Udgivet i Skriv en kommentar

Håndspinding til et projekt

Under Tour de Fleece spandt jeg 100 gram af luksusblandingen Polwarth/Rose/Cashmere (PRC) i farven Firenze Fiesta. Dette spindeprojekt handlede udelukkende om at spinde 3-trådet, med farvestyring i form af “op-op-ned”, som jeg kalder det ..

Framed Fiesta

De 100 gram var hurtigt spundet og tvundet, og jeg havde ingen strikkeplaner med det i begyndelsen. Men så skete der jo det, at designeren Andrea Mowry i juli måned udgav sin opskrift på årets Rhinebeck Sweater, en flot boxy-style sweater: “Framed“.
Til den skal der bruges 2 mønsterfarver plus en kontrastfarve til kanter, og med det samme kunne jeg se, at mit “Fiesta”-garn ville være perfekt som den ene af mønsterfarverne. Blot havde jeg brug for dobbelt så meget, så jeg måtte i gang med håndtenene og en luksus-fletning mere ..
Til de 2 andre farver i “Framed” valgte jeg, efter et par strikkeprøver, mit håndfarvede Falkland Lace i “Abrikos” og “Sailor”. Falkland Lace er et 1-trådet garn, som jeg kædetvandt til 3-trådet.

Til det sidste var jeg lidt i tvivl om der ville være kontrast nok mellem de farver, jeg har valgt. Kontrast mellem de 2 mønsterfarver er vigtig for at stjernemønsteret skal træde tydeligt frem, og der skal også være en god kontrast mellem mønsterfarverne og kantfarven. Et billede i sort/hvid har overbevist mig om, at kontrasten er okay ..
I modsætning til de fleste af de mange hundrede Ravelry-strikkere, der er i gang (eller allerede er færdige) med deres “Framed”, har jeg valgt den lyseste farve som kantfarve. Tiden vil vise om det er en god idé (- men det tror jeg ..).

Tubular Cast On

I aftes var alt mit garn, håndspundet/håndtvundet, endelig tørt, og jeg slog op til min semi-håndspundne udgave af “Framed”.
En ny lærdom fik jeg med mig, nemlig at mestre “tubular cast on”, også kendt som “italiensk opslagning”. Jeg var helt på bar bund her, for jeg har altid benyttet mig af almindelig krydsopslagning, eller når det handler om modulstrik, strikkeopslagning.
Heldigvis har Mowry en rigtig fin lille YouTube-tutorial om tubular cast on. Nem at følge og forstå, og jeg fik uden de store problemer slået de 234 masker op, strikket opsætningspindene, samlet til rundstrikning – og så i gang med ribkanten.

Der er et par skønhedsfejl i min kant, og jeg aner ikke hvordan de er opstået .. Men helhedsindtrykket synes jeg er fint; kanten er smukt afrundet – det er bare virkelig pænt!

Jeg glæder mig nu til at få gang i mønsterstrikningen, og håber virkelig at der er kontrast nok .. Som tidligere skrevet, så har jeg gennemtrawlet folks Ravelry-projekter for at få ro i sindet. Men får man nogensinde det?? Hm. Tror bare jeg strikker min “Framed Fiesta” som planlagt.
Her ses 3 af de mange, mange “Framed”, der allerede er produceret:

Alt det andet ??

Men hov! Hvad nu med alle UFO-strikketøjerne og spindeprojekterne der ligger og venter? Jo-jo, de skal nok få opmærksomhed, det lover jeg mig selv.
“Argiope” i J&S 2ply Jumper Weight mangler et halvt ærme, samt kanter fortil og rundt i nakken.
Mit kombi-spindeprojekt kører på sidste spole på Polonaisen.
“Eldrige”-toppen i Noro Silk Garden Sock Solo Tweed er jeg over halvvejs med.

Så det går nok. Det kører. Ikke stresse .. Husk, der er jo også en vild-med-vilje-have at nyde, ture at løbe og kantareller at plukke ..
Der er også “Fibre i Farver”, næste gang på tirsdag d. 13/8 kl 11. Der vil jeg blandt andet vise en ny flok håndtene, netop indleveret fra dygtige Peter Dejbjerg. Håber vi “ses” der!
Mvh Birthe P

Udgivet i 8 kommentarer

En kjoles tilblivelse

For snart et år siden hev jeg en fiber-fletning ned fra hylden. Den bestod af South American-uld, mohair og tussahsilke, og jeg havde indfarvet den i farveholdningen “Blomsterkrukke”.

