Udgivet i 2 kommentarer

Februars Fiberklub-farve: “Etna”

De fleste har nu modtaget deres klub-fibre, så NU må jeg endelig vise billederne!! 🙂

Uld-clubbies har fået månedens farve, “Etna”, på corriedaleuld:

“Etna” på 200 g corriedale

Luksus-clubbies har fået farven på soyaprotein-fibre:

“Etna” på soyafibre

Corriedale-ulden er meget blød, og dejlig nem at spinde. Efter at Thomas havde prøvespundet ulden, var hans reaktion at det var en dejlig blød uld, men alligevel med lidt “skulder”. Og superlet at spinde.
Jeg har ikke selv spundet corriedale endnu, men jeg er meget tilfreds med den måde den tager farven på: dybt og intenst. Det er en fibertype som jeg bestemt vil komme til at farve rigtig meget på!

Soyafibrene er lavet af soya-protein, og de fine, bløde fibre minder meget om silke – dog er det knap så glansfuldt. Lige som silke skal soyafibre helst spindes tyndt og med meget sno. Garnet vil egne sig rigtig fint til sommerlig beklædning, sjaler eller lignende.

Med et par fotos af Thomas’ prøvespind og strikkeprøve vil jeg gerne ønske alle Fiberklubmedlemmerne rigtig god fornøjelse med “Etna”. Jeg håber at se fotos af garn og projekter både i Garngalleriet Mikrofarveris gruppe på Facebook og i den tilsvarende gruppe ovre på Ravelry.

Solo har assisteret ved tilblivelsen af dette blokindlæg. Og lige som katten ser lidt træt ud, så er også jeg godt brugt i dag efter en lang løbetur i bakkerne og et hyggeligt sy-projekt sammen med min søde datter. Snart godnat herfra – lige efter en kop urtete og en pind på strikketøjet ..


Udgivet i 2 kommentarer

Garnnyhed på trapperne og højskole-spind

Mandag – tirsdag var jeg på besøg på Danmarks – og dermed verdens – ældste højskole: Rødding Højskole.

Jeg var dernede fordi jeg havde fået lov til at undervise et hold på Tekstil og Håndværk i håndspinding. Min gamle veninde Anja, som er den ene halvdel af forstanderparret Mads-og-Anja, tænkte heldigvis på mig, da hun skulle finde undervisere til det nyoprettede tekstilfag – hvilket jeg er meget glad for!

Lidt af Rødding Højskole (det er et stort sted!!) set inde fra Solgården, hvor tekstilfagene har til huse.

Min kursist-flok var ikke særlig stor: fire unge kvinder, topmotiverede og helt parate til at tilegne sig det ældgamle håndværk. Lidt af et drømmehold 🙂


Kurset var intensivt: Med start mandag middag, undervisning og spind hele eftermiddagen og aftenen, blot afbrudt af en frisk gåtur og aftensmadspause. Næste formiddag fortsatte vi arbejdet og sluttede tirsdag middag.

Elevernes primære opgave var at præsentere mindst et bundt færdigt garn inden jeg kørte hjem tirsdag middag, og det mål blev opfyldt af alle. De havde fået besked på ikke at bekymre sig om garnets udseende/jævnhed/farveharmoni, men blot koncentrere sig om at spinde sammenhængende tråd og at tvinde det til 2-trådet garn. Et par stykker nåede at spinde og tvinde to bundter. Det var motiverende for pigerne at se deres tekniske fremskridt fra bundt 1 -> bundt 2. Det var markant!

Jeg håber at de har fået lyst til at spinde videre. Jeg fortalte dem naturligvis at det blot vil tage dem 3 uger med 15 – 30 minutters spindetræning dagligt for at kunne spinde en tynd og jævn tråd. De var lidt skeptiske over den påstand, så jeg håber de tager udfordringen op og ser at det virkelig passer!

En garnnyhed!

