Udgivet i Skriv en kommentar

Lidt om et spinde-/strikkeprojekt

Ju-huu, nyt projekt på pindene! Det er så sjovt at arbejde med dette strikketøj at jeg vistnok nu skal skynde mig at blogge lidt om det, hvis det skal nås mens det endnu er et projekt .. 😉

Projektet startede i sommeren ’18, da jeg farvede fibre i “Nældens Takvinge” til fiberklubben. Når jeg designer en ny farve, laver jeg altid en test-farvning først, og i de fleste tilfælde skal der efterfølgende justeres lidt på en eller flere farver inden jeg er rigtig tilfreds med farveholdningen.
Sådan var det også med “Nældens Takvinge”. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg egentlig ændrede, for test-farvningen ligner den endelig farveholdning rigtig meget.

August 18 – Nældens Takvinge

Billedet viser “Nældens Takvinge” på Ramboulliet, som var den fiber jeg havde valgt til fiberklubmedlemmerne. Testeren havde jeg lavet på diverse fibre, og jeg samlede 600 gram test-farvning sammen – mest BFL (bluefaced leicester), men også noget merino og BFL/kidmohair.

Jeg besluttede at jeg ville udforske forskellige måder at spinde farverne på. 6 forskellige opdelinger, 6 forskellige garner med ca. 100 gram af hver.
De 6 forskellige metoder: Lange farvesekvenser, medium-lange, korte, ultrakorte sekvenser samt fraktal og mix.
Garnet skulle spindes 2-trådet og relativt tykt (ca. 200 m / 100 g). Riberokken blev kørt i stilling og jeg hyggede mig med spindearbejdet og lagde samtidig planer for den cardigan, jeg ville strikke af garnet.

Spændende og varieret spindeprojekt, men jeg må indrømme at jeg gik lidt i stå med det undervejs, og det hele lå i dvale i laaang tid .. (typisk mig!)
Men for en måneds tid siden fik jeg ligesom øjnene op for det igen og blod på tanden – især da jeg opdagede at der faktisk lå 5 færdige fed i kurven og at jeg dermed kun manglede at spinde de sidste 100 gram! Det var jo hurtigt gjort, og så var der intet der kunne afholde mig fra at slå op til en sjov og anderledes cardigan – multifarvet på mange måder!

Mit design stiler efter at vise de 6 forskellige måder at håndtere farver på i håndspundet garn, på en forhåbentlig visuelt fin måde.
Jeg har valgt at strikke min cardi med raglan, oppefra-og-ned, i intarsia-teknik (eller gobelin-strik, som det også kaldes). De 6 forskellige “farver” placerer jeg sådan, at garnet med de længste farvesekvenser danner hele venstre forstykke, venstre ærme får de ultra-korte sekvenser, venstre halvdel af bagstykket bliver de korte skift, højre halvdel af ryggen får fraktal-garnet, højre ærme de medium-lange farvesekvenser, og mix-garnet bruger jeg til højre forstykke.

Det er nemt at strikke intarsia. Den største udfordring ligger i at holde sine garner under kontrol, så det hele ikke vikler sig fuldstændigt sammen i en fortvivlende garn-fuglerede .. Min kasse-løsning har vist sig at fungere fint! Hver bold skal blot sættes tilbage på sin rette plads efter hvert garnskift og snoning af trådene.

Den hvide kant på strikketøjet er en provisorisk opslagning, lavet af en hæklet luftmaskesnor. Når cardiganen er strikket, trævler jeg luftmaskerækken op og har så maskerne klar til halskant. Jeg ved nemlig ikke helt endnu hvordan cardi’en skal kantes, og så er det en god strategi at begynde med provisorisk opslagning.

I skrivende stund er jeg nået så langt, at ærmernes masker er sat på maskeholdere, og dermed har jeg “kun” 4 nøgler at fumle rundt med mens jeg strikker kroppen færdig.
Jeg laver lidt taljering – faktisk skal jeg netop nu til udtagningerne. Hvor lang trøjen bliver er endnu uvist. Måske lader jeg garnet med de længste farvesekvenser afgøre det – alle farveholdningens 8 farver skulle nemlig gerne komme med!

