Udgivet i 1 kommentar

Farvning over bål

Det er bare så hyggeligt at sidde og passe bål i haven på en skøn forårsdag. Og når man så kan kombinere hyggen med bejdsning og farvning, så er det jo helt perfekt! Så det rodede jeg altså med i går eftemiddags. Ind imellem blev der også tid til at vaske vinduer og cykel..
Jeg bejdsede først en portion tynd 2-trådet uldgarn (SuperSoft) med alun og vinsten. Derpå gravede jeg en lille posefuld frosne svampe frem fra fryserens iskolde indre – vistnok en blanding af knippe-svovlhat og flammehatte. Dem kogte jeg af og siede, og så var farvebadet klar.
Farvegrydepaabaal
Det fik en times tid over god varme, så det simrede. Dernæst lod jeg lige så stille bålet dø ud og gryden fik bare lov til at stå og køle meget langsomt ned. Her om lidt vil jeg skylle det senneps-gule garn i vand med lidt eddike og hænge det til tørre.

1 tanke om “Farvning over bål

  1. Det der er nok noget af det hyggeligste, jeg kunne forestille mig. Minder mig om min barndoms bål-kogte brændenældesupper 🙂

Leave a Reply to Mette MayCancel reply