Udgivet i Skriv en kommentar

Tour de Fleece dag 7

Ja, så nåede Touren gennem den første uge – næsten. Dagen er ung endnu og jeg er vist ikke færdig med dagens Tour-spinderi endnu. Jeg er nemlig lige klar til at tvinde noget helt vildt tyndt wensleydale-uld som jeg blev færdig med at spinde i går. Her ses de to enkelttråde, på hver deres letvægts-ten (disse er fra 3G-Woodworks, købt for et par år siden og højt skattet).
Wensleydalelace2tene
I dag har jeg lavet mig en tvindebold. Det skete ikke uden sværdslag, for trådene er rigtig tynde og gik over indtil flere gange under opvindingen. Men en tvindebold blev til og nu er jeg klar til at tvinde!
Tvindeboldwensleydale
En tvindebold er guld værd, især når man skal arbejde med tynde tråde. Jeg kan levende forestille mig den fuglerede jeg ville ende op med hvis jag forsøgte mig med at tvinde fra hver sin bold, eller endnu værre: direkte fra tenene. Med trådene pænt organiserede ved siden af hinanden kan man tvinde i ro og mag uden de helt store problemer. 7-9-13..

Jeg har farvet lidt til butikken, for jeg havde næsten tomme hylder.. Beklager det dårlige foto, men her er altså hylden med mine håndmalede uld-hjul:
Uldhjulpaahylden
Som det ses er der ikke så meget på lager lige nu. (Lagerlisten kan for øvrigt ses på min butiks-hjemmeside) Til venstre 3 hjul i "Krokus", i midten 4 hjul i "Efterår" og til højre igen "Krokus" og nederst et par "November"-hjul.
Jeg går snarest i krig med at male noget mere uld. Der er dog en bestilling der skal laves først (når fibrene kommer..) og derefter vil jeg farve en portion i farven "Bærmispel".

 

Leave a Reply