Udgivet i 2 kommentarer

August-farven: “Solsikke”

Sol, sensommer og smukke solsikkeblomster ..

Varme gule og orangegule farver sammen med brunt, grønt og petrol

“Solsikke” er månedens farveholdning i Fiberklubben. Domineret af de gule og orangegule nuancer, og med brunt, petrol og grønt som kontrastfyldte medspillere – jeg synes farveholdningen er blevet rigtig smuk!

Fiberklub Uld får “Solsikke” på Corriedale, der er en dejlig ”all-rounder”. Ulden er blød og nem at spinde, god til al slags beklædning. Læs mere om uldtypen corriedale her.

“Solsikke” på corriedale

Luksusklubben får ”Solsikke” på BFL/kidmohair. 70% Bluefaced Leicester-uld og 30% blank kidmohair. En særdeles smuk blend med både styrke, blødhed og glans.

“Solsikke” på BFL/kidmohair

Thomas’ spinde og strikkeprøver kommer her:

“Solsikke”-garnprøve på BFL/kidmohair
Strikkeprøven – af garnet vist ovenfor

”Solsikke” er klub-forsendelse nr. 2 i 3. kvartal (juli-aug-sep).
Tilmelding til 4. kvartal 2020 (okt-nov-dec) bedes foretaget senest d. 20/9, så jeg kan nå at få alt klar til oktober .. Man kan tilmelde sig enten via webshoppen eller direkte til mig i en besked af en slags.

Husk at man som Fiber-clubbie til enhver tid kan bestille mere af farverne (på alle fibertyper + garn) fra den periode man er medlem. Ikke-medlemmer må vente 6 måneder på at farveholdningerne frigives.
Link til webshoppen
Link til Garngalleriet Mikrofarveris Ravelrygruppe
Link til Garngalleriet Mikrofarveris FB-gruppe

“Solsikke” på BFL/kidmohair

God fornøjelse til Fiberklub-medlemmerne!

2 tanker om “August-farven: “Solsikke”

  1. Hejsa Birthe
    Er det muligt med 1 undervisningsdag
    Hjemme hos mig
    Betaler det det vil koste
    Har haft lunekræft så har ikke rigtig mulighed

    Mvh
    Tina graversen

    1. Hej Tina.
      Ved en gennemgang af min side har jeg fundet din besked. Undskyld – den har jeg overhovedet ikke set før!!
      Du spørger efter en undervisningsdag – kan vi tage den på email, hvis dit ønske stadig er aktuelt? Mailadresse: birthepry@gmail.com
      Beklager den sene respons.
      Mvh Birthe P

Leave a Reply to Tina GraversenCancel reply