Jeg er voldsom stor fan af strikdesigner Felicity Ford.
Felix, som hun også kaldes, strikker, synger, observerer, leger og skriver i Reading, England, og har netop udgivet sin anden bog:
Knitsonik Stranded Colourwork Playbook
Felix arbejder ikke helt som andre strikkere. Hendes bog fordyber sig ikke i modeller og opskrifter (jo, der er et par stykker, og de er ret fede!!!) men mere i metode. Inspiration fra hverdagen. Leg med mønsterdesign, farver og former.

Bogen er et festfyrværkeri af vidunderlige farvesammensætninger og mønsterfortolkninger af hverdagens inspirationskilder, om det så er murværk, blomster eller asfalt!

Felix’ første bog, Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook, som udkom i 2016, er en af mine absolut yndlingsstrikkebøger – et værk som jeg vender tilbage til gang på gang. Sådan bliver det også med 2’eren, kan jeg allerede fornemme. En værdig opfølger!
Jeg har købt et meget begrænset parti hjem som jeg tilbyder til salg til kr. 199,- pr stk plus forsendelse. Send mig en besked (mail, SMS el. lign) hvis du bare må eje denne fabelagtige og stærkt inspirerende bog om farver, mønsterstrik og kreativ leg 🙂

Hej!
Jeg vil rigtig gerne købe ” Stranded colourbook playbook” af dig, hvis du har flere tilbage.😀
Kh Kirsten Hvid
Hej Kirsten.
Det kan jeg godt forstå! Det er en fabelagtig og inspirerende bog for alle, der elsker farver og mønsterstrik. MEN – jeg har ikke flere lige nu – er du villig til at vente et par uger?
Mvh. Birthe
Ja det haster ikke 😘
Kan du også skaffe den første?
Kh Kirsten
Den første har jeg på lager 🙂
Dejligt!
Jeg vil gerne købe begge to, når du får nr 2 hjem igen.
Kh Kirsten