For et halvt års tid siden fik jeg en email fra Anders i Grenå. Han havde – ved et tilfælde – set et billede på nettet af et hæklet tæppe som jeg engang lavede til min datter Tone. Sådan et tæppe ville han rigtig gerne have, og spurgte om jeg evt. ville sælge ..
Tones tæppe, hæklet i flere forskellige garntyper med løbelængde 200 m / 100 gram
Nu var det 10 år siden jeg hæklede tæppet til Tone, og det var godt brugt. Ikke i salgbar stand .. Dette meddelte jeg Anders, og efter lidt skriveri frem og tilbage fandt vi frem til at han måtte have et nyt. Tæppet skulle hækles af Evy, og garnet købte han af mig.
Garnvalget faldt på Corriedale Twist, 16 forskellige farver: Ask, Morgenfrue, Blodappelsin, Guldåre, Alcea, Amarant, Dione, Sort Tulipan, Storkenæb, Musevikke, Strå, Oxalis, Savoy, Flaske, Grotte og Krage.
12 af de 16 Corriedale Twist-farver.
Thomas og jeg havde i forvejen planer om at besøge Lars i Grenås flotteste garnbiks “Far Strikker“, så vi kørte en tur til Grenå og afleverede garnet til Anders og Evy.
Tæppet, som jeg hæklede der for 10 år siden, hedder egentlig “Babettes Blanket“. Jeg hæklede uden opskrift og med tykkere garn og hæklenål end angivet. Det var et skønt arbejde, nemt at sidde med og afvekslende med de mange farver og forskellige størrelser på firkanterne. Jeg fik helt lyst til selv at gå i gang igen, da jeg komponerede farvesammensætningen til Anders .. Jeg holdt mig dog i skindet og nøjedes med at glæde mig til at se resultatet af Evys hækling – det lovede de to nemlig at sende fotos af når det engang var færdigt.
Og det er det nu!! Anders skrev bl.a dette i en mail som jeg fik i går: “Tæppet har været færdigt et stykke tid, og jeg bruger det meget. Jeg er vildt glad for resultatet, og det er lækkert og blødt at røre ved.”
Og sådan ser det ud:
Anders’ tæppe – smukt hæklet af Evy
Det færdige tæppe vejer 1034 gram og måler 97 x 144 cm. Hæklemesteren er Evy Ulrichsen. Flot, ikke? Her kommer et foto mere, upside-down:
Jeg har taget 3 nye garnkvaliteter ind, og dem vil jeg gerne præsentere her. Det drejer sig om:
Corriedale Twist – 100% uld af Corriedale-racen. 400 m / 100 gram. Pris pr. 100 g: kr 150,- Corriedale Mohair – 50% Corriedale-uld og 50% mohair. 400 m / 100 gram. Pris pr. 100 g: kr 175,- Falkland Lace – 100% Falkland Merinould. 800 m / 100 gram. Pris pr. 100 g: kr 150,-
Corriedale Twist
Corriedale Mohair
Falkland Lace
Som I alle ved, tager det tid at farve og teste, men mine foreløbige erfaringer med garnerne er særdeles positive – de tager farve rigtig fint og alle 3 virker helt igennem som garner af meget fin kvalitet. (Det er en ny leverandør, og så er det jo altid spændende ..) Lidt mere om hver enkelt type:
Corriedale Mohair 50% Corriedale-uld og 50% mohair. 2-trådet med løbelængden 400 meter pr 100 gram. Med det høje mohair-indhold er det er garn med karakter – det “fluffer” op og har god struktur. Jeg vil anbefale at det strikkes på pind 3 – 4 mm. Corriedale Mohair er meget glansfuldt og stærkt. Det vil være velegnet til sweaters, måske i særdeleshed med strukturstrik. Snoninger, f.eks. Indtil videre har jeg farvet Corriedale mohair i 4 farveholdninger: Blå Bæk, Savoy, Amarant og Krage.
Blå Bæk
Savoy
Amarant
Krage
Falkland Lace 100% Merinould fra Falklandsøerne. Garnet er 1-trådet og løber 800 meter pr. 100 gram. Falkland Lace er ekstremt blødt og lækkert. Det vil egne sig rigtig fint til f.eks hulmønstrede sjaler, ind-mod-huden-beklædning og i øvrigt lette, luftige sager .. Også velegnet som følgetråd. Anbefalet pindestørrelse er 2 – 4 mm, alt efter projektets karakter. Jeg har indtil videre farvet garnet i følgende 5 farver, der alle er at finde i shoppen. Flere er på vej!
