Udgivet i 2 kommentarer

April-farven: “Hybenrose”

Vi er nået til april, og medlemmerne i Fiberklub Uld og Luksus får deres måneds-pakker. De fleste pakker er nået frem i dag, så nu er det på tide at vise april-farven frem.
Den hedder “Hybenrose” og er mest i grønlige og olivenbrunlige farver, men også med lidt rødt, orange og pink.

Inspirationsbilledet til aprilfarven “Hybenrose”

De, der er med i Fiberklub Uld, får “Hybenrose” på en aldeles dejlig shetlandsuld. Denne sending shetlandsuld (for der er forskel på partier) er rigtig nem at spinde og virkelig blød og lækker. Så glæd jer til at spinde den!
Luksus-klubmedlemmerne får en fletning af 70% BFL (Bluefaced Leicester) og 30% kidmohair. Denne blend tager dybt og intenst imod farverne, og har en flot glans. Blød og blank.

“Hybenrose” på shetlandsuld
“Hybenrose” på BFL/kidmohair

Thomas har som sædvanligt været flittig og har spundet og strikket prøver af månedens farve. Garn og strikkeprøve ses herunder i lidt forskellige belysninger ..

“Hybenrose” er første sending ud af 3 i Fiberklubberne for 2. kvartal.
3. kvartal (juli-august-september) er åben for tilmeldinger – og det er 4. kvartal i øvrigt også 🙂

Hvis du nu sidder og fortryder at du ikke nåede at tilmelde dig 2. kvartal og synes at der er liiidt rigelig lang tid til 3. kvartals fiber-lækkerier kommer ud, så har du muligheden for at tilmelde dig for blot 1 måned. Hvis du tilmelder dig inden d. 20. april kan du således komme med i maj måneds klub.
Husk også, at klubmedlemmer til enhver tid kan bestille mere af deres klubfarver, mens ikke-medlemmer må vente 6 måneder før en klubfarve bliver frigivet og dermed kan købes af alle.

Jeg ønsker god spinde/strikkelyst til alle i denne tid. Hvor er det dog en fantastisk ting at vi har vores fiber- og håndarbejdsinteresser at fordybe os i!
Pas på jer selv og hinanden ..

2 tanker om “April-farven: “Hybenrose”

  1. Hej Birthe jeg vil gerne købe fiber til at spinde, men lige meget hvad jeg valgte, var det ikke på lager. Hvornår bliver det muligt at købe noget igen?

    Venlig hilsen Ida Christiansen

    1. Hej Ida. Tak for din besked.
      Der er masser af fibre i shoppen, det er bare at kigge sig lidt rundt .. 🙂 Er der nogle farver/fibertyper du specielt er interesseret i? Hvis dem du gerne vil have ikke lige er på lager er du altid velkommen til at bestille – så farver jeg hurtigst muligt.
      Mvh Birthe

Skriv et svar