En test-farvning og en strikkeprøve på mit nye, smukke garn: Silke/hør/alpaca. Fiberindholdet er 50% babyalpaca, 25% hør og 25% tussahsilke. Garnet løber 200 meter pr. 100 gram og passer fint til pind 4 mm – det er i hvert fald den, Thomas har brugt til strikkeprøven herunder.
Jeg har farvet prøven i farven “Sort Tulipan”, og er særdeles glad for resultatet. I hovedet kværner indtil flere idéer om sommer-sweaters og lækre kortærmede cardigans .. Enkle strikketeknikker for at fremhæve garnets smukke struktur – men måske også en lille snoning hist og pist ..

Silke/hør/alpaca-garn i farven “Sort Tulipan”
Prøve i glatstrikning på pind 4 mm. Der er 19 masker på 10 cm.

Garnet er ikke i shoppen endnu – men der begynder meget snart at dukke frisk-farvet Silke/hør/alpaca op, så hold øje med bloggen og Garngalleriet Mikrofarveris FB-side!
Prisen bliver kr. 175,- pr 100 gram håndfarvet garn.

Udgivet i Skriv en kommentar

Projekter og gulerødder

Som sædvanligt har jeg mange projekter i gang på samme tid. Jeg er for længst holdt op med at have dårlig samvittighed over det, og har med tiden lært at acceptere at det er sådan jeg arbejder bedst. Og mange har det som mig, ved jeg – det trøster mig lidt og det er jo altid godt at have “lidelsesfæller” .. 🙂
Dog mister jeg af og til overblikket, og glemmer hvad og hvor meget jeg lige har gang i. Det er et dårligt tegn, synes jeg – og ikke særlig praktisk. Så jeg er begyndt at organisere det lidt. Hver måned laver jeg en strikke-Top 3 og en spinde-ditto. De består af de 3 igangværende projekter jeg helst vil/skal have færdig – og når det sådan står sort på hvidt er der langt større sandsynlighed for at jeg i virkeligheden får gjort noget ved det. I teorien, altså.
Nedenunder Top 3’erne skriver jeg hvad jeg godt kunne tænke mig at begynde på i takt med at der bliver plads til det. Det er et udmærket gulerods-system, som giver en slags belønning i form af et nyt, spændende projekt når der er sat flueben ved noget på Top 3-listen.

Faktisk er det en form for Bullet Journal. De fleste har sikkert hørt om fænomenet, der bedst kan beskrives som en kombineret kalender, to-do liste, dag- og skitsebog – alt efter ens behov.
I min journal (der er ganske enkel og består af en notesbog i A5-størrelse) har jeg, udover mine Top 3’er og gulerødderne, også en måneds- og en ugekalender, min træningsplan samt sider med noter til de enkelte projekter jeg har gang i.

Min strikke-Top 3 i januar ser sådan ud:
– Monda-trøjen (den er halvfærdig)
– Tones sweater (den er ikke halvfærdig ..)
– Addit-sweater #2 (ikke påbegyndt)

Og her er kæden så allerede hoppet godt og grundigt af! Ingen af delene har jeg nemlig givet opmærksomhed i denne måned – endnu. Til gengæld er jeg startet på noget nede fra “gulerodsbunken”, nemlig en kortærmet cardi i mit nye garn, Merino/cashmere Lace.

“Wray”-cardigan strikkes oppefra.

Jeg er ikke kommet særlig langt. Garnet er helt vildt tyndt (600 meter pr 50 gram) og her i starten foregår det på pind 3 mm. Men det bliver fint, synes jeg!
Modellen hedder “Wray” og er en gratisopskrift, som jeg har fundet på Ravelry. Opskriften angiver garnforbruget til under 1200 meter i min størrelse – det er jo perfekt!
Da jeg jo strikker med håndfarvet garn er der lidt forskel på de to bundter – selvom de er farvet i samme parti. Sådan er det jo med håndfarvet .. For at udligne forskellen og for at undgå at der kommer en brat og uskøn overgang et sted midtpå, har jeg valgt at strikke med begge nøgler på en gang. Skiftevis, selvfølgelig. 1 pind med hvert nøgle, sådan at jeg strikker 2 pinde fra retsiden (først nøgle A, så tilbage til start og strikke med nøgle B) og 2 pinde fra vrangsiden (samme: først A, så B). Det fungerer rigtig fint og giver et smukt farvespil, men det har også givet lidt udfordringer i forhold til udtagningspinde, som jeg tilfældigvis kom til på en vrangpind. Her har jeg “fiflet” lidt med opskriften for at undgå at skulle strikke nye masker drejet vrang op i lænkerne efter hver 3. maske ..

