Udgivet i Skriv en kommentar

Januarfarven: Isbjørn

Isbjørn (Ursus maritimus) med to unger. Billedinspiration til januarfarven.

Isbjørnen er verdens største landlevende rov-pattedyr. Det er en stor, gullig-hvid bjørn, der kan opnå en vægt på op til 700 kg. Den lever i kystnære polar-områder og jager alle slags byttedyr.
Isbjørnen er desværre stærkt truet på grund af forurening, jagt og global opvarmning.

Billedet af isbjørne-mor med to unger blev min inspiration til januars farve. Faktisk har netop det billede ligget og rumsteret rundt i mit baghoved i flere år, med tanken om at omsætte de fine, lyse farver med kold/varm-kontrast til en farveholdning. Jeg har dog skubbet det lidt væk, fordi jeg egentlig troede det ville blive vanskeligt at matche farverne og stemningen.
Men nu oprandt tiden! Jeg skubbede al tvivl og tøven til side, analyserede billedet og fandt frem til 8 nuancer, eller rettere: 7 nuancer og hvid/ufarvet.
Farverne, 2 blåviolette, en grå, en gul, en cremefarvet, en gyldenbrun og en næsten sort, arrangerede jeg på en måde som jeg syntes fanger billedets opbygning bedst muligt. Jeg synes, at det lykkedes meget godt 🙂

Til Uldklubben har jeg farvet ”Isbjørn” på Targhee-uld. Denne amerikanske uldtype er utrolig blød og kan sagtens bruges direkte på kroppen.
Targhee-får er avlet ud fra Ramboulliet, Corriedale og Lincoln-får. Targhee-uld er finfibret, typisk omkring 22-25 my og med ca. 7,5 – 12,5 cms fiberlængde. Vores erfaring med targhee er, at det er en uld der tager rigtig godt imod farve, og så er det meget blødt og nemt at spinde. Masser af krusninger i ulden giver god elasticitet i garnet. Høj lækkerheds-faktor!

“Isbjørn” på Targhee, 200 gram

Luksusklubben får ”Isbjørn” på TTB, som er vores forkortelse for Targhee/tussahsilke/bambus. Der er 80% targhee-uld, 10% tussahsilke og 10% bambus. En rigtig dejlig blend at arbejde med, med et smukt og levende udseende.

“Isbjørn” på TTB (targhee/tussah/bambus), 100 gram

Bambus-fibrene tager ikke imod farve og giver derfor blandingen hvide strejf. Tussahsilken giver glans til den lidt matte targhee. TTB-blenden er utrolig dejlig at arbejde med, og kan spindes ekstremt tyndt.

Til den nye Garnklub er der også lækkerheder:

“Isbjørn” på Merino/silke Lace

Merino/silke lacegarn. Der er 100 gram og 600 meter. Garnet er 2-trådet og består af 50% fin merinould og 50% morbærsilke. Virkelig blødt, glansfyldt og med et flot fald.

Thomas har prøvespundet og -strikket lidt “Isbjørn” på Targhee:

”Isbjørn” er første klub-forsendelse 1. kvartal (jan-feb-marts).
Tilmelding til 2. kvartal 2021 (apr-maj-juni) bedes foretaget senest d. 20/3, så jeg kan nå at få alt klar til april .. Man kan tilmelde sig enten via webshoppen eller direkte til mig i en besked af en slags.

Husk at man som Garn- eller Fiberclubbie til enhver tid kan bestille mere af farverne (på alle fibertyper + garn) fra den periode man er medlem. Ikke-medlemmer må vente 6 måneder på at farveholdningerne frigives.

Januars “Isbjørn” på Merino/silke Lace, TTB og Targhee.

Jeg ønsker jer rigtig god fornøjelse med spind, strik – og tilværelsen i øvrigt – her i det nye år.

De, der er med i min gruppe på Ravelry, må meget gerne deltage i min SAL/KAL, som jeg har tænkt skal løbe hele året. Hvis vi bliver nok deltagere (5+) vil jeg lave lodtrækninger hveranden måned for de aktive deltagere.
Der er ikke mange regler: vis dit spind/strik/væv el. lign i gruppetråden. Det må gerne være et igangværende projekt, men også gerne nyt. Eneste krav er, at projektet skal indeholde – i hvert fald delvist – fibre eller garn fra Garngalleriet Mikrofarveri.
Jeg håber vi ses derovre! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Novemberfarven: “Jorden”

3. planet fra Solen, i udkanten af Mælkevejen ..

Jeg er nået til rosinen i pølseenden! ”Jorden” – vores hjem, den blå planet – er den sidste af planeterne i vores solsystem, som jeg har omsat til en farveholdning.
Håber I synes om farven – Thomas og jeg er ret vilde med den og er begge to i gang med at spinde/strikke af den 🙂

”Jorden” er en klassisk opbygget farveholdning med 8 farver, hver med 12 – 15 cms udstrækning – lidt kortere intervaller for garnets vedkommende.

