Udgivet i Skriv en kommentar

Januars farve: Pluto

Godt nytår.
Mens raketterne oplyste himlen nytårsnat var en masse “Pluto’er” stille og roligt på vej ud til Fiberklub-medlemmerne. Pakkerne er ved at være fremme nu, så derfor er tiden inde til at løfte sløret for årtiets første klub-farveholdning.

Pluto er den yderste planet i vores solsystem. Den er faktisk en dværgplanet, og den har en omløbstid om Solen på hele 248 år. Dens største måne hedder Charon, og de øvrige 4 kendte måner hedder Nix, Hydra, Kerberos og Styx.
Jeg har pillet 6 farver ud af billedet og arrangeret dem ”classic style”. Uldklubben får ”Pluto” på Oatmeal BFL (Bluefaced Leicester), der er en dejlig, let-spindbar og blød uld. Uldens naturlige “havregrødsfarve” dæmper farverne på smukkeste vis ..
Luksusklubben får ”Pluto” på min skønne Mynteblend. Blandingen består af 25% Ramboulliet-uld, 25% grå merinould, 25% suri-alpaca og 25% myntefibre. Fantastisk blend, både mht. farvespil og glans.

Thomas har været flittig med rok og strikkepinde, som han jo plejer 🙂 Herunder ses hans smukke prøver på de to fibertyper.

”Pluto” er klub-forsendelse 1 ud af 3 i første kvartal (jan-feb-mar). Tilmelding til 2. kvartal 2020 bedes foretaget senest d. 20/3, så jeg kan nå at få alt klar til april .. Man kan tilmelde sig enten via webshoppen eller direkte til mig i en besked af en slags. Priserne er som altid 600 kr for Uld-klubben og 550 kr for Luksus-klubben – det er inkl. 3 x forsendelse i DK.

Som noget nyt kan man nu også nøjes med at prøve Fiberklubben en enkelt måned. Se mere i shoppen!
Link til shoppen.

God januar til jer alle! De mange mørke timer er jo perfekte at udnytte til dejligt og farverigt håndarbejde, mens vi venter på at lyset kommer tilbage ..

Leave a Reply