Min gode ven Elisabeth, der også er multitekstil-kvinde (d.v.s. hun spinder, strikker, væver – det hele!) meldte sig for et stykke tid siden som aftager af den ene af de to store gobelinvæve som jeg havde stående, i mange lange dele, ude i skuret. Og se, det var jo rigtig godt, af foreløbig mindst to årsager: Der ville blive frigjort plads i skuret til nyt skrammel, og jeg ville endelig langt om længe få den anden væv op at stå inde i stuen. Og brugt.
Så forleden kom Elisabeth og hentede den ene væv. Den er enorm! Jeg mener: kæmpemæssig! Et professionelt redskab der faktisk kræver et stort lyst atelier med højt til loftet for at komme til sin ret.. Den anden væv – min væv – er også stor, men ikke helt så monstrøs som Elisabeths. Vi sorterede delene så godt vi nu kunne, men naturligvis viste det sig senere at hun manglede noget til sin væv, men til gengæld havde fået nogle dele til min væv med sig. Så vi mødtes i går og byttede løsdele, hvilket var smadderhyggeligt og rigtig gav blod på tanden til at komme i gang med vævningen! Der mangler stadig noget til min væv – noget der bare ikke er at finde nogen steder, så endnu står den adskilt ude i skuret.
I mellemtiden har jeg sat en lille prøve-billedvævning op på skaftevæven i butikken – den stod jo alligevel tom.. Så kunne jeg passende træne lidt og øve gobelinteknik i mindre skala inden jeg sætter en kæmpetrend op på min (for sygt seje) gobelinvæv!
Vævningen her er ikke særlig stor, ca. 25 cm i bredden. Der er masser af detaljer i min skitse, og jeg vil gerne prøve om jeg kan få det hele med, så det er noget der tager tid. Men sjovt er det! Meget fascinerende sådan at male med garnet.
Mine garner er diverse forskellige rester og håndspundet i de rigtige farver. Der er mange forskellige kvaliteter og tykkelser, hvilket giver liv til overfladen. Men det er farverne jeg først og fremmest vælger garn efter.
Ih, hvor jeg glæder mig til at få den store gobelinvæv gjort køreklar!
– Der bliver også strikket lidt. Min oppefra-og-ned-cardigan "Hejnæs" har jeg ikke skrevet meget om, men jeg har da strikket lidt på den i ny og næ. Nu mangler der lige pludselig kun et ærme (og noget kantværk fortil):
Den bliver virkelig lækker. Alpaca-ulden gør den varm og giver et behageligt tungt fald. Jeg strikker i dobbelt Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka på pind 4.
– Ømarktekstil-kopien, som jeg skrev om i sidste indlæg, er ikke blevet valket endnu. Jeg venter stadig på et trafiklyssignal (gerne grønt lys) fra Silkeborg Museum. Men, Karin, selom det er et godt forslag, så tror jeg ikke jeg tør kaste mig ud i sådan noget tørretumbler-valkning lige præcis med dette stykke stof.. Jeg har ikke flere prøveklude at lave forsøg med, så jeg må hellere holde mig til vaskebalje-metoden.. 🙂
Den lille gobelin bliver smuk er jeg sikker på! Det er i hvert fald nogle skønne farver! Det bliver spændende at følge med i, hvad du finder på med den store (som jeg lige har set, at du har fået sat op).
Kh Karen S