Færdige ting og spelsau-garn

Spelsau-garnet først:

Det er det første bundt af min nylig indkøbte spelsau-lammeham, og det skal jo, som jeg skrev lidt om i forrige indlæg, blive til en sweater til manden i mit liv.
Dette første bundt er lidt en prøve. Der er 90 gram i bundtet (tvundet på en Kromski, der jo har lækkert store spoler..) og der er ca. 150 meter. Det giver et garn med løbelængden 1700 m/kg, eller med andre ord: Nm 3,4/2.
Jeg har spundet både underuld og dækhår sammen for at bevare det smukke farvespil. Spindemetoden må siges at være "semi-woolen", som det hedder i fagsproget. D.v.s. at jeg har spundet det fra kartede bats som kartegarn, men dog ikke helt – jeg har brugt en tillempet udstræknings-metode som egentlig er temmelig kamgarns-agtig. Resultatet er et stærkt garn, rimelig blødt og luftigt. Jeg vil lave en strikkeprøve på pind 4½ i første omgang, og så vurdere det hele en gang til.

Nu er jeg endelig helt færdig med min genskabelse af jernalder-tekstilet fra Ømark:

Stoffet er vævet i en 2/2-kipperbinding af håndspundet, plantefarvet garn. Efterfølgende har jeg valket det let og børstet det op så overfladen har fået en blød luv. Faktisk helt på samme måde som jeg ville færdiggøre en almndelig vævet plaid.
Stoffet har et blødt og tungt fald, og kan sagtens have været brugt som et slags sjal med et smykke som lukning ligesom her på ginen – men det kan man jo ikke vide noget om!
Min Ømark-reproduktion er en bestilling fra Silkeborg Museum, og om ikke så længe bliver det faktisk vist på udstillingen Tollundmandens Verden. Udstillingen åbner d. 3. juli og løber frem til d. 18. oktober. Don't miss it! 🙂
En ting mere er færdig. Lige frisk fra strikkepindene, med nyhæftede ender og stadig uden knapper:

Raglantrøjen "Hejnæs", strikket i dobbelt Tynn Alpakka. Beklager der noget forringede billedkvalitet – der skal nok komme et bedre foto når trøjen er blevet vasket og har fået 6 flotte knapper på. Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Garnet er smukt og blødt (men varmt..) og trøjen passer perfekt. Den er strikket oppefra og ned efter en af de mange raglanberegnere man kan finde rundt omkring på Nettet. Det er *så* nemt. Man behøver bare en strikkefasthed og nogle mål, så kan man printe sin opskrift ud, med skitse og det hele. Jeg har så bare tilpasset modellen til mine egne ønsker, og jeg må sige at jeg har fået hvad jeg forestillede mig. En succes-oplevelse!
Nu tilbage til spelsau-garnet. En strikkeprøve skal produceres.