Udgivet i 1 kommentar

Mobiltelefoner skal da også have tøj på!

Jeg har lige fået ny mobiltelefon. Det var en fødselsdagsgave fra familien, og den er super-fed! Jeg er vild med den, og meget øm overfor den. Den skal passes godt på, sådan en fin ny dims, men siden den er med overalt: på cyklen, løbeturen og i det hele taget bare allevegne, så er den jo temmelig udsat.
Derfor skyndte jeg mig at hækle sådan en lille holder til min telefon:

Mobibobimin

– Det er min Mobi-Bobi 🙂 Den er hakket/tunesisk hæklet i T'ika, der er et kabeltvundet bomuldsgarn fra Mirasol/Du Store Alpakka. Knappen er jeg vild med, et "wild heart" kan man vel kalde den..
Da min datter (10 år) så min Mobi-Bobi fik jeg straks en bestilling fra hende.. Heldigvis tager det kun et par timer at hakke/hækle Mobi-Bobi'en, så det var snart ordnet, og sådan her kom hendes til at se ud:

Mobibobitones

Min datter har jo en bror (også 10 år og forsynet med telefon), så jeg måtte jo i gang igen, denne gang med en grå-blå farve:

Mobibobiasbjoerns2

Han ville dog ikke have en hjerte-knap, så jeg foreslog ham at modellere en knap selv, af Cernit. Måske fremgår det ikke helt tydeligt på billedet, men det er en pære-knap, og den er han faktisk sluppet rigtig godt fra..
min mand har endnu ikke bestilt en, men det er måske blot et spørgsmål om tid? 😉

Opskriften har jeg forøvrigt lagt til download her.

1 tanke om “Mobiltelefoner skal da også have tøj på!

  1. Is it possible to translate the pattern for the cell phone cover? i love doing tunisian and would love to do this pattern. It is so cute and practical. you have a wonderful web site.
    thanks for your time.
    Lee

Skriv et svar