Garnet er som sagt mit relativt nye Merino/cashmere Lace 24/2, 600 meter pr 50 gram. Se det i shoppen 🙂

Merino/cashmere Lace til Wray-cardigan

I kan nok forstå, at jeg jo bliver nødt til at strikke en fin ting i mit nye garn, ikke? Så må Top 3 vente lidt .. Men Addit-sweater #2 skal jeg altså også i gang med. Garnet er netop farvet og klar ..

BFL/alpaca i røde, pink og brændte orangebrune nuancer. Den matchende kidmohair/silke er også klar.

Den anden hitliste, nemlig spinde-Top 3, går det lidt mere planmæssigt med. Den hedder:
– Nældens Takvinge (projekt med spinding af 600 g til en sweater)
– Magnolia-garn
– Det med angora (400 gram kartebatts med angora i. Til en flor-let sweater)

Magnolia-garnet er jeg færdig med! Det er et håndtens-projekt, påbegyndt for næsten et år siden. Jeg har nærmest udelukkende spundet på det uden for hjemmet. Håndtenen er jo så nem at have med, så det har været et rigtig fint “ud-af-huset”-projekt.

Fibrene er diverse (uld, silke, alpaca, babykamel), men alt i farveholdningen “Magnolia”. Jeg arrangerede farverne så alle 8 bolde, hver på ca. 25 gram, havde samme farveforløb. Derved kom farverne til at matche i tvindingen, og jeg har fire ca. 50-grams bundter med ens farveforløb.
Løbelængden er 5000 m/kg. I alt er der 210 gram og 1050 meter. Garnet er til salg – se det i shoppen.

Efter færdiggørelsen af Magnolia-garnet hev jeg en dejlig gulerod op: En test-spinding af en ny farve, som bliver præsenteret til FiberFest i Ry d. 9. marts. Jeg spinder og tvinder garnet på Ashford Elizabeth-rokken, som jeg skrev lidt om for nogle dage siden.

Test af en ny farveholdning, her på naturbroget merino. Denne farveholdning, og et par stykker mere, bliver præsenteret til FiberFest i Ry til marts.

Jeg spinder jo også “Tigermis-garn“, forresten. Det er faktisk det jeg primært spinder nu, da det jo er en bestilling.

Ellers er der jo mange goodies at fiske op fra gulerodsbunken. På listen over ønske-projekter er f.eks en sweater i patent i kidmohair/silke, et sjal i Thomas’ håndspundne garn i “Citronsommerfugl”-farven, at spinde en af mine egne gradient-sæt, spinde noget ART-Yarn og at strikke en lækker Fair Isle til Thomas.
Så sådan ligger håndarbejds-landet her i skovkanten! Til februar ser det måske anderledes ud. Lister og planer skal jo blot tages som et udgangspunkt – nye idéer og behov kan opstå, og alt kan ændres! .. 😉

Udgivet i 1 kommentar

Spinding af katteuld

Sidste år påtog jeg mig opgaven at spinde noget katteuld fra en Maine Coon-kat ved navn Tigermis. Det var en ny og spændende udfordring, da jeg kun ganske sporadisk havde prøvet at spinde katteuld før, men det gik rigtig godt.
Jeg fik lov til at karte katteulden med blød, hvid fåreuld (Tigermis er grå), dels for at lette spindingen og dels for at få en større mængde garn ud af det. Garnet skulle bruges til at strikke et halstørklæde.

Kartningen var lidt en kamp, da katteulden var en anelse filtet, men selve spindeprocessen kørte fint, resultatet blev godt og Tigermis’ “far” fik sig et lækkert halstørklæde 🙂

Nu har jeg sagt ja tak til at spinde en ny portion katteuld, og det ankom i posten forleden dag. Denne gang er ulden blevet opbevaret på en mere hensigtsmæssig måde, så det er heldigvis ikke filtret overhovedet, men nemt og rart at arbejde med.

