Lad mig sige med det samme: det er *ikke* optimalt at farve i køkkenet i en lille lejlighed. Alt for lidt plads. Bordpladen er mindst en halv meter for kort. Ovnen er for lille. Væggene er for hvide og det lyse trægulv for u-plettet – endnu da .. Og det er på ingen måder praktisk når ulden så er blevet skyllet og skal hænge og tørre i en mindre evighed. Og det regner udenfor. Tørrestativet må stå i brusekabinen med dryppende, nyfarvede fiberbånd. Det er upraktisk og besværligt at komme i bad. Våd uld lugter heller ikke særlig godt.
– Så jeg leder med lys og lygte efter et farveværksted. Tæt på, billigt, lyst og med god plads ..
Forleden farvede jeg en portion fibre i farveholdningen “Visne Asters”. Baserne, som det hedder i fagsproget, er BFL-uld, Shetlandsuld, Kent Romney (en ny darling – rigtig lækker uld!) og luksusblandingen ShetLinSilk.
“Visne Asters” er en gammel kending, og den har jeg lavet et utal af gange. Jeg blev inspireret til farveholdningen af en blomsterkrukke på en terasse i november. Sørgelige blomster, mildt sagt, hængende med hovederne og totalt færdige med at se godt ud. Lige bortset fra farverne: de falmede rosa og røde nuancer, der i døden gik over i beige, gulbrune og mørke bordeaux og lilla toner. Smukt, smukt! Det er så det, jeg har forsøgt at fange i fibrene.
Når det hele engang er tørt viser jeg resultatet 🙂
Spindingen af katteuld/fåreuld skrider stille og roligt fremad. De første par spoler er færdige. Garnet bliver lækkert blødt og med en fin “halo”. Jeg håber Tigermis’s menneske bliver tilfreds!
