Spinding og farvning.

Fiberfesten er nu lige om hjørnet. Om 14 dage går det løs med workshops, udstillinger, strikkecafé og forhåbentlig en masse glade gæster! Stress-symptomerne har meldt deres ankomst, og for at styre nerverne lidt må der jo noget spinderi til! Det er bare guld: man kan ikke være stresset og så spinde samtidig🙂
Så her er lidt diverse:
Farvetangora
Noget sjat-farvet angora, som jeg tilfældigvis gravede frem fra en kasse under jagt på noget andet. Det måtte jeg bare have på rokken! Smukke gylden-røde-brune-grønlige nuancer på den naturligt grå angorauld. Hvad det skal bruges til ved jeg ikke endnu, men der er lidt over 100 gram af den farvede portion, så der er da nok til.. et-eller-andet.
Min dejlige tyrkiske Jenkins Lark spinder noget forårsgrønt merino/silke:
Jenkinslarkmerinosilke
Fibrene har jeg scoret i en bytte-runde som vil lavede i Spindeforeningen sidste år, og det er Annie der har lavet de smukke grønne farver. Der er også her ca. 100 gram. På tenen, som den ser ud på fotoet, sidder ca. 12 gram. Jeg vil forsøge om den kan klare 25 gram..
Og så har jeg også lidt gang i denne her spindepind:
Aaesrussiskyak
Det er min nye Aaes Russiske i wengé-træ, som jeg købte til generalforsamlingen i Spindeforeningen i søndags. På sådan en russer-pind spinder man jo med kartegarnsmetode, altså det lange bagudrettede træk "long draw", og det er jo lige metoden til de helt korte fibre som dette yak-uld. Hu-hej, som det går forbavsende nemt at spinde de ultrakorte yakfibre på Russeren! I løbet af ganske kort tid havde jeg næsten fyldt tenen (billedet viser kun begyndelsen) med den lækreste bløde yak-tråd. Denne tråd har jeg tænkt skulle være en af 4 helt forskellige tråde i et kabeltvundet garn. Dette er 2. tråd i firkløveret. Første tråd er spundet (på min Jenkins Delight), det er en corridale/alpaca-tråd i brunlige nuancer. Hvad der skal være de to sidste tråde er endnu ikke besluttet. Måske en tråd shetlandsuld og en tråd silke?

Jeg har også farvet lidt. Der gik en bestilling ind på 600 g uld-fibre i farveholdningen "Fjord", så jeg farvede 1 kilo plus en portion silkehankies. Sidstnævnte ses her:
Silkhankiesfjord
De er nu på hylden i butikken, og det kommer de 200 gram falklandsuld og 200 gram merino/bambus-fibre, der ikke er forudebestilt, også når det er helt tørt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s