Tigermis’ uld er blevet opbevaret helt korrekt: løst, tørt, og luftigt, så det ikke filter. 🙂

Jeg er nu klar til at gå i gang med opgaven. Første batt er kartet, rokken er kørt i stilling og der er en god varme i stuen fra brændeovnen .

Kartebatt af lys grå Tigermis-uld og hvid ramboulliet-uld

Riberokken står klar, kaffen er i koppen – nu skal der spindes! Gad vide om vores katte Solo og Tango reagerer på duften af fremmed kat, når de engang vågner af skønhedssøvnen ??

Udgivet i 5 kommentarer

Hovsa-oplevelse med en rok

Vi har en Ashford Elizabeth-rok stående. Det er Thomas’ rok, men han har ikke rigtig brugt den, da han er ret glad for sin gode gamle Traditional. Det er egentlig også lidt underligt at jeg har kunne lade den stå så længe og samle støv (et pænt lag!!), for faktisk har jeg i mange år ønsket mig at spinde på en Ashford Elizabeth.

Det er en smuk rok. Den vi har stående er mørkbejdset/lakeret, og efter jeg fik den støvet af, smurt og forsynet med en ny rokkesnor ser den meget fin og elegant ud

Ashford Elizabeth

Nu er Elizabeth jo både til det ene og det andet .. Forstået på den måde, at den kan sættes op både som enkeltsnorsrok og dobbeltsnors. Jeg foretrækker at spinde på dobbeltsnorsrok, fordi det er sådan én jeg har lært kunsten på og så synes jeg i øvrigt at det er så umådeligt nemt at justere indtrækket med det system. Andre synes jo så nøjagtig det samme om enkeltsnorssystemet – det er vist lidt en religion .. Nå, men i hvert fald satte jeg en ny snor på, to gange rundt, knyttede, justerede, syede enderne pænt ind, fandt noget smukt håndfarvet merinould frem og gik i gang.

Forinden havde jeg undret mig lidt over, at gevindet på trissen var modsat alle andre trissegevind jeg nogensinde havde haft i hænderne. En rok plejer at have links gevind ved trissen, da man så ikke risikerer at “dreje trissen løs” under normal spinding. I Z-retning, altså højre om. Men vores smukke Elizabeth har altså ikke links gevind. Mystisk ..
Så begyndte jeg at spinde. Dejlig blød merino, over fold, long draw. Mmmm – en nydelse – dejlig rok at arbejde på! Let at træde, nemt at finjustere indtræk, ingen knirkeri og det hele kørte bare.
Der var bare lige én mærkelig ting: Det føltes lidt bøvlet / anderledes at skifte tråd fra krog til krog. Først troede jeg, at det var fordi krogene er lidt mindre og mere lukkede end hvad jeg er vant til, men det var ikke det. Det viste sig nemlig at krogene sad på den modsatte side af vingerne end normalt.

Krogene sidder på højre side. Normalt sidder de til venstre.

Altså spejlvendt “normalen”. Det betyder, at denne tenvinge er mere egnet til tvinding eller S-spinding (hjulet drejer venstre om) end til “almindelig” Z-spinding (højre om). Og det er jo fantastisk!!! Ofte, når jeg har tvundet (eller spundet i S-retning), har jeg ønsket mig at krogene sad netop sådan. Især når man har en godt fyldt spole under tvinding kan man nemlig godt opleve at tråden smutter ud af krogene, simpelthen fordi de sidder uhensigtsmæssigt for tvinderetningen.

Så nu har vi altså en decideret tvinde-rok i huset! Det er så fedt 🙂 Lige nu er det jo så spinding, altså i Z-retning, jeg arbejder med – og det kan jo bestemt sagtens lade sig gøre. Naturligvis. Men det bliver spændende at opleve forskellen når jeg skal til at tvinde merino-garnet her. Jeg skal nok bringe en opdatering.

Er der andre derude i Spindeland, der har en rok med sådan en spejlvendt tenvinge? Altså både hvad angår gevindet til trissen og krogenes placering? Det vil jeg gerne vide ..