Dette strikketøj ligger – som de fleste af mine håndarbejdsprojekter – i min projektmappe på Ravelry. Det er en super-praktisk måde at holde styr på billeder, notater, information om pindestørrelse og garn osv.
– Og når man som jeg er en knold til at få gjort sagerne færdige inden for overskuelig tid er det en enorm lettelse at vide at jeg altid kan finde de oplysninger jeg har brug for til hvert enkelt projekt. Det sparer tid, bøvl og gæt-værk når jeg lige pludselig får lyst til at genoptage og færdiggøre hengemte håndarbejder ..

Så Ravelry kan stærkt anbefales til alle strikkere, spindere, hæklere og vævere! Ud over at tilbyde et fantastisk projekt-håndteringsværktøj er der også et hav af spændende grupper og fora – mest på engelsk, men der er også dansksprogede. Og så er der jo hele den kæmpemæssige opskriftsdatabase!! OMG, der er mange opskrifter på Ravelry, både købe- og gratisopskrifter.

Mit Ravelry-navn er BirtheP, og jeg modtager gerne venneanmodninger. Så kan man også tilmelde sig min lille ravelrygruppe, Garngalleriet Mikrofarveri 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Novemberfarven i Fiberklubberne

Roxanne

Jeg havde denne gang lyst til at lave noget gradient-agtigt, og udgangspunkterne til novemberfarven fandt jeg i disse to billeder.

En graduering fra mørk rødviolet i den ene ende af fiberbåndet til lys rødviolet i den anden – og så med strejf af gult og orangerødt, sådan lidt over det hele. Disse strejf får helt forskellig udseende alt efter om det er i den mørke eller lyse del af gradienten.

Farven har jeg kaldt “Roxanne”, efter dahlia-blomsten, der hedder Batum Roxanne.
Sådan her ser farven ud på fibrene til medlemmerne i Fiberklub Uld:

“Roxanne” på Ekstrafin Shetlandsuld

Ulden er noget helt særligt! En shetlandsuld af de fineste fibre, hovedsaligt fra fårenes skulder- og brystparti, hvor den bedste og blødeste uld normalt sidder. Fibrene er naturligvis kæmmet for at sikre at kun de fineste fibre er med. Ekstrafin Shetland er en ny fiber-base for mig, men absolut en jeg vil have i sortimentet også fremover. Når man mærker på ulden tror man ikke at det er shetlandsuld – de fleste gætter på noget i retning af merino, ramboulliet og polwarth. Blød, let og luftig.
Ekstrafin Shetland er nem at spinde til en tynd, blød og elastisk tråd – meget velegnet til al slags blød beklædning, og absolut en uld man kan have direkte på kroppen.

Til medlemmerne i Fiberklub Luksus valgte jeg denne gang en blanding af 70% fin merino og 30% hvid cashmere. Blød, blød luksus, der naturligvis er absolut kradsefri og meget velegnet til f.eks fine halsedisser, sjaler, lette toppe eller lignende. Den ser sådan her ud:

“Roxanne” på Merino/cashmere

Som sædvanlig har Thomas haft travlt ved rokken og med strikkepindene. Hans garn- og strikkeprøver ses her, smukke og veludførte. Jeg ønsker mig allerede en bluse i “Roxanne”-gradient!

Som sædvanlig kan Fiberklubmedlemmerne bestille mere “Roxanne” når som helst de ønsker det, men ikke-medlemmer må væbne sig med tålmodighed indtil farven bliver frigivet om 6 måneder.
Den klubfarve, der bliver frigivet nu, hedder “Ørn” og var månedens farveholdning i maj .. Find den i shoppen!

Hvis du ønsker at være med i enten Fiberklub Uld, hvor man i 3 måneder modtager et 200 grams uldhjul, eller Fiberklub Luksus, hvor det er 3 måneder modtager en 100 grams luksus-fletning, kan du læse mere og bestille til næste kvartal her.
God spindefornøjelse! 🙂

“Roxanne”

Udgivet i Skriv en kommentar

Lace er lækkert :)

En del af jer har allerede opdaget mit nye lace-garn: Falkland Lace 8/1, der er et 1-trådet Falkland Merino-garn med en løbelængde på 800 meter pr. 100 gram.
Til Garn- og Gedemarked i Jyderup her i weekenden fik jeg næsten solgt ud af beholdningen, men der er såmænd allerede nye forsyninger på vej ..