Morgenfrue
Blå Bæk
Savoy
Amarant
Krage
Corriedale Twist 100% Corriedale-uld med løbelængden 400 meter pr. 100 gram. Garnet er 2-trådet. Corriedale Twist har en høj snoningsgrad, hvilket gør det stærkt og smukt glansfuldt. Stadig blødt og rart at arbejde med, og jeg vil anbefale pind 2,5 til 3,5 mm. På grund af den tætte struktur egner det sig rigtig fint til hækling, og naturligvis til al slags strik. Også dette garn har jeg indtil videre farvet op i Morgenfrue, Blå Bæk, Savoy, Amarant og Krage.
Morgenfrue
Krage
Blå Bæk
Savoy
Amarant
25 m / 10 cm – pind 2,75
Min strikkeprøve på Corriedale Twist gav mig en masketæthed på 25 masker på 10 cm, i glatstrikning på pind 2,75 mm. Strukturen er let og spændstig, og maskerne står meget veldefinerede. Jeg har, på grund af garnets tætte snoningsgrad, i første omgang valgt at bruge det til et hækle-projekt. Jeg hækler en sommerbluse, der stort set blot består af 2 store Granny Square-firkanter – for- og bagstykke. Der skal desuden hækles kanter ved hals, ærmegab og måske forneden.
Hækleprojekt “Ramme” i Corriedale Twist, fv. “Amarant”
Jeg kalder hækleprojektet for “Ramme”. Jeg har jo en tendens til at navngive mine modeller efter byer eller steder. Ramme er den by hvor jeg lærte at hækle – netop Granny Square-teknikken – af min bedstemor. Det er et kært barndomsminde som jeg holder meget af at tænke tilbage på.
Lidt om superwash Forresten. Jeg vil lige gøre opmærksom på en enkelt vigtig ting. Ingen af de garner jeg har i shoppen er superwash-behandlet. Grunden til at jeg fravælger SW-garn er den kemiske behandling garnerne udsættes for for at gøre dem filtningsresistente. Kort sagt ødelægges uldfibrenes bittesmå overflade-skæl ved en coatning af et plastmateriale. Det er disse fine skæl på overfladen af hver enkelt uldfiber, der giver ulden dens gode egenskaber: isolerende (temperatur) og absorberende (ulds evne til at optage vand uden at det føles vådt). Skællene er også ansvarlig for ulds evne til at filte, når den bliver udsat for hårdhændet behandling/vask. SW-behandlingen består i langt størstedelens tilfælde af kemisk forbehandling med svovlsyre- og klorbade, hvorefter fibrenes overflade lukkes med en coatning med en ultratynd plastfilm. I min verden er materialet derefter så forringet at det ikke længere burde kaldes et naturmateriale ..
Det er ikke svært at behandle uld-varer så de ikke filter. Skånsom vask – enten i hånden eller på maskinens håndvask-program – hvis det er nødvendigt. For det meste kan man nøjes med at lufte sine uld-sager hvis de lige trænger til en “frisker” – ud i den friske luft at hænge nogle timer, så er de fine, rene og lækre igen.
Yesterday I gave a class in Freeform Crochet and Knitting. I have teached this workshop before, but the last time was surely a long time ago, so a little preparation was needed..
I made this FreeForm scrumble/patch ahead of the workshop, just to get into the groove again. This scrumble contains all the elements that I planned on teaching my students later in the afternoon, and when finished it became a decoration in the neckline of my vest.
I had a group of 9 students. While freeforming was new to them all, they were all skilled knitters, and most of them also good at crochet, so they very easily grabbed the new techniques I presented to them. They were clever students!
Concentration was intense. Not much talking. They had no time for breaks: the work continued uninterrupted even though fruit, coffee and cake was served.
At the end of the day we gathered all the pretty scrumbles and tried to fit them together. As if by magic they (almost) fitted perfectly together, and even though each student had picked her own pallette of yarn colors we agreed that all the different pieces actually could be used in the same colorfull project – if desired..
Now I have an urge to create some more Freeform (to go with the one I made yesterday). I had forgotten how much fun it actually is! And afterall it is sunday. I actually have the time to dive into it. I’ll do it!