Udgivet i Skriv en kommentar

“Primula” – januarfarven 2019

Der er friske forårsfarver i Fiberklubbens januar-udsendelse. Gult, pink, lavendel og grønt. Det er klare pasteller, ikke de helt lyse sorbet-farer, men med lidt mere knald på! Fordi vinteren nu er på sit højeste, og lyset kun langsomt vender tilbage .. Jeg længes i hvert fald efter de lysende farver fra forårsblomsterne, og den længsel har da vist sneget sig ind i januar måneds farvning ..

Fibrene i Uld-klubben er merino. En naturbroget kæmning af hvide og grå merino-uldfibre. Det grå i uldbåndet dæmper de klare farver en smule, toner det lidt ned og giver et spændende spil til farveholdningen.

“Primula” på Naturbroget Merino

Merinoen er finfibret, blød og dejlig at spinde.

I luksus-klubben byder jeg på en kæmning af hvid merino og endnu hvidere tencel .. Tencel, der er en cellulosefiber, tager ikke imod mine Lanasyn-farver, og derfor ligger tencelfibrene som lysende hvide strøg hele vejen gennem fiberbåndet. En smuk effekt!
Thomas har prøvespundet “Primula” på merino/tencel. Han var ret vild med at spinde den, og den følgende strikkeprøve blev seriøst flot ..

“Primula” på merino/tencel og T’s spole med spindeprøven
Strikkeprøven i merino/tencel. Læg mærke til de hvide strejf af tencel, og også de lækre overgange mellem farverne ..

Thomas er i det hele taget en kæmpestor hjælp for mig i Mikrofarveriet. Han spinder/strikker prøver, hjælper med foto-shoots, foreslår spændende fiberkombinationer og inspirerer til nye farveholdninger. Blandt meget andet. Love-love-love!!!

Thomas med forskellige fibre i farven “Bærmispel”

De sidste par dage lige op til jul blev jeg dybt optaget af et strikkeprojekt. Heldigvis et lille og hurtigt et af slagsen, nemlig pulsvarmere til min søde datter, og jeg nåede også kun lige at blive færdig med dem inden d. 24ende ..

Pulsvanter til Tone

Pulsvanterne er strikket i forhåndenværende rester af Supersoft-garn. Mønsteret på vanterne tegnede jeg ud fra principperne i en meget interessant bog af Carla Meijsen. “Magic Motives” hedder bogen, og den forklarer og indfører læseren i en sjov og enkel metode til at skabe f.eks fair-isle mønstre ud fra “kodning” af navne, fødselsdatoer m.m.

Carla Meijsen er hollænder. Bogen jeg har lånt af Mariann (tak!!) er dog på engelsk og hedder “Magic Motives”

F.eks er mønsteret på min datters nye pulsvanter en strikket kode for navnet “Thomas” – men det ved hun jo ikke noget om .. Jeg ville lige afprøve mønsteret i forhold til fair-isle strik, med henblik på en kommende sweater til netop Thomas .. 🙂 Jeg er vild med sådan noget dogme-strik, forstået på den måde at der stilles regler og rammer op som man så kan udfolde sig inden for. Det lyder måske som en “snæver” og streng måde at arbejde kreativt på, men jeg synes faktisk at det udfordrer kreativiteten på en meget givende måde. Det er lidt som at finde et gammelt kort og finde den skjulte guldskat ud fra koder, tegn og mystiske anvisninger.

Om mønsteret her er en “guldskat” kan der jo være delte meninger om, men jeg tror i hvert fald at det bliver et rigtig udmærket “border pattern” iblandt andre motiver på en dejlig, håndspundet herresweater.

Det var alt for nu! Om lidt går jeg i gang med at skrive opskrift til februars Fiberklub-farve. Jeg håber den bliver lige så smuk i virkeligheden som den er i mit hovede .. 🙂
Godt, fredeligt og farverigt nytår ønskes I alle.

Udgivet i Skriv en kommentar

December Fiberklub: Skovbund

Pakkerne er så småt ved at være landet ude hos Fiberklub-abonnenterne, så nu er det tid til at præsentere både farveholdning og fibre.

