Udgivet i 1 kommentar

Oktoberfarven: Blåhale

Blåhale, Neozephyrus quercus, er en lille sommerfugl, der holder til i egebevoksninger, hvor den lever af honningdug. Der står på Wikipedia at den er ret almindelig, men trods det er den ny for mig .. Jeg blev nysgerrig, da jeg faldt over dette billede:

Blåhale på tidselblomst. Den ses oftest med vingerne foldet sammen som her. Gullig/beige underside med de typiske lyse streger og pletter ved haleroden

De blide farver og kontraster i blåhale-billedet blev udgangspunktet for oktoberfarven til Fiberklub Uld og Luksus.
Jeg har valgt 8 nuancer i en klassisk farveholdning: Lys grå, to gullig/beige/brunlige, mørk lilla, lys lilla, koksgrå, grøn, antracit-grå.

Fiberklub Uld får “Blåhale” på Corriedale-uld.

200 grams Corriedale-uldhjul i “Blåhale”

Corriedale er en fuldstændig forrygende spindefiber. Blød uden at være “vattet”, fibrene er nemme at udstrække og spinde, og ulden er særdeles behagelig at anvende til beklædning. Smuk glans oven i købet.

Til mine Luksus-clubbies har jeg denne gang valgt en merino/silke-blend.

“Blåhale” på 100 g Merino/silke

Merino/silke-blandingen er som en sky. Silken, der udgør 30%, giver glans, struktur og lidt variation i farven, da silke tager farve anderledes end uld. Og merinoulden er jo bare lækker og superblød! Dejlig at spinde.

Både Corriedale og Merino/silke er nogle af mine faste fiberbaser, så hvis du ikke lige er så heldig at du er Fiberklub-medlem her i 4. kvartal ´19 og du alligevel godt kunne tænke dig en af mine mange farveholdninger på disse fibre, så giv blot besked – jeg tager gerne imod bestillinger på alskens farver!
Farven “Blåhale” er dog eksklusiv for medlemmerne af Fiberklubberne indtil der er gået et halvt år. Derefter er den tilgængelig for alle.
Nu her i oktober frigiver jeg faktisk klubfarven for april ’19. Den hedder “Æbleblomst” og jeg har lidt af den i shoppen ..

Fibberklubberne Uld og Luksus kan du læse mere om her. Der er åbent for tilmelding til 1. kvartal 2020 indtil d. 20. december, eller så længe der er pladser.

Så her fra SMUK-SPIND (Spindeforeningens årlige weekend – i år i Skanderborg) vil jeg blot ønske god fornøjelse med oktoberfarven “Blåhale” til alle clubbies. Spin happy! 🙂

Garn- og strikkeprøve, smukt lavet af Thomas. “Blåhale” på Corriedale-uld

1 tanke om “Oktoberfarven: Blåhale

  1. Hej Birthe
    Jeg vil gerne købe en mere af farven Blåhale på samme fiber
    som jeg har modtaget i fiber klubben. min email er mikaunika@gmail.com
    jeg glæder mig til at hre fra dig

Leave a Reply