Tag: shetland

Et strikkebælte (knitting belt eller makkin belt) er et redskab, som de hurtigt-strikkende kvinder på Shetlandsøerne brugte – og nogle gør det stadig – som hjælp til at arbejde effektivt med strikningen.
Strikning var nemlig ikke for sjov. Det var helt afgørende for den daglige økonomi, for indkøb af mad og andre fornødenheder, at de shetlandske “crofters” (landbofolk) kunne supplere familiens indkomst gennem strikning og salg af det strikkede.
Den indkomstkilde var så vigtig, at de strikkende kvinder altid havde strikketøjet i gang. Og det var vitterligt hele tiden: mens der blev lavet mad, passet børn, hentet brændsel og hvad de ellers lavede. For at det kunne være så effektivt som muligt brugte man et strikkebælte, der er en aflang læderpude, udstoppet med hestehår eller lignende, og med små huller til at stikke enden af strikkepinden ind i.

Sådan bruges et strikkebælte

Strikkebæltet bliver spændt fast om livet, så “puden” sidder over højre hofte.
Strikningen foregår med en slags forlængede strømpepinde, 30 eller 40 cm, med spids i begge ender. De 2 eller 3 af pindene sidder i strikketøjet (når der strikkes rundt – ellers bruges naturligvis blot 1 pind til maskerne), og den pind, der strikkes med, og som vi plejer at holde i højre hånd, stikkes ind i en af hullerne i strikkebæltet for at sidde fast og stationært der.
Dette for at man så ikke behøver at holde ved den højre pind under strikningen, og det er hurtigt at slippe strikkearbejdet (og få fat på det igen) når hænderne skal noget andet, f.eks. røre i gryden.
Garnet holdes traditionelt i højre hånd. Venstre hånd styrer venstre pind og nærmest skubber maskerne frem mod spidsen, så de kan fanges af den stationære pind i strikkebæltet. Lynhurtigt fører højre hånds fingre garnet ind omkring pindespidsen, og masken strikkes og glider ind fra venstre til højre pind.
Venstre hånd løfter ikke strikketøjet, men er blot støttende. Strikketøjet bindes (med en snor) fast til bæltet, så der altid er en vis modstand, det helt rigtige træk/stræk i arbejdet, så maskerne nemt kan skubbes frem på pinden. Garnet er også fastgjort til bæltet, ofte med en lille metalkrog. Dette sidste kender vi også herhjemmefra.

Jeg købte et strikkebælte via min leverandør af shetlandsgarn (Jamieson & Smith) af ren og skær nysgerrighed. Jeg er ikke ude på at bliver mester i hurtigstrik, men vil blot gerne forsøge mig med en lidt anden strikketeknik end den vanlige kontinentale metode.

Strikkebæltet er smukt lavet. Mit er af rødt læder og udstoppet med kapokfibre. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er et produkt jeg sælger i butikken, og det kommer jeg heller ikke til. Strikkebælterne håndlaves i få eksemplarer og sælges kun via Jamieson & Smith’s webshop.

Jeg har haft mit strikkebælte et stykke tid. Det har ligget på hylden og pyntet, mens jeg har forsøgt at samle mod til at prøve kræfter med det. Det skete så her for nogle dage siden! Første stop: Youtube. Min søgning på “how to use a knitting belt” gav indtil flere brugbare hits, og efter lidt research var jeg klar til at strikke en lille prøve.
Især denne video synes jeg hjælper godt og viser teknikken meget tydeligt:

Jeg valgte til min første prøve at strikke med en tråd i højre hånd (baggrundsfarven) og en tråd i venstre (mønsterfarven). Det er nemlig lidt forskelligt hvordan shetlænderne holder garnet, og det anbefales at finde sin egen foretrukne metode. Men et garn i hver hånd kunne jeg da i det mindste strikke “normalt” med den ene tråd (venstre hånd), og kun strikke anderledes med tråden i højre hånd.
Altså, det var ikke særlig let .. Og det gik bestemt ikke hurtigt! De 200 – 300 masker i minuttet som nævnes i nogle af videoerne kommer jeg aldrig op på! Det gør nu heller ikke noget – det er ikke det, der betyder noget for mig.

Jeg opdagede, at jeg strikker lidt mere fast end jeg plejer, når jeg bruger strikkebæltet. Min prøve på pind 3 mm gav mig 26 masker på 10 cm. Normalt har jeg 24 – 25 masker på pind 3 i mønsterstrik. Lidt ujævnt blev det også, da det var baggrundsfarven (højre hånd) der blev fastere strikket end mønsterfarven.

Begyndervanskeligheder, tænker jeg. Men næste gang vil jeg prøve at strikke med begge tråde i højre hånd. Så skal baggrundsfarven holdes over pegefingeren og mønsterfarven over langfingeren.

En anden udfordring jeg er stødt på, er at jeg har fået temmelig ondt i venstre håndled .. Åbenbart har jeg været anspændt på en uheldig måde under “træningen”, for visse bevægelser og belastninger giver mig et jag af smerte. Ikke rart, så jeg holder lige en lille pause og får ro på muskler og sener inden jeg spænder strikkebæltet på igen.

Happy knitting! 🙂