Denne hæklede vest/top har jeg døbt "Sukkertoppen" dels fordi den er rigtig sød og dels fordi jeg jo har for vane at navngive mine designs efter steder i nærområdet. Sukkertoppen er en bakke med en fabelagtig udsigt over Mossø og det omkringliggende landskab. 108 meter er den og ret stejl, og jeg skal løbe op ad den på søndag.. Toppen er hæklet af Zauberball Crazy og med hæklenål nr 2½. Jeg troede jeg havde rester nok tilovers fra mine lange stribede underhøvlere, men det slap selvfølgelig op da jeg var næste færdig. Så nu har jeg endnu en stor rest af garnet. Sokker denne gang. Eller fingerhandsker, det kunne jeg egentlig godt tænke mig.. Nå, men her er lidt flere snapshots af Sukkertoppen. Bagstykket opad her: Og her er et close-up af de sukkersøde blomstermotiver: De er for øvrigt meget nemme at hækle, så det er et hurtigt og hyggeligt projekt. Jeg sørgede for at hæfte ender med det samme. Jeg tillod simpelthen ikke mig selv at begynde på en ny blomst før enderne var hæftet på den jeg lige havde lavet. Fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg ville gå død i at hæfte alle enderne til sidst.. Og så hæklede jeg sammen undervejs, det sparede mig for en del træls monteringsarbejde (og flere ender..). Apropos ender, så arbejdede jeg med mange bolde for hele tiden at have så mange forskellige farver at vælge imellem som muligt. Så hvis man lægger ud med to 100 grams Zauber-bolde vil jeg anbefale at man ikke blot tager tråde både indefra og udefra de 2 bolde, men også skiller boldene ad i mindre dele (hiver en ordentlig klump af "indmaden" ud) for at have endnu flere farver ved hånden. Det er forøvrigt ægte efterårsfarver jeg har hæklet i. De nedfaldne blade fra bærmisplen danner perfekt camouflage for vesten. Man kan på en måde sige den er Top-secret 🙂 Opskriften er undervejs, og meget snart klar. Den bliver sat til salg i butikken og, når den er blevet forvandlet til engelsk, også på Ravelry.
Der er Zauberball-garn tilovers efter buksestrikningen. Og på Karins blog er der lokkende fotos af et smukt hæklet tørklæde.. Jeg har nærkigget det søde blomstermotiv og prøvehæklet et par stykker. Det ser foreløbigt fint og rigtigt ud, synes jeg, og i stedet for at hækle et tørklæde som Karin har gjort, har jeg besluttet at det skal blive til en kort bolero-agtig vest. Har på nuværende tidspunkt ingen som helst plan for forløbet – der skal vist måles, tegnes og regnes lidt før jeg hækler videre.
Der er gået næsten to uger siden FiberFesten, og jeg er omsider faldet ned igen. Faktisk brugte jeg Julia Zahles flotte hals-ting "Nessie" som fald-ned-strik. Jeg slog op til den få dage efter FiberFesten, hvor jeg havde set og beundret både Original-Nessie og et par stykker mere, og blev færdig i går. Resultatet, min "FiberFest-Nessie" elsker jeg helt vildt! Et spændende design, en nem opskrift og noget smukt håndspundet garn, så går det jo ikke helt galt. Og det var perfekt ned-stressning. Her den originale Nessie, som Jette holder frem (bemærk, Jette har selv en Nessie om halsen..)
Så nu er jeg klar til at skrive lidt om FiberFest 2011. Det var Madam Munchs idé. Hun kom en dag hen til mig i butikken og foreslog at vi lavede en slags strikkedag ovre i Mølleskolens store lyse aula. Med strikke'café og boder. Vi blev hurtigt enige om at der skulle være nogen workshops, så folk kunne lære noget nyt samtidig med at de hyggede sig.. 🙂 Og så fik vi fat på Spindeforeningen som med-arrangør. FiberFesten var født.
Lørdag d. 19. marts stod vi således klar på Mølleskolen. Med 6 vidt forskellige workshops, 10 salgs- og udstillingsboder, en veludrustet Café Ganefryd og godt med bord- og stoleplads til strkkefolket, som vi håbede ville møde talstærkt op. Og det gjorde de! Fremmødet oversteg alle vore vildeste forventninger. Det strømmede ind med (især) kvinder lige fra morgenstunden, og de slog sig ned, strikede og snakkede og hyggede, lige indtil vil lukkede igen ved 17-tiden.
Det var mageløst! Her kommer et par indtryk fra dagen i foto-albumform..
