Udgivet i Skriv en kommentar

En kasse fra Malabrigo og en efterårs-KAL

Det er næsten som juleaften når man får en kassefuld garn leveret.
I denne kasse er der lækre, håndfarvede garner fra Malabrigo – et sydamerikansk garnfirma med superb farvesans!

Arroyo, Caprino, Lace og Nube denne gang!

Nube, som er de 6 basser øverst på gruppebilledet, er ikke garn, men merinofibre til spinding eller filtning. Nube er ikke superwashbehandlet – men “rigtig”, superblød og ekstrafin merinould 😉

Caprino, de 4 bundter nederst til venstre, er den ypperste luksus: 80% merino og 20% cashmere. Blødt som en sky og med en løbelængde på 150 meter pr 50 grams nøgle. Jeg har en del farver i forvejen (se dem alle her), men disse 4 er nye: Pearl, Whole Grain, Sand Bank og Glazed Carrot:

De øvrige er mest opfyldning af udsolgte farver, undtaget den lyse grå i Lace: Zinc.
Se alle Lace-farverne her.

Arroyo (100% uld, 300 m/100 g) er et populært garn og disse 3, Martes, Jupiter og Rosalinda, er hylde-opfyldning. Se alle butikkens Arroyo-farver her.

Her til morgen faldt jeg over et virkelig sødt tørklæde, strikket i blot et enkelt bundt Malabrigo Lace – og opskriften er ganske gratis!
Tørklædet hedder Feather and Fan Short Scarf og er designet af Kelly Faller.

Download opskriften på Ravelry.

Mere nyt fra Malabrigo
Til september søsættes en Knit-Along omkring sjalet Chevron Delight, et smukt sjal designet af Lora Marin.
KAL’en vil jeg naturligvis være med til, og jeg håber at mange af mine venner og kunder også vil det .. 🙂 Når tiden nærmer sig vil jeg præsentere garnkits til sjalet i forskellige smukke farveholdninger, og til en særlig KAL-pris. Selve KAL’en vil jeg køre på “Fibre i Farver”, min ugentlige strikke/spinde/farve-podcast på YouTube.

Sjalet strikkes med 2 garner: Malabrigo Mohair og Ultimate Sock.
Jeg har endnu ikke Ultimate Sock i butikken – men jeg har Sock, og det er næsten det samme .. 😉 Sjalet på billederne strikkes i samme farve på begge garnkvaliteter, nemlig “Anniversario”. Sjalet bliver lige nu opstrikket i netop disse farver til udstilling i butikken – men altså med Sock i stedet for Ultimate Sock ..
Tilmelding til septembers KAL med Chevron Delight åbner senere – hold øje med website, sociale medier og Fibre i Farver!

God strikke-/spindelyst til alle!

Leave a Reply