst 50 cm bred. Vi brækkede svampen løs i mindre bidder, men fik den
desværre ikke vejet. Vi brugte en smule af den til en kraftig
farvesuppe med det samme, mens resten blev fordelt mellem alle
deltagerne. Og de fik hver en god portion med sig hjem, vil jeg lige sige!
Efter svampeturen fik vi frokost – og her skal lyde en stor af-hjertet-tak til mand og børn for god service 
– og så gik vi ellers i gang med at koge svampene af og farve vores små bundter. Deltagerne havde fået instruks om at medbringe alun-bejdset garn i små fed, ca. 25 gram. På den måde kunne alle få "en bid af kagen" fra hver grydefuld der blev kogt..
Der
herskede et vist kreativt kaos omkring de mange gryder (eller var det blot i mit
hoved?), for der var mange i gang, mindst 7 – 8 stykker over bål og på
diverse kogeplader, og det var lidt svært at huske hvad der kogte hvor, hvor
længe det havde fået o.s.v. Heldigvis kommer det sig ikke så nøje, så
vi tog det hele lidt hen ad vejen, og det lykkedes os da til sidst at
få farve på alt det medbragte garn – faktisk manglede vi garn til
sidst! Kaffe og herlig Hanne P-kage blev kastet indenbords i pauserne
mellem svampe-sining og garn-farvning. Der var gang i bålet og tryk på
gryderne!
Det var en fantastisk dag, synes jeg! Jeg håber (og tror) at alle
der deltog har fået noget ud af det og vil fortsætte med at
svampe-farve på egen hånd herefter. For det er jo egentlig ikke spor
svært..
Keine Hexerei, som man siger. Eller..? 
– Se flere fotos fra vores forrygende svampefarvedag i mit Facebook-album.