Udgivet i Skriv en kommentar

Adventskalender!

Ja, den nærmer sig, gør den .. Den tid på året, hvor vi går med nissehuer, spiser klejner, lytter til sentimentale julesange – og giver gaver til børnene. Nå ja, også til voksne, for vi er jo alle som børn i vores hjerter når det er juletid ..

Efterhånden er det i det kreative miljø blevet meget udbredt – og populært – at lave strikkerelaterede adventskalendere. Alle gør det. Og nu gør jeg det også ..
Så hermed vil jeg gerne præsentere ..

*** Den Garngales Adventskalender ***

I kalenderen får du 4 indpakkede adventsgaver – 1 pakke til hver søndag i advent – tilsendt samlet i slutningen af november.
Gaverne består hver især af et 100 grams bundt håndfarvet garn, enten Garngalleriet Mikrofarveris Falkland Lace eller Malabrigo Arroyo.
I pakkerne vil der desuden hver søndag være strikkeopskrift/vejledning til et hemmeligt sjal. Opskriften er delt op i 4 bidder, så der kan hygges med projektet hele december.
Sjalet i sin helhed bliver under ingen omstændigheder afsløret/vist før 4. søndag .. Heller ikke selvom du plager pænt.

Lidt mere om de 2 muligheder for garnvalg:
Garngalleriet Mikrofarveris Falkland Lace er et 1-trådet lacegarn af det blødeste falklandsmerino. Garnet løber 800 meter / 100 gram og er ikke superwash-behandlet. Det skal strikkes dobbelt – altså med 2 tråde af garnet holdt sammen – til adventssjalet her
Falkland Lace håndfarves af Birthe P.

Malabrigo Arroyo er et 4-trådet, blødt og lækkert uldgarn. Arroyo håndfarves i Sydamerika i de smukkeste farveholdninger, og er virkelig dejligt at arbejde med – og at have på kroppen. Det løber 300 meter / 100 gram og er superwash-behandlet.

Lidt om farvemulighederne:
Kalenderpakker er jo overraskelser, så du kan ikke helt selv bestemme hvilke farver du får ..
Men! – du kan vælge om du ønsker garn i den varme eller kolde del af skalaen, og om du ønsker godt med kontrast/livlighed garnfarverne imellem – eller om du ønsker en mere rolig og dæmpet farvesymfoni.
– Disse valg foretages i dropdown-boksen for produktet og ud fra det har Den Garngale (mig, Birthe P) frie hænder til at sammensætte en smuk og spændende palette til dig!

DER LUKKES FOR FORUDBESTILLINGER senest d. 31. oktober.
Spørgsmål? – Så er du meget velkommen til at kontakte den Garngale på birthepry@gmail.com ..

Klik her for at komme til kalenderen ..

Leave a Reply