Bodil byder velkommen. Allerede kl. 9 var der mange mennesker.. Men mange skulle jo også i gang med deres workshops. Herunder ses Cornelia Hamilton, der underviser i "Knuder i strik/strik med knuder på". Og her er et kig ind til de hakkende: Der blev arbejdet koncentreret for at lære at lave hakkede tekstiler som disse: Ude i aulaen var der gang i FiberFesten. Caféen havde dagen lang (selvom det toppede omkring frokosttid) en lang kø.. Folk hyggede sig og sad og strikkede lystigt i caféen. Et kig til nogen af boderne, der så fine og indbydende ud. Herunder syede tasker med genbrugs-broderier af Jette Nielsen: Og så kigger vi ned på smukke plante- og svampefarvede garner af Karin Bech Hansen:
Herover Mie Poulsens skønne filtede ting og beklædningsgenstande. Jo, der var meget at se på, og også nye ting at lære selv om man ikke lige var på workshop. I den åbne strikkecafé var der forskellige demo'er, her er det Irene Birk fra "På Pinden", der demonstrerer möebiusopslagning. Et tilløbsstykke! Workshops'ene kørte igen efter frokost, og her ser vi Joan Pedersens hold i neverkontstrikning: Stor koncentration, men også tid til grin og snak, kan man se! Mestringen af den smukke neverkont-teknik er da også værd at bruge krudt på: Der blev også spundet. På Karin Hørkildes workshop (herunder) lærte kursisterne at spinde på håndten, og dem der allerede kunne det fik f.eks. lært at navaho-tvinde på tenen.
Sådan en samling smukke håndtene kan da give alle garn-elskere lyst til at lave det selv! Her er det strikdesigneren Cornelia Hamilton, der modtager "sæt-i-gang-undervisning" af Pia Aaes fra Spindeforeningen. . Ud på eftermiddagen blev der lidt mere "luft" i aulaen, og selv jeg kunne finde tid til en hurtig kop kaffe og en lille snak omkring bordet med strikkevennerne.. God stemning, hygge og strik var fremherkende hele dagen.
Det var som sagt en fantastisk FiberFest, den lørdag for snart 2 uger siden. Vi gør det igen til næste år, Bodil og jeg, har vi bestemt. Så håber vi bare at det bliver mindst lige så hyggeligt som det her 🙂 Tusind tak til alle jer, der gjorde det til en dejlig dag. – Og nu skal I lige se min version af den populære Nessie.. Okay så. Lige ét enkelt foto mere..
"Sail to the Moon" hedder min netop færdige sweater. Den er opkaldt efter en dejlig, stille sang fra mit yndlings-band, Radiohead, lidt fordi de ottekantede moduler i den valgte farveholdning godt kan minde om måner eller andre himmellegemer. Jeg er yderst tilfreds med Sail to the Moon! Den er blevet nogenlunde som jeg forestillede mig da jeg slog op til de første moduler tilbage i april 2010, selvom dengang havde jeg ikke alle de blå blomstermotiver i tankerne. Hullerne mellem modulerne viste sig dog at blive for store til at blive ignoreret, så løsningen blev hæklede motiver i mange blå Supersoft-farver. Modulerne er strikket af Noro Silk Garden Sock. Farven (nr. s269) er desværre udgået, men der er naturligvis mange andre pragtfulde farveholdninger at vælge imellem. Den kan også strikkes i Noro Flower Bed, hvilke udvider farvemulighederne rigtig meget! Garnforbruget blev 4 nøgler á 100 gram – plus måske 25 meter af et femte nøgle.. Jeg løb tør for garn da jeg var halvfærdig med kanterne og havde så heldigvis hamstret rigeligt af måne-farven.. 🙂 De hæklede blomster tog max. 50 gram tilsammen af forskellige blå rester. Jeg brugte som sagt SuperSoft, men andre garner i samme tykkelse vil også kunne anvendes.
Den udførlige opskrift er klar til salg i butikken. Den kan købes uden garn, til en pris af 75 kroner, men køber man garnet til den samtidig kan den fås for kr. 25,-
I sail to the moon I spoke too soon And how much did it cost I was dropped from The moonbeam And sailed on shooting stars
Maybe you'll Be president But know right from wrong Or in the flood You'll build an Ark
Det drejer sig om ganske få dage, så er min modulære sweater "Sail to the Moon" klar til brug! Jeg glæder mig meget til at vise den frem både her på bloggen og i butikken, når nu de sidste blå blomster er hæklet, enderne er hæftet og den er vasket og tør igen! Indtil da vil jeg lige vise en af de blå blomster, som er strøet ud over hele sweateren: Der er stadig en hel del huller tilbage at hækle blomster i, så tilbage til arbejdet!