Til Uldklubben har jeg farvet på Perendale-uld. Perendale er en medium-fin uld – nem at spinde, langfibret og med flot glans. God styrke!

“Jorden” på et 200 grams Perendale-uldhjul

Luksusklubben får ”Jorden” på Merino/silke. Det er 70% ekstrafin merinould og 30% hvid tussahsilke. Blødt som smør!

“Jorden” på en 100 grams fletning af Merino/silke

Garnklubben får ”Jorden” på Sombra Højlandsuld. Garnet, der inden farvning er hvidt med sorte meleringer, løber 400 m / 100 gram. Blødt og luftigt. 100% uld.

“Jorden” på 100 gram Sombra Højlandsuld
Thomas’ strikkeprøve af Sombra Højlandsuld. Der er “planned pooling”-effekt, så der dannes et ternet mønster. Pind 3 mm, 60 masker.

Som sagt er vi herhjemme godt i gang med novembers farveholdning allerede. Thomas har som sædvanligt spundet og strikket en prøve:

Garnprøve af luksusfiberen Merino/silke
Strikkeprøven af garnet vist ovenfor.
Tejer, klar til spinding
Thomas’ fint spundne lacegarn: “Jorden” på Merino/silke. 2-trådet, 20 gram og 125 meter

Jeg arbejder også med “Jorden”. Det er til et lidt hemmeligt strikkeprojekt, men lidt af processen med garnfremstillingen vil jeg gerne lige vise ..

”Jorden” er klub-forsendelse nr. 2 i 4. kvartal (okt-nov-dec).
Tilmelding til 1. kvartal 2021 (jan-feb-mar) bedes foretaget senest d. 20/12, så jeg kan nå at få alt klar til januar.. Man kan tilmelde sig enten via webshoppen eller direkte til mig i en besked af en slags.

Husk at man som Garn- eller Fiberclubbie til enhver tid kan bestille mere af farverne (på alle fibertyper + garn) fra den periode man er medlem. Ikke-medlemmer må vente 6 måneder på at farveholdningerne frigives.

Link til Fiberklubberne
Link til Garnklubben

Link til Garngalleriet Mikrofarveris Ravelrygruppe
Link til Garngalleriet Mikrofarveris FB-gruppe

Udgivet i Skriv en kommentar

Oktoberfarven: “Lathyrus”

Lathyrus (fladbælg / ærteblomster) er en planteslægt med omkring 100 arter.
Jeg har kigget på de lilla, pink og violette nuancer i blomsterne og lavet månedens farveholdning ud fra dem (minus det grønne i billedet).

Fiberklub Uld får ”Lathyrus” på en helt særlig BFL (Bluefaced Leicester), som jeg for nylig har fået hjem. Ulden er dobbelt-sorteret, hvilket giver en kæmmet præparation af allerhøjeste kvalitet – en ren nydelse at spinde!

“Lathyrus” på Dobbeltsorteret Bluefaced Leicester-uld.

Fiberklub Luksus får i denne måned en Merino/cashmere-blend (70% ekstrafin merino og 30% hvid cashmere). Ægte luksus! Merino/cashmere er meget blødt og særdeles velegnet til tekstiler, der skal bæres direkte mod huden.

“Lathyrus” på merino/cashmere-blend

Den helt nye Garnklub får ”Lathyrus” på et bundt lækkert Merino/silke. Det er 50% merino og 50% morbærsilke, non-superwash. Løbelængden er 400 meter / 100 gram. Garnet er blødt, glansfuldt og har et flot fald.

Merino/silke-garn i “Lathyrus”.

Thomas har – som han jo plejer (tak, skat!) – spundet et fint lille garnbundt og lavet en strikkeprøve:

“Lathyrus”-garnprøve i BFL
Strikkeprøven i BFL, “Lathyrus”

Det med Garnklubben er jo en helt ny forteelse, og jeg håber I vil tage godt imod idéen! 🙂 Det fungerer cirka som fiberklubberne: Hver måned modtager man et bundt garn med månedens farve. Farven er hemmelig / ukendt indtil udsendelsen, så man skal kunne lide at få en månedlig overraskelse .. 😉
Garntypen vil være forskellig fra gang til gang. Denne gang er det Merino/silke, men det kan være hvilken som helst af de garnbaser jeg har i butikken, og som jeg farver på. Man kan være sikker på 3 ting, og det er at garnet er af supergod kvalitet, kun af naturlige fibre og ikke superwash-behandlet.

Husk at man som Fiber- og Garnclubbie til enhver tid kan bestille mere af farverne (på alle fibertyper + garn) fra den periode man er medlem. Ikke-medlemmer må vente 6 måneder på at farveholdningerne frigives.
Link til fiberklubberne.
Link til garnklubben.

Link til Garngalleriet Mikrofarveris Ravelrygruppe.
Link til Garngalleriet Mikrofarveris FB-gruppe.