Falkland Lace er et særdeles blødt garn, med god glans. Det er som sagt 1-trådet, men trækker ikke skævt i glatstrikning.

Prøve i Falkland Lace, strikket på pind 3 mm. Farven er “Savoy”.

Jeg har planer om at bruge garnet til en sommerbluse sammen med noget håndspundet, og selvfølgelig har jeg også indtil flere idéer til lace-sjaler, både hæklede og strikkede. Det vil også være fint som islæt i væven, samt som følgetråd til – ja, nærmest hvilket som helst andet garn ..
Prisen på Falkland Lace er kr. 150,- pr 100 gram, og jeg regner med at 2 bundter vil række til en bluse (afhænging af størrelse og model, naturligvis). Find garnet i shoppen her.

Indtil videre har jeg lavet disse farver (alle monokromatiske / semi-solid – farvenavne under hvert billede) på Falkland Lace:

Udgivet i 5 kommentarer

Hovsa-oplevelse med en rok

Vi har en Ashford Elizabeth-rok stående. Det er Thomas’ rok, men han har ikke rigtig brugt den, da han er ret glad for sin gode gamle Traditional. Det er egentlig også lidt underligt at jeg har kunne lade den stå så længe og samle støv (et pænt lag!!), for faktisk har jeg i mange år ønsket mig at spinde på en Ashford Elizabeth.

Det er en smuk rok. Den vi har stående er mørkbejdset/lakeret, og efter jeg fik den støvet af, smurt og forsynet med en ny rokkesnor ser den meget fin og elegant ud

Ashford Elizabeth

Nu er Elizabeth jo både til det ene og det andet .. Forstået på den måde, at den kan sættes op både som enkeltsnorsrok og dobbeltsnors. Jeg foretrækker at spinde på dobbeltsnorsrok, fordi det er sådan én jeg har lært kunsten på og så synes jeg i øvrigt at det er så umådeligt nemt at justere indtrækket med det system. Andre synes jo så nøjagtig det samme om enkeltsnorssystemet – det er vist lidt en religion .. Nå, men i hvert fald satte jeg en ny snor på, to gange rundt, knyttede, justerede, syede enderne pænt ind, fandt noget smukt håndfarvet merinould frem og gik i gang.

Forinden havde jeg undret mig lidt over, at gevindet på trissen var modsat alle andre trissegevind jeg nogensinde havde haft i hænderne. En rok plejer at have links gevind ved trissen, da man så ikke risikerer at “dreje trissen løs” under normal spinding. I Z-retning, altså højre om. Men vores smukke Elizabeth har altså ikke links gevind. Mystisk ..
Så begyndte jeg at spinde. Dejlig blød merino, over fold, long draw. Mmmm – en nydelse – dejlig rok at arbejde på! Let at træde, nemt at finjustere indtræk, ingen knirkeri og det hele kørte bare.
Der var bare lige én mærkelig ting: Det føltes lidt bøvlet / anderledes at skifte tråd fra krog til krog. Først troede jeg, at det var fordi krogene er lidt mindre og mere lukkede end hvad jeg er vant til, men det var ikke det. Det viste sig nemlig at krogene sad på den modsatte side af vingerne end normalt.

Krogene sidder på højre side. Normalt sidder de til venstre.

Altså spejlvendt “normalen”. Det betyder, at denne tenvinge er mere egnet til tvinding eller S-spinding (hjulet drejer venstre om) end til “almindelig” Z-spinding (højre om). Og det er jo fantastisk!!! Ofte, når jeg har tvundet (eller spundet i S-retning), har jeg ønsket mig at krogene sad netop sådan. Især når man har en godt fyldt spole under tvinding kan man nemlig godt opleve at tråden smutter ud af krogene, simpelthen fordi de sidder uhensigtsmæssigt for tvinderetningen.

Så nu har vi altså en decideret tvinde-rok i huset! Det er så fedt 🙂 Lige nu er det jo så spinding, altså i Z-retning, jeg arbejder med – og det kan jo bestemt sagtens lade sig gøre. Naturligvis. Men det bliver spændende at opleve forskellen når jeg skal til at tvinde merino-garnet her. Jeg skal nok bringe en opdatering.

Er der andre derude i Spindeland, der har en rok med sådan en spejlvendt tenvinge? Altså både hvad angår gevindet til trissen og krogenes placering? Det vil jeg gerne vide ..

