Udgivet i Skriv en kommentar

Oktoberfarven: “Lathyrus”

Lathyrus (fladbælg / ærteblomster) er en planteslægt med omkring 100 arter.
Jeg har kigget på de lilla, pink og violette nuancer i blomsterne og lavet månedens farveholdning ud fra dem (minus det grønne i billedet).

Fiberklub Uld får ”Lathyrus” på en helt særlig BFL (Bluefaced Leicester), som jeg for nylig har fået hjem. Ulden er dobbelt-sorteret, hvilket giver en kæmmet præparation af allerhøjeste kvalitet – en ren nydelse at spinde!

“Lathyrus” på Dobbeltsorteret Bluefaced Leicester-uld.

Fiberklub Luksus får i denne måned en Merino/cashmere-blend (70% ekstrafin merino og 30% hvid cashmere). Ægte luksus! Merino/cashmere er meget blødt og særdeles velegnet til tekstiler, der skal bæres direkte mod huden.

“Lathyrus” på merino/cashmere-blend

Den helt nye Garnklub får ”Lathyrus” på et bundt lækkert Merino/silke. Det er 50% merino og 50% morbærsilke, non-superwash. Løbelængden er 400 meter / 100 gram. Garnet er blødt, glansfuldt og har et flot fald.

Merino/silke-garn i “Lathyrus”.

Thomas har – som han jo plejer (tak, skat!) – spundet et fint lille garnbundt og lavet en strikkeprøve:

“Lathyrus”-garnprøve i BFL
Strikkeprøven i BFL, “Lathyrus”

Det med Garnklubben er jo en helt ny forteelse, og jeg håber I vil tage godt imod idéen! 🙂 Det fungerer cirka som fiberklubberne: Hver måned modtager man et bundt garn med månedens farve. Farven er hemmelig / ukendt indtil udsendelsen, så man skal kunne lide at få en månedlig overraskelse .. 😉
Garntypen vil være forskellig fra gang til gang. Denne gang er det Merino/silke, men det kan være hvilken som helst af de garnbaser jeg har i butikken, og som jeg farver på. Man kan være sikker på 3 ting, og det er at garnet er af supergod kvalitet, kun af naturlige fibre og ikke superwash-behandlet.

Husk at man som Fiber- og Garnclubbie til enhver tid kan bestille mere af farverne (på alle fibertyper + garn) fra den periode man er medlem. Ikke-medlemmer må vente 6 måneder på at farveholdningerne frigives.
Link til fiberklubberne.
Link til garnklubben.

Link til Garngalleriet Mikrofarveris Ravelrygruppe.
Link til Garngalleriet Mikrofarveris FB-gruppe.

Leave a Reply