Uld-klubben får i denne måned Kent Romney.
Min uld-bibel, “The Fleece & Fibre Source Book” skriver (blandt meget andet) om den britiske Romney at den har en fibertykkelse på 30 – 35 my, fiberlængde på 10 – 20 cm og at den tager farve meget fint. Nem at spinde og velegnet til snart sagt alt, som ikke skal bæres direkte mod sart hud. Sweaters, vanter, huer m.m ..

skovbundromney
“Skovbund” på Kent Romney, Et uldhjul på 200 gram

Luksus-klubben kan glæde sig til at spinde en fantastisk lækker og blød blanding af Polwart-uld og silke. Blandingen er 75% Polwarth og 25% morbærsilke.
Polwarth er en uld af merinotypen: blød, elastisk og med en tendens til at “puffe op” og gøre garnet let og luftigt.
Silken tilføjer glans og et smukt spil i farverne ..

skovbundsilkepol
“Skovbund” på Polwarth/silke. En fletning på 100 gram

Farveholdningen “Skovbund” er en gradient. I den ene ende af fiberbåndet har vi mørk lilla, næsten sort visse steder. Den går så over i en kølig brun, en ligeledes kølig grågrøn for så at blive varmt gul. Dernæst grønne farver igen: en lysende grøn og til slut mosgrøn.
Thomas har spundet og strikket en prøve (af Romney’en) hvor han kommer gennem farveforløbet to gange – han pillede lidt i fibrene og spandt korte sekvenser af hver farve. Smukt, ikke?

skovbundstrikkeprøve
Thomas’ spinde/strikkeprøve af “Skovbund” på Kent Romney-uld

skovbund
Inspirationen til “Skovbund”

Fiberklubberne Uld og Luksus er 3-måneders abonnementer. “Skovbund” er 3. og sidste måned i denne omgang – til januar starter vi på en frisk med 1. kvartal ’19, dækkende januar/februar/marts.
Fiberklub Uld koster kr. 600,- for de 3 måneder, og Fiberklub Luksus koster kr. 550,-. Prisen er inklusive forsendelse alle 3 gange.
Der er åbent for tilgang nu – men begrænsede pladser .. Der kan bestilles via webshoppen eller ved at henvende sig til mig på f.eks e-mail.
Som “clubbie” får man tilsendt en portion fiber i månedens farve sådan lige omkring d. 1. i måneden, og man kan selvfølgelig altid bestille mere hvis det ikke lige rækker ..
Klub-farverne kan desuden kun bestilles af klub-medlemmer i et halvt år efter udgivelsen. “Skovbund” her bliver f.eks først tilgængelig til juni næste år for ikke-clubbies.

Jeg er rigtig spændt på at se hvad medlemmerne får ud af “Skovbund”.
Happy spinning! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

December-farven og lidt om fiber-ruller

Jeg kan ikke huske hvor på Nettet jeg fandt billedet der skulle blive forlægget til Fiberklubbens decemberfarve. Men jeg var ikke det mindste i tvivl da jeg så det! Perfekte farver til en gradient, så jeg snuppede stille og roligt billedet og lagde det i min inspirationsmappe ..
Det ser sådan her ud:

 Skovbunds-inspiration

Fibrene vil jeg ikke vise jer endnu .. De bliver sendt ud i landet i morgen, de smukke uldhjul til Fiberklub Uld og luksusfiber-fletningerne til Fiberklub Luksus.
Jeg håber I bliver glade for jeres december-pakker! Jeg synes i hvert fald selv at farverne er blevet meget fine .. 🙂

Der er mulighed for at være med i en af fiberklubberne i næste kvartal, dvs. januar/februar/marts 2019. Læs nærmere og køb medlemsskab her. (Psst: det er også en fin julegaveidé til en ven, der elsker fibre og farver ..)

