Udgivet i Skriv en kommentar

S – farver

Farveholdninger med startbogstavet S. Dem er der mange af, og vi begynder med ..

Sailor

Sailor er en af de gode gamle monokromatiske – og helt klart en af kundernes favoritter! En dejlig mørk blå, der passer til det meste ..

Sandy

Sandy er en varm og farveglad palette, opkaldt efter Twisted Mother Sandy Sitzman (designer og medforfatter til Twisted Sisters Knit Sweaters), der beærede mit farveværksted et besøg engang for flere år siden. Hun forelskede sig i denne farve, der var helt ny og næsten tør, da hun puttede den i tasken og drog videre på sin Danmarks-rejse 🙂

Savoy

Savoy er en varm grøn monokromatisk farveholdning.

September

September har varme, bløde, lidt falmede farver: grønne, gule, røde, lilla.

Skifer

Skifer er en dejlig, anvendelig grå monokromatisk farve.

Skovbund

Skovbund er en af de seneste klubfarver, fra december ’18. Det er en farvegradient med mørk violet, brunt, grågrønt, gyldent, lys grønt og mosgrønt.

Skovskygger

Skovskygger har korte farveforløb i violette, gyldne, grønne og brune nuancer

Skumring

Skumring indeholder mange blålig/violette/lilla nuancer samt et par i den gule afdeling.

Smaragdsø

Smaragdsø er et festfyrværkeri af turkis, turkisblåt, turkisgrønt og smaragdgrønt.

Sommerhaven

Sommerhaven har varme, bløde nuancer af især gyldent, grønt og rødt.

Sort Tulipan

Sort Tulipan er en meget populær monokromatisk. Dyb, mørk rødviolet.

Stedmoder

Stedmoder er domineret af kølige violette, pink, blågrå og gule farver.

Strand

Strand er inspireret af vand og sand: blå og beigebrune farver.

Strå

Strå er en monokromatisk farve. Lys, støvet gulgrøn.

Alle mine farver kan jo bestilles på alle de fiberbaser, jeg arbejder med. det er blot at sende en mail eller besked, så finder vi ud af det!

Udgivet i Skriv en kommentar

Shop-update

Denne tidlige mandag morgen, mens regndråberne endelig begynder at falde på vores meget tørstige græsplæne, har jeg opdateret bloggen med sidste uges farvninger.

Jeg har farvet “Smaragdsø”, “Lys Fjeld”, “Fjord” og “Rosenblad”

Se flere fotos og detaljer om fibertyper og pris på min salgsside: Fibre til salg

Man bestiller ved at sende mig en mail på birthepry@gmail.com (eller en besked på anden vis), og betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel.

Der er en (ikke helt fuldstændig, men næsten) oversigt over mine multifarvede farveholdninger på siden her , og over mine monokrome (ensfarvede/semisolid) farver her.
Jeg tager rigtig gerne mod bestilling – alle farveholdninger kan farves på alle fibertyper.

Næste farve-seance bliver med “Master Yoda” og “Sailor”. Måske skal du have noget med? 😉

Udgivet i 1 kommentar

Farveværkstedet kører!

I går indviede jeg mit nye farveværksted. Det var så godt at komme i gang igen!! Det er måske ikke sprit-nyt og shiny ude i vores fyrrum, men det fungerer så fint og er ret hyggeligt at være i. Råt men godt!! 🙂

farveværkstedklar
Mikro-farveriet

Jeg lagde ud med at farve en portion “Fjord” på BFL, Merino, South American og BFL/kidmohair.

fjord
“Fjord”

Derefter en omgang “Smaragdsø” på samme fibre.

smaragdsøfarvning
“Smaragdsø”

Mens fibrene stod og blev fikseret i ovnen tog jeg mig en god lang tur på raceren (der skal trænes seriøst denne sommer!) og Thomas fik betroet opgaven som ovnpasser. Det klarede han fint samtidig med at han gik ude i skoven bag huset og ordnede dette her:

brænde
Brænde til den kommende vinter

Min træningstur førte mig ud omkring Mossø. Skøn tur i fabelagtigt vejr. Billedet er fra Vædebro ved Alken, ved den østre ende af Mossø.

mossøvedalken
Mossø ved Vædebro

Her til morgen kunne jeg skylle begge hold fibre, og nu hænger de og tørrer i det dejlige vejr.

tørringfjordsmaragdsø
“Smaragdsø” og “Fjord” til tørre

Nogle af disse fibre er bestilt på forhånd, men resten kommer op på min salgsside her på bloggen så snart de er tørre.
Næste farvning bliver “Rosenblad”, som jeg også har en bestilling på. Og en farve mere, hvilken vides ikke på nuværende tidspunkt.

Og sådan her sluttede vores supergode Pinsefridage, med en solnedgang omkranset af den smukkeste “aura”. Jeg er i sandhed en glad skov-trold!

solaura
Solnedgang med “aura”