"Dydsmønster" af Bente Geil:
Det er ikke så tit jeg bliver fristet til at strikke andre designeres modeller, for det er jo i den grad sjovt at lave dem selv helt fra bunden af! Men Bente Geil har bare en måde at tænke strikdesign på som er så helt forskellig fra min at det pirrer min nysgerrighed, og hendes modeller er altid spændende og lidt anderledes. Derfor frister det meget.. Det nye Tweed-garn fortjener jo også at blive præsenteret ordentligt i butikken, derfor satte jeg for et stykke tid siden i gang med Dydsmønsteret.
Så langt er jeg nået:
Færdig med bærestykket og ærmerne er "sat fra". Herfra går det nedover i ukompliceret stil, og så mangler der jo lige pludselig blot ærmerne. Nå ja, det kan tage lang tid endnu, men jeg arbejder på sagen herhjemme i sofaen, når der er tid og lejlighed til den slags sysler!
Snoningerne der pryder denne søde cardigan er lidt specielle. Det er "falske" snoninger, og de strikkes uden hjælpepind, ved at man trækker forlængede masker over så der dannes et kryds. De ligner næsten almindelige snoninger, men er lidt fladere i strukturen.
Derudover har jeg jo et hav af påbegyndte, halvfærdige og nogle nærmest glemte strikkeprojeketer rundt i skabe, skuffer, kurve, poser og tasker. Mon jeg nogensinde formår at arbejde mig så meget igennem bunken at jeg får et overblivk over det?? Og er det i øvrigt noget at stræbe efter?..
Uha, er det noget at stræbe efter?
I perioder synes jeg bare, de skal ligge der til jeg ikke kan lade være med at strikke på dem. I andre perioder synes jeg, at jeg bør gøre dem færdige uanset hvad. Jeg har ikke svaret.
Er det nemmere/hurtigere at strikke de der falske snoninger end de “rigtige”.
Jeg har også planer om at strikke den nemlig.