Udgivet i Skriv en kommentar

December-farven og lidt om fiber-ruller

Jeg kan ikke huske hvor på Nettet jeg fandt billedet der skulle blive forlægget til Fiberklubbens decemberfarve. Men jeg var ikke det mindste i tvivl da jeg så det! Perfekte farver til en gradient, så jeg snuppede stille og roligt billedet og lagde det i min inspirationsmappe ..
Det ser sådan her ud:

 Skovbunds-inspiration

Fibrene vil jeg ikke vise jer endnu .. De bliver sendt ud i landet i morgen, de smukke uldhjul til Fiberklub Uld og luksusfiber-fletningerne til Fiberklub Luksus.
Jeg håber I bliver glade for jeres december-pakker! Jeg synes i hvert fald selv at farverne er blevet meget fine .. 🙂

Der er mulighed for at være med i en af fiberklubberne i næste kvartal, dvs. januar/februar/marts 2019. Læs nærmere og køb medlemsskab her. (Psst: det er også en fin julegaveidé til en ven, der elsker fibre og farver ..)

Andet fiberrigt:
For et lille stykke tid siden fik jeg lyst til at præparere noget spindefiber på kartepladen (også kaldet et blending board). De lækre fiber-ruller er en fryd for øjet, og så er de så dejlige at spinde .. Nemme at håndtere og kontrollere når man spinder på håndten.
Jeg blendede ca. 80 gram fibre af forskellig slags og i mange farver. Merino og andet uld, bambus, cashmere og lidt glimmer-stads, og så gik jeg ellers i gang med spindingen på en af mine Bosworth-tene, en Red Cedar Midi.

Fibre på kartepladen

Fiber-ruller – lige til at spinde! 🙂

Spind! – På Bossie Red Cedar Midi, som jeg elsker at arbejde med

Tvinding på Ribe-rokken

80 gram 2-trådet garn til vask

Garnet hænger til tørre nu .. Det blev til 80 gram og 324 meter. Det giver en løbelængde på 4050 m/kg, så det passer ca. til pind 2,5 – 3 mm.
Når det bliver tørt, og jeg har fået taget nogle fornuftige billeder i dagslys, kommer det til salg i shoppen.

Udgivet i 1 kommentar

Farveværkstedet kører!

I går indviede jeg mit nye farveværksted. Det var så godt at komme i gang igen!! Det er måske ikke sprit-nyt og shiny ude i vores fyrrum, men det fungerer så fint og er ret hyggeligt at være i. Råt men godt!! 🙂

farveværkstedklar
Mikro-farveriet

Jeg lagde ud med at farve en portion “Fjord” på BFL, Merino, South American og BFL/kidmohair.

fjord
“Fjord”

Derefter en omgang “Smaragdsø” på samme fibre.

smaragdsøfarvning
“Smaragdsø”

Mens fibrene stod og blev fikseret i ovnen tog jeg mig en god lang tur på raceren (der skal trænes seriøst denne sommer!) og Thomas fik betroet opgaven som ovnpasser. Det klarede han fint samtidig med at han gik ude i skoven bag huset og ordnede dette her:

brænde
Brænde til den kommende vinter

Min træningstur førte mig ud omkring Mossø. Skøn tur i fabelagtigt vejr. Billedet er fra Vædebro ved Alken, ved den østre ende af Mossø.

mossøvedalken
Mossø ved Vædebro

Her til morgen kunne jeg skylle begge hold fibre, og nu hænger de og tørrer i det dejlige vejr.

tørringfjordsmaragdsø
“Smaragdsø” og “Fjord” til tørre

Nogle af disse fibre er bestilt på forhånd, men resten kommer op på min salgsside her på bloggen så snart de er tørre.
Næste farvning bliver “Rosenblad”, som jeg også har en bestilling på. Og en farve mere, hvilken vides ikke på nuværende tidspunkt.

