Udgivet i Skriv en kommentar

Fibre i Farver #21 – noter og links

https://youtu.be/6iwfX1yT4I0

FiF #21, 15. august 21

På strikkepindene
Thomas strikker sokker – og har tabt en maske ..
Birthe er blevet færdig med (og bærer) Granito, design af Joji Locatelli. Sweateren er strikket i 4 farver BFL/alpaca.
Modeller fløjet ind fra @strikkefeen:
Cloudesley (design Isabell Kraemer). Garn: Camerino i farve “Månesten”.
Sea Glass Tee (design Wool & Pine). Restegarn i mange, mange farver!
Canvas Jumper (design Irene Lin). Garn: Merino/silke i 3 farver og Kidmohair/silke i 1 farve.

På hæklenålen
Birthe er snart færdig med Spring Woodland Shawl, designet af Kaye Adolphson. Kayes opskrift bruger Noro-garner, men Birthes udgave er i håndspundet shetlandsgarn (mange farver) og håndfarvet tussahsilke.

På spinderokken
Thomas viser færdige garner: Ramboulliet i farve “Discovery”, tvundet op-og-ned. “Nyhavn” på CAP, spundet med tilfældig farvefordeling.
Og på spolerne sidder nyspundet garn til farveprøver: “Storkenæb”, “Mørk Fuchsia” og “Abrikos”.

Thomas’ spindefif
Thomas viser, hvordan man på en nem og kontrolleret måde kan udbedre små områder med “frølår” i den spundne tråd.

Messer
Vi talte lidt om forhandlermessen Tex-Stil i Vejle, som vi besøgte lørdag. Vi gik efter en nyhed fra LYKKE Crafts, som alligevel ikke var kommet. I stedet så vi på (og savlede lidt over) de smukke Noro-garner – og mange andre garner og trends fra leverandørerne.
Kommende weekend er vi jo til FiberFolk i Roskilde. Musicon, hal 9. Vi glæder os til at se jer!! 🙂
Søndag d. 3/10 er vi til Horsens Strikkefestival på Bygholm. Det ser vi også frem til ..

Spindeworkshop
Der er kun ganske få pladser tilbage på begynder-spindeworkshoppen d. 28/8.

Jeres projekter

På Instagram, under tagget #fibreifarver, har Birthe fundet bl.a disse interessante projekter:
@engleriet – et mangefarvet restetvindeprojekt er – sammen med en rosa følgetråd – blevet til en smuk kortærmet bluse.
@folkelarsen – farvning af bomuldstops med Procion-farver til et væveprojekt. Ovntørret.
@bitten.sejr – et bundt garn i farven “Arco Iris”. Smukt farvemiks.
@mulles_hand – hvis mand syntes hun skulle have en rok mere .. Så hun fik lige en Kromski Sonata, på hvilken der spindes BFL dobbeltsorteret i farven “Uranus”.

PomPom Magazine #38
Udkommer 16. august og kan købes i webshoppen.
Efterårstema: rødder og grene. Masser af snoninger, struktur og skov-agtige farver.

Tak for denne gang!
Vi er glade for at I så med, på trods af problemer ..
Fibre i Farver #22 bliver tirsdag d. 24. august kl 11 – håber vi ses! 🙂

Leave a Reply