Jeg er i færd med at spinde noget colonial uld. Det ligger i et kæmmet bånd og jeg har valg at spinde det totalt kamgarns-agtigt, med det korte fremadrettede træk for at have mest mulig kontrol over tykkelse og fiberarrangement. Jeg spinder en tynd, jævn og glat tråd.
Om ikke så forfærdelig længe er spolen fyldt og jeg skal beslutte mig for de øvrige ingredienser i min kommende strømpegarn. Jeg har på forhånd besluttet mig for at det skal være 3-trådet og at de tre tråde alle skal være forskellige. Tråd nr. 2 bliver muligvis noget alpaca/merino, og nr. 3 bliver sansynligvis noget soyaproteinfiber eller mælkeproteinfiber. Jeg har nemlig fundet ud af at disse 2 "menneskeskabte" fibre godt kan farves med Lanasynfarver, som jeg jo bruger. Lanasyn binder på uld og silke og altså generelt på proteinfibre. Så det var en herlig opdagelse!
I øvrigt kan jeg som en lille forbrugeroplysning lige fortælle at mælkeproteinfibrene lugter af sur mælk når de bliver våde – adr! Jeg håber ikke den samme lugt fremkommer hvis man får varme og fugtige tæer og har brugt mælkefibrene til sokkegarn..
Hæ hæ hæ, sidder her og smågriner ved tanken om hvordan sådan nogle “sure” tæer så vil lugte…
Jeg håber dog, at det ikke sker, for garnet er godt nok smukt, og sokkerne vil nok blive endnu smukkere!