For snart et år siden hev jeg en fiber-fletning ned fra hylden. Den bestod af South American-uld, mohair og tussahsilke, og jeg havde indfarvet den i farveholdningen “Blomsterkrukke”.
Jeg spandt fibrene fra en ende af. Jeg trak tot efter tot af fiberbåndet og spandt dem på håndten, stille og roligt og meget hyggeligt .. 🙂
Lige i starten spandt jeg bare – men hurtigt besluttede jeg at jeg ville væve et eller andet med dette garn, som 1-trådet islæt. Derfor lavede jeg små papirsspoler (til væveskytten), som jeg tilpassede skaftet på håndtenen. På den måde behøvede jeg ikke at haspe garnet af håndtenen inden vævning, men kunne blot sætte spolen med 1-trådet garn direkte i væveskytten. Smart! I øvrigt kan jeg, hvis nogen vil anvende denne metode, varmt anbefale at rulle spolerne af Samvirke-bladet. Perfekt tynd papirskvalitet. Jeg rullede hver spole af en kvart side (del siden i kvarte og klip hjørnerne afrundede), direkte på håndtenens skaft og lukkede med et stykke tape. Klar til spind – klar til væv.
Jeg satte numre på spolerne, så jeg kunne væve dem i den rigtige rækkefølge (modsat rækkefølge af spinding, altså sidst spundne spole først). Dette valg tog jeg fordi jeg ønskede helt glidende farveovergange i mit stof. Havde jeg vævet i tilfældig rækkefølge, eller blot modsat rækkefølge (første først), ville jeg have fået mere eller mindre markerede farveovergange. Det ville også have været flot, tror jeg! Men jeg måtte jo tage en beslutning .. 🙂
Vævningen gik jeg i gang med i juleferien. I Thomas’ vel-assorterede garn-stash fandt jeg en spole med tyndt uld/silke garn. 17/2, tror jeg nok det er. Farven er mørk rødlig blommefarvet – et perfekt match til fibrene. Haps! (Tak, skat ..)
Trenden lavede jeg ret smal, 50 cm. Dette for at farverne i islætsgarnet skulle fylde en god flade inden ser kom skift til næste farve. Jeg bommede, søllede, rittede (1-2-3-4 lige over) og bandt op til en helt simpel lærredsvævning.
Og så gik vævningen i gang.
Undervejs fødtes tanken om at sy en kjole af stoffet. En ganske særlig kjole .. Og undervejs måtte jeg tilbage til spindingen – der skulle 100 gram mere til, og til den opgave brugte jeg min fine Bosworth Løndal Cherry Plum Mini håndten.
Hvis nogen får lyst til at spinde på håndten, så vil jeg varmt anbefale at investere i en Bosworth-ten (eller flere). De drejes særdeles dygtigt af Jonathan B og får lavet smuk finish af Sheila B. Der er uhyggelig mange smukke træsorter at vælge imellem – så pas på! Man kan godt komme til at udvikle en lille samler-mani ..
Håndtenene sælges fra USA via dette website, og det kan også anbefales at følge med i Bosworth-gruppen på Ravelry, hvis man går i købs-tanker ..
Stoffet blev færdigt og klippet ned i starten af juni. Jeg havde besluttet mig for at sy en ret enkel og ukompliceret kjole (for jeg kan ikke sy!), og valget faldt på en sød model af Sarah Howard / Get Weaving. Model GW DR005. Opskriften lånte jeg af Elisabeth – tusind tak for det! Det er en løstsiddende kjole med korte raglan-ærmer og lommer. Sarah Howard har specialiseret sig i at lave symønstre til håndvævet stof, typisk smalle baner. Fordi stoffet er så smalt er kjolen konstrueret med sømme midt for og bag, foruden sidesømme.
Jeg har godt nok en symaskine, men jeg kunne simpelthen ikke nænne at køre det håndvævede stof igennem den. Med min mangel på sy-erfaring var jeg sikker på at jeg ville ødelægge stoffet – trække det ud af form eller noget .. Derfor besluttede jeg at håndsy. Hertil fik jeg god hjælp fra Susanne, der har syet rigtig meget vikingetøj i hånden. Jeg har set hvor smukt tøj hun væver og syr – hun er simpelthen ekspert i dette! Tusind tak for hjælpen, Susanne 🙂
Sy-processen gik forbavsende nemt, og det var super-hyggeligt at sidde i sofaen med sytøjet. Selvfølgelig tog det længere tid en hvis jeg havde høvlet det igennem symaskinen, men som sagt – jeg var øm over det lette, løstvævede stof, og jeg nød virkelig at sy kjolen i hånden. Så meget, at jeg helt har glemt at tage billeder af processen ..
Kjolen var færdig ca. en uge før vores bryllup i lørdags d. 5. september. Og ja, det blev den kjole jeg valgte til den store dag! 🙂
Så dette var altså en lille fortælling om denne kjoles tilblivelse, lige fra håndfarvet luksus-spindefiber til færdig beklædning. Uden venners hjælp og gode råd havde jeg ikke fuldført dette – stort tak for al hjælp!
Og 1000 kys og tak til min dejlig ægtemand for trendgarn, bomme-assistance, moralsk opbakning og den smukke brude-buket!
