Så blev der endelig taget nogle fotos af min (snart for lææænge siden) færdige vest:
Den er rigtig skøn at have på, og meget blød og varm.
Opskriften er i og for sig skrevet, men foreløbig kun i den viste størrelse, hvilket er en Small/Medium-model. Jeg tænker ikke det bliver noget problem at lave en lidt større størrelse til opskriften, men som alt andet skal det jo gøres, og der skal være tid til det..
Jeg har strikket vesten på pind 6, og det føltes rigelig fast mens jeg strikkede. Men da jeg vaskede vesten blev jeg lidt overrasket over hvor meget det strikkede ændrede sig. Godt nok var jeg forberedt på at det ville blive lidt større efter vask, men at der var så stor forskel i blødhed og "lækkerhed" (til den gode side!!) før og efter vask kom en smule bag på mig. Så denne oplevelse bekræftede mig i min "kæphest": Lav *altid* en pæn stor strikkeprøve, luk den af, vurdér den og mål den. Vask den så, lad den tørre, og mål og vurdér en gang til. Det kan altså bare godt betale sig!!
Det lille snoningsmønster jeg har brugt i den brede rib er meget simpelt. Egentlig blot to krydsede masker, og til det behøver man ikke engang en hjælpepind. Men jeg synes det giver en fin og lidt rustik effekt med krysmaskerne i stedet for almindelig ribstrik.
– Nu skal jeg i gang med at sølle, ritte og frembinde væven. Der skal gang i kopien af jernaldertekstilet "Ømark-tekstilet", som jeg har bestilling på fra Silkeborg Museum. Jeg bommede væven i går med mit håndspundne, 1-trådede garn.
Knaldgult er det, efter farvning med svampen Brunporesvamp.
Jeg skal væve et stykke stof i ligesidet kipperbinding, og bagefter skal det valkes en smule. Mens man arbejder med sådan noget her er det sjovt at forestille sig hvordan arbejdet mon er foregået dengang i jernalderen, 200 – 400 år før vor tidsregning. Uden at vide særlig meget om det forestiller jeg mig at man har skåret eller rusket den fine uld af fårene, spundet det (naturligvis på håndtene) til 1-trådet garn (fordi flertrådet garn ville være alt for tidskrævende) og måske farvet det som garn. Men jeg tror nu man har farvet efter vævningen. Væven har måske været en opretstående væv med stenvægte forneden, eller det har måske været en jordvæv, hvor væveren har siddet i en fordybning under/ved siden af den vandret udspændte trend.
Så er det alligevel nemmere og mere behageligt nutildags, selv om det stadig er en langsommelig proces, set med vores moderne øjne. Men vi har jo også så travlt!! Jeg har spundet på rokken, farvet på komfuret og væver på skaftevæv. Lidt mere teknologisk avanceret end datidens udstyr! Men det er resultatet der er vigtigt her, så mine redskaber behøver ikke at være jernalder-typiske. Heldigvis.
Hvor smukt farvet. Dengang klippede man også fårene, der findes fåresakse fra jernalderen. Held og lykke med projektet. Hilsen Irene
Flot vest! Og ja ja det er godt med dig og dine strikkeprøver… Jeg syntes jeg var rigtig dygtig da jeg for et stykke tid siden lavede en, men jeg vaskede den ikke og det skulle jeg selvfølgelig have gjort, for det ændrede sig desværre til den dårlige siden (krøb)… Mon jeg nogen sinde lærer det?? 😉
Åh hvor jeg dog savner at væve! Det kan godt være at det tager tid men det er sådan en dejlig meditativ ting at gøre. Jeg er en af dem der kan lide det hele, både at sætte væven op og væve. Jeg må altså have mig et kæmpehus med plads til en skaftevæv (og symaskine, strikkemaskine osv osv ;-D)
Kære Birthe, hvad sker der egentlig hvis man farver garn eller stof med en giftig svamp? Dør giften?
Kærlig hilsen, susanne k, lellinge
PS: Flot gul!
En flott blog du har, som jeg er innom for første gang. Her var det utrolig mye lekkert garn. Vesten din ble fin og den passer jo helt perfekt. Ønsker deg en fortsatt fin påske!