For snart et ĂĄr siden hev jeg en fiber-fletning ned fra hylden. Den bestod af South American-uld, mohair og tussahsilke, og jeg havde indfarvet den i farveholdningen “Blomsterkrukke”.

Jeg spandt fibrene fra en ende af. Jeg trak tot efter tot af fiberbåndet og spandt dem på håndten, stille og roligt og meget hyggeligt .. 🙂

Lige i starten spandt jeg bare – men hurtigt besluttede jeg at jeg ville væve et eller andet med dette garn, som 1-trĂĄdet islæt. Derfor lavede jeg smĂĄ papirsspoler (til væveskytten), som jeg tilpassede skaftet pĂĄ hĂĄndtenen. PĂĄ den mĂĄde behøvede jeg ikke at haspe garnet af hĂĄndtenen inden vævning, men kunne blot sætte spolen med 1-trĂĄdet garn direkte i væveskytten. Smart! I øvrigt kan jeg, hvis nogen vil anvende denne metode, varmt anbefale at rulle spolerne af Samvirke-bladet. Perfekt tynd papirskvalitet. Jeg rullede hver spole af en kvart side (del siden i kvarte og klip hjørnerne afrundede), direkte pĂĄ hĂĄndtenens skaft og lukkede med et stykke tape. Klar til spind – klar til væv.

Jeg satte numre på spolerne, så jeg kunne væve dem i den rigtige rækkefølge (modsat rækkefølge af spinding, altså sidst spundne spole først). Dette valg tog jeg fordi jeg ønskede helt glidende farveovergange i mit stof. Havde jeg vævet i tilfældig rækkefølge, eller blot modsat rækkefølge (første først), ville jeg have fået mere eller mindre markerede farveovergange. Det ville også have været flot, tror jeg! Men jeg måtte jo tage en beslutning .. 🙂
Vævningen gik jeg i gang med i juleferien. I Thomas’ vel-assorterede garn-stash fandt jeg en spole med tyndt uld/silke garn. 17/2, tror jeg nok det er. Farven er mørk rødlig blommefarvet – et perfekt match til fibrene. Haps! (Tak, skat ..)
Trenden lavede jeg ret smal, 50 cm. Dette for at farverne i islætsgarnet skulle fylde en god flade inden ser kom skift til næste farve. Jeg bommede, søllede, rittede (1-2-3-4 lige over) og bandt op til en helt simpel lærredsvævning.
Og så gik vævningen i gang.
Undervejs fødtes tanken om at sy en kjole af stoffet. En ganske særlig kjole .. Og undervejs mĂĄtte jeg tilbage til spindingen – der skulle 100 gram mere til, og til den opgave brugte jeg min fine Bosworth Løndal Cherry Plum Mini hĂĄndten.

Hvis nogen fĂĄr lyst til at spinde pĂĄ hĂĄndten, sĂĄ vil jeg varmt anbefale at investere i en Bosworth-ten (eller flere). De drejes særdeles dygtigt af Jonathan B og fĂĄr lavet smuk finish af Sheila B. Der er uhyggelig mange smukke træsorter at vælge imellem – sĂĄ pas pĂĄ! Man kan godt komme til at udvikle en lille samler-mani ..
Håndtenene sælges fra USA via dette website, og det kan også anbefales at følge med i Bosworth-gruppen på Ravelry, hvis man går i købs-tanker ..

Stoffet blev færdigt og klippet ned i starten af juni. Jeg havde besluttet mig for at sy en ret enkel og ukompliceret kjole (for jeg kan ikke sy!), og valget faldt pĂĄ en sød model af Sarah Howard / Get Weaving. Model GW DR005. Opskriften lĂĄnte jeg af Elisabeth – tusind tak for det! Det er en løstsiddende kjole med korte raglan-ærmer og lommer. Sarah Howard har specialiseret sig i at lave symønstre til hĂĄndvævet stof, typisk smalle baner. Fordi stoffet er sĂĄ smalt er kjolen konstrueret med sømme midt for og bag, foruden sidesømme.
Jeg har godt nok en symaskine, men jeg kunne simpelthen ikke nænne at køre det hĂĄndvævede stof igennem den. Med min mangel pĂĄ sy-erfaring var jeg sikker pĂĄ at jeg ville ødelægge stoffet – trække det ud af form eller noget .. Derfor besluttede jeg at hĂĄndsy. Hertil fik jeg god hjælp fra Susanne, der har syet rigtig meget vikingetøj i hĂĄnden. Jeg har set hvor smukt tøj hun væver og syr – hun er simpelthen ekspert i dette! Tusind tak for hjælpen, Susanne 🙂
Sy-processen gik forbavsende nemt, og det var super-hyggeligt at sidde i sofaen med sytøjet. Selvfølgelig tog det længere tid en hvis jeg havde høvlet det igennem symaskinen, men som sagt – jeg var øm over det lette, løstvævede stof, og jeg nød virkelig at sy kjolen i hĂĄnden. SĂĄ meget, at jeg helt har glemt at tage billeder af processen ..
Kjolen var færdig ca. en uge før vores bryllup i lørdags d. 5. september. Og ja, det blev den kjole jeg valgte til den store dag! 🙂
SĂĄ dette var altsĂĄ en lille fortælling om denne kjoles tilblivelse, lige fra hĂĄndfarvet luksus-spindefiber til færdig beklædning. Uden venners hjælp og gode rĂĄd havde jeg ikke fuldført dette – stort tak for al hjælp!
Og 1000 kys og tak til min dejlig ægtemand for trendgarn, bomme-assistance, moralsk opbakning og den smukke brude-buket!






Hej. Sikke en masse smukt håndværk og viden. Jeg er selv ved at begive mig ud i denne verden (af fibre og tekstiler), du nævner myntefibre. Hvor får man fat i disse ? Eller hvordan fremstilles de ? Vh. Sara
Hej Sara. Tak for de pæne ord 🙂
Jeg fĂĄr fremstillet en luksusfiberblanding med myntefibre i hos et spinderi i England. Hvordan myntefibrene fremstilles – og om man selv kan lave fibre af myntestængler – det kan jeg desværre ikke svare pĂĄ. Men mit gæt er, at det er maskinel og kemisk proces, som ikke rigtig kan oversættes til hjemmebrug .. Det er noget andet med f.eks hør og nældefibre. Disse plantefibre har været brugt i ĂĄrhundreder, og man kan godt gøre det selv ogsĂĄ i vore dage. Det kræver dog særlige redskaber, god tid og know-how. HĂĄber du kan bruge mit svar!
Mvh Birthe
Fantastisk SMUK kjole, SMUKT par! Stort tillykke med brylluppet!!!! 🙂
Tusind tak! 🙂
wow! lækkert håndværk, lækkert slut-produkt, og lækker brud. rigtig meget til lykke!
kh.fra Island
Frida
Tusind tak, lækre Frida! 🙂
Tusind gange tillykke med brylluppet. Jeg håber i får et dejlig liv sammen med masse af kærlighed
🌹🌹🍾🍾🎉🇩🇰🇩🇰
Tak, Laila 🙂