Udgivet i 6 kommentarer

Nyt i webshoppen: LYKKE strikkepinde

Jeg er *så* fornøjet over at kunne præsentere de lækre strikkepinde fra LYKKE Crafts i min lille shop

Muligvis er jeg lidt langsom, men mit første møde med LYKKE-pindene var på FiberFolk-festivallen i Roskilde her først på måneden, hvor Garngalleriet Mikrofarveri jo havde en stand. Pindene lå og lokkede nok så smukt i en bod lidt længere nede ad “gaden”, og hver gang jeg gik forbi var øjnene ved at trille ud af hovedet på mig .. Jeg faldt for den fine “Driftwood”-farve – en lys gråbrun – og måtte spørge de søde jenter fra Strikkezilla (de er fra Norge) om detaljer ..
Birkepinde. Fint bejdset og med tykkelsen præget ind i træet. Produceret i Nepal, helt ved håndkraft og bæredygtigt. Pinde-serien omfatter alt hvad et strikke-hjerte kan begære: Lige pinde, faste rundpinde, strømpepinde, hæklenåle. Løse pinde til at skrue på wire. Fine sæt med det hele og i smukke matchende etuier ..

Jeg var helt solgt .. Thomas prøve-strikkede en rundpind og var også begejstret. Så hjemme igen gik jeg og tænkte rigtig meget over det .. Fandt leverandør. Lavede ønskeliste. Tjekkede bankkontoen. Regnede ud. Frem og tilbage gik overvejelserne, men til sidst måtte jeg jo sande at beslutningen i virkeligheden allerede var taget ovre i Roskilde .. LYKKE-pinde *måtte* jeg bare have i min shop.

Så nu er de her – næsten .. Leverancen kommer i næste uge.

Jeg har i første omgang valgt at indkøbe faste rundpinde i længderne 40 og 80 cm. Desuden strømpepinde. Alt i farven Driftwood.
Senere kommer så alt det andet .. : Sættene med udskiftelige pinde plus wirer, hæklenåle, de fine 25 cm’s lige pinde – og så er der jo også 2 andre farver, i hvert fald i sættene: Umber, der er en varm gyldenbrun, og Indigo, der er smukt blå.

Kig ind i webshoppen og find din LYKKE .. 😉


6 tanker om “Nyt i webshoppen: LYKKE strikkepinde

  1. De pinde ser lækre ud! Indeholder metallet ml træ og wire nikkel? Er der garanti på pindene?

    1. Hej Hanne.
      Ja, de er så fine! 🙂
      Der er 5 års garanti mod fabrikationsfejl. Jeg er ret sikker på at der ikke er nikkel i, men kan faktisk ikke finde svar på det nogen steder. Jeg har sendt spørgsmålet til min leverandør og vender tilbage til dig når de svarer. God Påske 🙂

    2. Så er der et svar fra LYKKE-leverandøren. Metallet er aluminium og messing (altså kobber og zink). Der kan være spor af nikkel.

  2. De er fuldstændig fantastiske , har nogle af dem,men manglede 2mm til strømper , de er hermed bestilt -som rundpind-FEDT du forhandler dem , så ved jeg hvor jeg skal supplere mine pinde

  3. Lækkert – jeg er totalt afhængig af LYKKE pindene og har købt en del lykke pinde fra England – både sæt, faste og løse spidser – men vil da meget hellere støtte en dansk forhandler – det skal nok blive en succes 👍🏻

  4. Hej Birthe , har du lykke pinde , i sæt ,på lager ?

Leave a Reply to Lissi aabyCancel reply