Udgivet i 1 kommentar

Farveværkstedet kører!

I går indviede jeg mit nye farveværksted. Det var så godt at komme i gang igen!! Det er måske ikke sprit-nyt og shiny ude i vores fyrrum, men det fungerer så fint og er ret hyggeligt at være i. Råt men godt!! 🙂

farveværkstedklar
Mikro-farveriet

Jeg lagde ud med at farve en portion “Fjord” på BFL, Merino, South American og BFL/kidmohair.

fjord
“Fjord”

Derefter en omgang “Smaragdsø” på samme fibre.

smaragdsøfarvning
“Smaragdsø”

Mens fibrene stod og blev fikseret i ovnen tog jeg mig en god lang tur på raceren (der skal trænes seriøst denne sommer!) og Thomas fik betroet opgaven som ovnpasser. Det klarede han fint samtidig med at han gik ude i skoven bag huset og ordnede dette her:

brænde
Brænde til den kommende vinter

Min træningstur førte mig ud omkring Mossø. Skøn tur i fabelagtigt vejr. Billedet er fra Vædebro ved Alken, ved den østre ende af Mossø.

mossøvedalken
Mossø ved Vædebro

Her til morgen kunne jeg skylle begge hold fibre, og nu hænger de og tørrer i det dejlige vejr.

tørringfjordsmaragdsø
“Smaragdsø” og “Fjord” til tørre

Nogle af disse fibre er bestilt på forhånd, men resten kommer op på min salgsside her på bloggen så snart de er tørre.
Næste farvning bliver “Rosenblad”, som jeg også har en bestilling på. Og en farve mere, hvilken vides ikke på nuværende tidspunkt.

Og sådan her sluttede vores supergode Pinsefridage, med en solnedgang omkranset af den smukkeste “aura”. Jeg er i sandhed en glad skov-trold!

solaura
Solnedgang med “aura”