Andet fiberrigt:
For et lille stykke tid siden fik jeg lyst til at præparere noget spindefiber på kartepladen (også kaldet et blending board). De lækre fiber-ruller er en fryd for øjet, og så er de så dejlige at spinde .. Nemme at håndtere og kontrollere når man spinder på håndten.
Jeg blendede ca. 80 gram fibre af forskellig slags og i mange farver. Merino og andet uld, bambus, cashmere og lidt glimmer-stads, og så gik jeg ellers i gang med spindingen på en af mine Bosworth-tene, en Red Cedar Midi.

Fibre på kartepladen

Fiber-ruller – lige til at spinde! 🙂

Spind! – På Bossie Red Cedar Midi, som jeg elsker at arbejde med

Tvinding på Ribe-rokken

80 gram 2-trådet garn til vask

Garnet hænger til tørre nu .. Det blev til 80 gram og 324 meter. Det giver en løbelængde på 4050 m/kg, så det passer ca. til pind 2,5 – 3 mm.
Når det bliver tørt, og jeg har fået taget nogle fornuftige billeder i dagslys, kommer det til salg i shoppen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Håndspinding

Jeg er ret vild med at spinde på håndten. Jeg er også vild med at spinde på rok, men jeg tror nu nok, at det er håndtenen, der står mit hjerte nærmest som spindeværktøj.
Der er noget meget oprindeligt over håndtensspinding. Enkelhed. Historie. Tanker om, at håndtenen er et af menneskehedens allertidligste værktøjer, og at alt tekstil, indtil vingerokken kom til i senmiddelalderen, rent faktisk blev fremstillet med en simpel håndten: en pind med en vægt i den ene ende.
Og jeg gør det stadig på samme måde som de gjorde i stenalderen. Det er en lidt magisk beskæftigelse: at forvandle uld til garn, blot ved hjælp af en bette snurretop.

I disse dage spinder jeg en portion “uld-ruller” som jeg har blandet på en karteplade (blending board). Jeg har mikset mange forskellige fibre og farver, og lidt glimmer er der også i. Tenen er en Bosworth Midi med en tenvægt af rød cedertræ. (Love it!)

spindefiberrullerUldrullerne er skønne at spinde! De er nemme at håndtere og fibrene trækkes let og elegant ud fra enden. Det er, selv efter 20 års erfaring som håndtensspinder, utroligt  fascinerende .. 🙂

Hvis du har lyst til at lære at spinde, enten på håndten eller rok, har jeg et begynderkursus d. 23/3 – 2019. Læs mere om dette kursus og mine øvrige workshops her.

Nu videre med spindingen 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Rådhusvin

rådhusvinplante
Smukke løvfarver på rådhusvin

Det er nu en 4-5 dage siden jeg sendte oktober måneds fibre afsted til Fiberklub-medlemmerne, så mon ikke PostNord er ved at være fremme hos de fleste med sagerne? (Måske er de ikke nået helt til Hanstholm endnu – det plejer erfaringsmæssigt at tage sin tid .. 😉 )
Et par stykker af jer får først jeres fibre i morgen til Spindeforeningens årlige Spindeweekend, så jeg håber I bærer over med at jeg sådan afslører det hele allerede nu ..
Jeg håber I kan li’ farven – “Rådhusvin”.

Og fibrene! Uld-clubbies har denne gang fået Bluefaced Leicester-uld. Det er jo en klar favorit-fiber blandt mange spindere, og ikke uden grund. BFL er blødt, glansfuldt og langfibret – og så tager det farve meget smukt.

Luksus-clubbies har fået min nye mynte-blend. Denne lækre blanding er kæmmet sammen af lige dele grå merino, hvid ramboulliet, suri-alpaca og myntefibre. Den er meget, meget dejlig at spinde, og den lyst grå/sandfarvede myntefiber, der ikke tager farve, giver et smukt spil i blandingen. Thomas og jeg har naturligvis begge prøvespundet den; og vi er enige om at det virkelig er guf!

Tilbage til farven:
Inspirationen til de varme røde, gyldne og lilla-brunlige nuancer kommer fra Rådhusvinens smukke løv. Det er en rigtig oktober-farve!
God spindelyst, allesammen 🙂

rådhusvinbfl
Rådhusvin på Bluefaced Leicester (BFL)

rådhusvinmynteblend
Rådhusvin på Mynte-blend