Sådan her kom mit lille vævede billede til at se ud:
Jeg kalder det "Træ i vinterstorm" – håber man kan se hvorfor.. Billedet måler 25 x 17 cm.
Det har været en rigtig spændende og meget fængslende proces, sådan at "male med garn". Arbejdet med at finde de helt rigtige farver og garner og så få dem vævet ind hvor de skulle være var lige noget for mig, så det er bestemt ikke det sidste stykke billedvæv fra min hånd!
Jeg har brugt alle mulige garner til mit træ i vinterstorm. Uld, silke, alpaca, angora, mohair – både rester af strikkegarner og diverse håndspundne. Mit vigtigste kriterium ved udvælgelsen var farven, og så til en vis grad tykkelsen og strukturen af garnet.
Trenden er bomulds-fiskegarn. Det valgte jeg alene fordi rullen lå lige inden for rækkevidde da jeg besluttede at sætte trend op.. Næste gang vil jeg væve på en hørtrend, fordi den er fastere og mere stabil end bomuld.
Her et detalje-billede af de mest udfordrende ting, rent teknisk: Træstammens nærmest lodrette linjer og så de tynde sorte konturer der tegner træets grene. Det var lidt svært for en newbie, men det er vist lykkedes meget godt..
Nu mangler jeg bare at ordne en halv million løse ender på bagsiden samt at montere det lille billede til ophængning på en eller anden måde – for det skal da op på væggen, synes jeg 🙂
Lidt andet har jeg også lavet (kun lidt..), nemlig spundet et par nøgler 2-trådet garn på min nye granit-håndten. Fibrene jeg har spundet er den nye merino/silke-blanding, her i farve "Aquarius".
Smukke blå-grønne nuancer med fin silkeglans! Prøven er strikket på pind 3½ og er blød og lækker. Får mig til at drømme om at spinde mere og strikke en fin og elegant top.. Idéer er der nok af!
Det ble veldig fint – man jo se hvordan det blåser, rent så man behøver en anorakk…. Du laver så mange fine saker!
Nøj, hvor er dit vinterbillede flot! Jeg har på et loppemarked fået fingrene i en gammel billedvæv som står og venter på, at jeg får energi til at komme i gang med den. Mon det bliver før pensioneringen???
Flott inspirasjon du har. Treet i vinterstorm taler for seg. Noen nydelige farger og fin struktur. Bildet var supert.
Tråden du har laget ser også nydelig ut. 🙂