Forleden var jeg på besøg i den hyggelige strikkecafé i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Arrangørerne havde inviteret mig til at komme og fortælle lidt om min butik, garnerne og de modeller jeg går og laver. Det gjorde jeg gerne, og det var en rigtig god aften, med rigtig mange søde og interesserede strikkere. Vi sad og strikkede i et hyggeligt, omend lidt dunkelt, bar-lokale, og der var fyldt godt op!
Jeg håber mit lidt dårlige mobil-foto kan give et lille indtryk af stemningen til det hyggelige Pakhusstrik-arrangement. Tak fordi i ville ha' mig 🙂
Jeg havde jo et par modeller (eller tolv..) med derned, blandt andet denne her:
Det er nr. 2 version af jakken "Ørnekol", som jeg første gang strikkede i 2008 eller -9. Den nye version her har jeg dog ikke selv strikket. Det har Jette, min strikkefe, gjort, og hun har præsteret et rigtig flot stykke arbejde. Den skulle strikkes i en ny version fordi det ene af de garner der oprindelig blev brugt i jakken, Noro Iro, desværre udgik. Jeg valgte så at erstatte Iro'en med Noro Kureyon og Istex's Lett-lopi, som bliver strikket sammen, 1 tråd af hver kvalitet. Lett-lopi'en ligger i rigtig mange smukke tweed-agtige farver, og Jette og jeg valgte sammen 6 forskellige farver, som passer til de mange farver i Kureyon-garnet. Ved at skifte farve i Lett-lopi'en i takt med at Kureyon-garnet skifter farve opnås samme effekt som det udgåede Iro-garn gav, men til en langt mere overkommelig pris. Den mørke bundfarve er Álafoss Lopi, også fra Istex. Jeg er ret vild med de islandske garner fra Istex De er smukke, varme og robuste, og så er de oven i købet billige! Det kæmpemæssige udvalg af islænder-modeller som Istex kommer med i en lind strøm gør det næsten umuligt at modstå fristelsen.. Og jeg bukker vist snart under og strikker mig en ægte islænder!
Men først er der jo et veritabelt hav af UFO'er der skal færdiggøres.. Lige nu gælder det dette modulære eventyr, som jeg kalder "Sail To The Moon".
Jeg er i dag komme så vidt at jeg har strikket skulder-modulerne, så nu kan strikketøjet ligefrem hænges på en gine! Det er dejligt, for så kan man jo bedre vurdere om man er på rette spor i det man laver. Og det synes jeg faktisk jeg er. Det bliver en vid model som vil kunne passe fra størrelse small til large, antager jeg på nuværende tidspunkt. Der kommer lange ærmer i, og i alle hullerne vil jeg hækle blomster i forskellige blå farver, som jeg allerede så småt er begyndt på.
– Det er så spændende at strikke sådan noget som man ikke helt ved hvordan bliver. Det er en stor udfordring og glæde. Og især bliver man glad når det kommer til at se ud nogenlunde som man forestillede sig dengang idéen opstod og blev skitseret på ternet papir.
Til sidst vil jeg lige vise noget ganske særligt svampefarvet garn, som min nabo Hanne har farvet i denne uge. Hun fandt her i efteråret en pæn portion af den fantastiske lilla-farvende svamp, Rødlig Okkerporesvamp, og nu skulle der så farves! Jeg fik lov til at få et par bundter SuperSoft med (Hanne farver karteflor) og her ses resultatet:
Garnet ude til højre og kartefloret helt til venstre er fra 1. bad. Smukt lilla, et perfekt resultat! I midten ses uld og garn fra 2. bad, der mildt sagt gav en noget halv-kedelig kulør.. Vi havde forventet et efterbad der ville give lysere lilla, ikke dette grålig/grønlige noget. Men sådan er det jo med naturlig farvning, det er aldrig til helt at forudse resultaterne, og der er næsten altid overraskelser nede i gryden. Det er jo blandt andet også derfor det er så fascinerende.. 🙂
Nu tilbage til sofaen og "Sail To The Moon".
Det var en rigtig hyggelig aften. Nu skal jeg i gang med jakken og glæder mig helt vildt. Der er så også lige vesten!!! Og hvad skal først?
Det er store beslutninger, jeg er ude i 😉