Garnet fra sidste indlæg, som jeg spandt på Them-tenen, blev til en hue til min søde pige. Jeg fandt opskriften på den i Interweave Crochet Fall 2010, den hedder "Snow Queen Hat". Selve huen er jo strikket, helt enkelt på rundpind i glatstrikning og uden nogen som helst dikkedarer. Men så skulle der jo en hæklet kant på, og til det formål gravede jeg et bundt spelsau/angora-garn frem. Det er så længe siden jeg har spundet det at jeg næsten havde glemt det.. Men den lyse grå syntes jeg passede fint til de hæklede motiver.
Jeg fulgte opskriften til en voksen-hue, men da jeg brugte pinde der var en anelse tyndere end opskriften sagde kom den jo fint til passe til den 11-årige.. 🙂
Mit falklands-spindeprojekt går strygende! Jeg nyder virkelig processen med at spinde de enkelte farver fra det malede uldbånd på mine håndtene, og tvinde dem til lækkert klassisk 2-trådet garn. Jeg forestiller mig jo noget vildt flot fair isle strik til dette garn.. Det her billede er nogle dage gammelt og viser det første færdige bundt og spindingen af nr. to, og jeg er jo kommet noget længere. Faktisk er jeg halvvejs, og har spundet 4 af de 8 bundter.
Og så har jeg også leget lidt med fibre og farver. En ny palette har set dagens lys. Jeg kalder den for "Skumring". Her ses fire forskellige slags fiberbånd i farven, falklandsuld, merino/bambus, bfl/silke og bfl: Alt det hele har forladt hylden igen allerede, så jeg skal snarest i gang med at farve "Skumring" igen..
Lidt strik: Mine skønne stribede leggings er ved at ligne noget nu. Det kommer til at passe fint med den kolde årstid og færdiggørelsen af disse garanteret varme lange underbukser.. Garnet er Crazy Zauberball i to farveholdninger. Jeg har strikket 3 omgange med hver farve og synes det giver en spændende virkning med de evigt skiftende farver. De to garn-farver er godt nok forskellige, men ligner hinanden lidt. Det er farverne "Flussbett" og "Schokoladenseite". Nu tilbage til sofaen og strikkeriet!
Tones hæklede tæppe er nu helt færdigt, og vi er to glade piger her i huset! Tæppet endte, efter vask, med at måle 110 x 160 cm og det vejer 1,3 kg. Arbejdet med det har været hyggeligt og det er gået relativt hurtigt. Ja, hvem skulle nu have troet at det ville kunne lykkes mig at gøre så stort et håndarbejde færdigt på kun 2½ måned? Kryds i kalenderen og flidspræmie..
Der er herlig knald på farverne, og tæppet lyser flot op hvor det bliver bredt ud. Min søn skal naturligvis også have et tæppe, men det skal være helt anderledes. Er på tegnebrædtet lige nu.. I lettere panik over at jeg nu var færdig med Tones Tæppe skyndte jeg mig at åbne et Geilsk strikkekit. Det er sommerblusen "Løbetid", der skal strikkes til udstilling i butikken. Et ukompliceret arbejde, der bare skrider stille og roligt fremad. Så langt er jeg kommet indtil videre: Garnet er det nye Geilske 3-trådet uld/bomuld, og det er virkelig skønt at strikke med. "Løbetid" kan også strikkes i uld.
Hey, se lige.. jeg har fået en pris! Tusind tak, kære Dorte, det var sødt af dig 🙂
Reglerne for denne Award er sådan her: – Kopier
Awarden ind på din blog. Tak og link til den som har givet dig den.
–
Link til 7 andre og spred lidt glæde. – Fortæl 7 ting om
dig selv.
7 ting om mig (som I nok ikke vidste i forvejen): – Jeg har en underlig drøm om at flytte til Sverige. – Jeg er chokolade-narkoman. – Jeg løber helst på bare fødder. – Jeg er bange for store dyr, som f.eks. heste og køer, men edderkopper er søde.. – Jeg synes at live-shopping er helt forfærdeligt! Det er okay on-line. – Jeg ender altid særdeles tæt på dead-line med diverse opgaver. Altid. – Jul, pynt og gaveræs synes jeg er skrækkeligt. Glæder mig altid til januar..