Og sådan her sluttede vores supergode Pinsefridage, med en solnedgang omkranset af den smukkeste “aura”. Jeg er i sandhed en glad skov-trold!

solaura
Solnedgang med “aura”

Udgivet i Skriv en kommentar

Vinterhimmel

Der er en flok “Vinterhimmel” uldhjul og -fletninger klar igen. Kun lidt af dette parti kommer på hylden, da meget af det er bestilt på forhånd. 2 luksus-fletninger med BFL/kidmohair og 1 uldhjul i South American er til salg.
– South American, spørger du? Jo, det er også en ny fiber for mig. Blødt som merino (det er nok i virkeligheden en merino-variant) men med lidt mere krusning i fibrene, hvilket gør at den virker som om den kan spindes til et meget lækkert blødt og elastisk garn.
Jeg har prøvespundet og tvundet en smule af det (ufarvet), og det var en fornøjelse at spinde. Endnu sidder garnet på tenen – mangler vask for at kunne vurderes endeligt. Men farvemæssigt tager det fint imod farverne, og jeg glæder mig meget til at prøve at spinde noget af det farvede South American op.

Prøvespind af South American uld på min Bosworth Mini Lignum Vitae

Jeg skrev i sidste blog-indlæg at jeg gerne vil have fotos fra de af jer, der skulle ligge inde med garner eller færdige projekter spundet af mine farver, og der er allerede kommet nogle stykker. Flotte sager, som jeg vil samle sammen, sortere og vise hen ad vejen. Tusind tak, og keep ’em comin’ 🙂
Her er det Thomas, der har linet nogle fine bolde med 1-trådet op til foto-session:

De fire øverste er “Skumring” på BFL Oatmeal. Lige derunder er der 4 bolde i “Bærmispel” på (vistnok) Falklandsuld, fulgt af 4 “Stedmoder” på BFL/silke. Nederst til venstre ligger en “Onkel Kurt” på merino og over den er der “Løvfald” på BFL Oatmeal

Smukke, fine garner spundet af Thomas Morsbøl

Udgivet i Skriv en kommentar

Fjord

Sidste uge farvede jeg mine fibre i farveholdningen “Fjord” – en af de gode gamle klassikere.
Inspirationen til Fjord-farverne: Jeg husker at jeg tænkte på en rapsmark i maj. Høj himmel, friskt grønt græs, forårsblomster i rabatten, nyudsprunget løv. Udsigt over bakken til det kølige, dybblå vand.

Og sådan her ser det så ud, på babyalpaca, ShetLinSilk, ekstrafin merino og shetlandsuld:

Se på siden “på hylden” hvad jeg aktuelt har tilbage. Vent ikke for længe .. 😉

Udgivet i Skriv en kommentar

Vinterhimmel

“Vinterhimmel” er sarte blå, grålige, beige og lidt violette nuancer. Som himlen på en stille, letskyet januardag, sådan ud på eftermiddagen. Det er livgivende og løfterigt lys på den smukkeste måde inden nattemørket igen tager over. Blå er en af mine yndlingsfarver, og sammen med de sarte kontraster i denne farveholdning er det lige før det bliver helt poetisk .. 🙂

Jeg har denne gang farvet på BFL, ekstrafin merino, shetlandsuld og ShetLinSilk luksusblandingen.

Vinterhimmel på ShetLinSilk (fletningen), merino, BFL og shetlandsuld

En del af portionen er allerede solgt, men det er er tilbage kan ses på min lagerliste på siden “På hylden”
Send mig en besked af en slags hvis du er interesseret 🙂

Næste omgang farvning sker lige nu, og det er “Fjord”, en af klassikerne, i klare blå, violette og grønne farver.

Der farves “Fjord”

Udgivet i Skriv en kommentar

“Skovskygger” og “Gløgg”

Der er ikke specielt gode tørremuligheder her, især ikke på denne årstid. Det tager lang tid før fibrene er ordentlig tørre og klar til at flytte nye steder hen .. 🙂 Men det er farvningen fra i tirsdags nu!
Hvis du er interesseret i at give mine håndfarvede fibre et kærligt hjem, så hop over på siden “på hylden” og se hvad jeg har lige nu.

“Gløgg” på ShetLinSilk

“Gløgg” på ekstrafin merino

“Gløgg” på shetlandsuld

“Skovskygger” på shetlandsuld

“Skovskygger” på ShetLinSilk

“Skovskygger” på ekstrafin merino

I dag har det dog været så flot efterårsvejr at jeg har kunnet indtage kaffe på verandaen – med sol på næsen, strikketøj i hænderne og Soundgarden i ørerne 🙂

Verandastrik i efterårssol. Lyttende til Soundgardens for fede album “Badmotorfinger” fra 1991 🙂 Anbefales!