For et par uger siden fik jeg lyst til at lege med filtning. Jeg havde en rest hvid nålefiltflor liggende fra et tidligere projekt, og jeg kunne godt tænke mig at lave et fint stykke nuno-filt med silkehankies. Slutproduktet skulle være et bogomslag til et fotoalbum – hvis filten da blev stor nok.
Her ses oplægningen af tynde lag af silkehankies på nålefiltfloret:
Disse hankies er nogen jeg selv har farvet, i en farveholdning jeg kalder "September". Jeg lagde op i helt tynde lag, med overlapninger hist og her, for at give en varieret struktur. Oplægget lagde jeg på et stykke foerstof, stænkede vand på, rullede det ind i foerstoffet og bandt godt for rullen med elastikker. Så 30 minutter i tørretumbleren, hvorpå jeg havde et stykke nuno-forfilt som var nemt at arbejde videre med.
Her ses forfilten lige inden den blev puttet i varmt sæbevand. Jeg benyttede kasteteknik til den videre filtning – min foretrukne metode, da det ikke er nær så hårdt ved skuldre og arme som rulning. Desuden giver kasteteknikken en fin overfladestruktur (lidt nupret) og kan også bruges til at komme af med eventuelle agressioner.. Ren terapi 🙂
Efter færdigfiltning, skylning og tørring bedømte jeg filten velegnet til bogomslags-projektet. Der var lige nok til mit fotoalbum, og jeg klippede stykket til og begyndte af dekorere det.
Små stjerne-blomster strøet med rund hånd hen over filtstykket.. Jeg broderede med håndfarvet silkegarn.
Efter en lille krise med hensyn til valg af inderstof og vliseline-type blev jeg i går endelig færdig med syningen af omslaget til familiens nye fotoalbum:
Fint, ikke?
Jeg lavede et bindebånd af to tynde strimler filt, som jeg zik-zakkede henover en hel masse gange og syede ind mellem inderstof og filt. Kanten rundt er også mange lag zik-zak oven i hinanden, med forskellige farver sytråd. Dette sidste var lidt hårdt for min gamle symaskine, der strejkede et par gange ved at kludre gevaldigt rundt med undertråden, samt knække en nål. Men resultatet er blevet okay, synes jeg. Her er lige et detaljebillede af de små (og meget enkle) stjerneblomster:
Det har været et sjovt lille projekt (på trods af symaskine-knas), og velegnet til at få brugt filte-resterne.
I dag har jeg så stillet min "nye" gobelin-væv op:
Der mangler nogle dele til den, desværre. Det vigtigste er tandhjulskransene der bruges til at justere og fastholde de to bomme, så trenden kan spændes og køres op og ned. Ellers mangler der et par kiler og en hel del møtrikker. De sidste ting er til at skaffe – det er straks værre med tandhjuls-kransene.
– Er den ikke flot? Jeg glæder mig enormt til at få den i gang – jeg har allerede næsten planlagt min første billedvævning på denne væv. Vævebredden er ca. 170 cm og den er næsten 2 meter høj, så det er noget af et monstrum.. Jeg håber ikke gemalen bliver negativ når han kommer hjem og ser hvad jeg har møbleret stuen med! Nå, det kan vel ikke komme som nogen overraskelse for ham..