Udgivet i 3 kommentarer

Februarfarven “Discovery”

Dette billede af et lækkert, friskt æble blev inspirationen til februar-farven. Ærlig talt ved jeg ikke om det *er* et Discovery-æble – men det ligner ret godt .. Navnet på månedens farve blev i hvert fald “Discovery” 🙂
Jeg har pillet 8 farver ud og arrangeret dem ”classic style”: i korte sekvenser og gentagende et antal gange fiberbåndet igennem.

Til Uldklubben har jeg farvet ”Discovery” på Ramboulliet-uld. En meget finfibret uld, der samtidig har god elasticitet – dejlig at spinde og at have på.

“Discovery” på 200 gram Ramboulliet-uld

Luksusklubben får ”Discovery” på Mynteblend. Denne specielle og smukke blend består af 25% ramboulliet, 25% grå merino, 25% suri-alpaca og 25% mynte-fibre.

“Discovery” på 100 g Mynte-blend

Garnklubben får ”Discovery” på Lanoso, der er 100% babyalpaca med en løbelængde på 225 m / 100 gram.

“Discovery” på Lanoso Babyalpaca

Som sædvanligt har Thomas knoklet hårdt og flittigt og spundet en prøve af månedens farve. Denne gang på Ramboulliet.

Spindeprøven på ramboulliet. Der er ca. 2 gram ..

Thomas har efterhånden en del erfaring i at lave spinde- og strikkeprøver af mine farver, og gør det så smukt! Han har udviklet en teknik til fuldstændigt at styre farveskiftene så han på en lillebitte prøve får alle farverne med – og vel at mærke så de mødes nærmest perfekt i tvindingen. Strikkeprøven får lige den rigtige størrelse til at kunne fittes ind i prøvemappens lomme. Med alle farver smukt præsenteret er det jo ren perfektion, og jeg er *så* taknemmelig for hans indsats og store hjælp. Tak, skat!!

Arrangement af tejer til spinding.
Thomas’ “Discovery”-strikkeprøve. Ramboulliet-uld. Pind 2,75 mm.

Husk at man som Garn- eller Fiberclubbie til enhver tid kan bestille mere af farverne (på alle fibertyper + garn) fra den periode man er medlem. Ikke-medlemmer må vente 6 måneder på at farveholdningerne frigives.

Tilmelding til 2. kvartal 2021 (apr-maj-juni) bedes foretaget senest d. 20/3, så jeg kan nå at få alt klar til april .. Man kan tilmelde sig enten via webshoppen eller direkte til mig i en besked af en slags.
Links til Fiberklubberne.
Links til Garnklubben.

Rigtig god spinde/strikke-fornøjelse til alle clubbies! Der må meget gerne deles billeder og erfaringer i både FB-gruppen og Ravelrygruppen. Tak på forhånd .. 🙂

Link til Garngalleriet Mikrofarveris Ravelrygruppe.
Link til Garngalleriet Mikrofarveris FB-gruppe.

3 tanker om “Februarfarven “Discovery”

  1. […] IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Sokker af kabeltvundet garn.– opskriften hedder Rib-sokker og kan downloades gratis her.1-trådet garn på håndten.– håndtenen er fra Bosworth Spindles.– fibrene er BFL i farven “Discovery“. […]

  2. […] spinder og strikker på en ikke-færdig-designet sweater i 1-trådet BFL, farve “Discovery”. indtil videre er det skulderpartier i modulstrik.Og de kabeltvundne sokker er blevet […]

  3. […] strikker ..Sweater “Malus” (eget design) i håndspundet BFL farve “Discovery”, modulteknik.Birthe spinder ..“Det med angora” – langtidsprojekt på Kromski […]

Leave a Reply to Fibre i Farver #7 – Garngalleriet MikrofarveriCancel reply