“Blomsterkrukke” på South American-uld, mohair og tussahsilke

Jeg spandt fibrene fra en ende af. Jeg trak tot efter tot af fiberbåndet og spandt dem på håndten, stille og roligt og meget hyggeligt .. 🙂

Spinding på en håndten fra Bosworth Spindles. En Padauk Mini.

Lige i starten spandt jeg bare – men hurtigt besluttede jeg at jeg ville væve et eller andet med dette garn, som 1-trådet islæt. Derfor lavede jeg små papirsspoler (til væveskytten), som jeg tilpassede skaftet på håndtenen. På den måde behøvede jeg ikke at haspe garnet af håndtenen inden vævning, men kunne blot sætte spolen med 1-trådet garn direkte i væveskytten. Smart! I øvrigt kan jeg, hvis nogen vil anvende denne metode, varmt anbefale at rulle spolerne af Samvirke-bladet. Perfekt tynd papirskvalitet. Jeg rullede hver spole af en kvart side (del siden i kvarte og klip hjørnerne afrundede), direkte på håndtenens skaft og lukkede med et stykke tape. Klar til spind – klar til væv.

1-trådet garn på spoler, klar til vævning.

Jeg satte numre på spolerne, så jeg kunne væve dem i den rigtige rækkefølge (modsat rækkefølge af spinding, altså sidst spundne spole først). Dette valg tog jeg fordi jeg ønskede helt glidende farveovergange i mit stof. Havde jeg vævet i tilfældig rækkefølge, eller blot modsat rækkefølge (første først), ville jeg have fået mere eller mindre markerede farveovergange. Det ville også have været flot, tror jeg! Men jeg måtte jo tage en beslutning .. 🙂

Vævningen gik jeg i gang med i juleferien. I Thomas’ vel-assorterede garn-stash fandt jeg en spole med tyndt uld/silke garn. 17/2, tror jeg nok det er. Farven er mørk rødlig blommefarvet – et perfekt match til fibrene. Haps! (Tak, skat ..)
Trenden lavede jeg ret smal, 50 cm. Dette for at farverne i islætsgarnet skulle fylde en god flade inden ser kom skift til næste farve. Jeg bommede, søllede, rittede (1-2-3-4 lige over) og bandt op til en helt simpel lærredsvævning.
Og så gik vævningen i gang.

Undervejs fødtes tanken om at sy en kjole af stoffet. En ganske særlig kjole .. Og undervejs måtte jeg tilbage til spindingen – der skulle 100 gram mere til, og til den opgave brugte jeg min fine Bosworth Løndal Cherry Plum Mini håndten.

Denne smukke bossie er lavet af mirabelletræ fra vores egen baghave. Thank you, Sheila and Jonathan B! So lovely!!

Hvis nogen får lyst til at spinde på håndten, så vil jeg varmt anbefale at investere i en Bosworth-ten (eller flere). De drejes særdeles dygtigt af Jonathan B og får lavet smuk finish af Sheila B. Der er uhyggelig mange smukke træsorter at vælge imellem – så pas på! Man kan godt komme til at udvikle en lille samler-mani ..
Håndtenene sælges fra USA via dette website, og det kan også anbefales at følge med i Bosworth-gruppen på Ravelry, hvis man går i købs-tanker ..

Stoffet blev færdigt og klippet ned i starten af juni. Jeg havde besluttet mig for at sy en ret enkel og ukompliceret kjole (for jeg kan ikke sy!), og valget faldt på en sød model af Sarah Howard / Get Weaving. Model GW DR005. Opskriften lånte jeg af Elisabeth – tusind tak for det! Det er en løstsiddende kjole med korte raglan-ærmer og lommer. Sarah Howard har specialiseret sig i at lave symønstre til håndvævet stof, typisk smalle baner. Fordi stoffet er så smalt er kjolen konstrueret med sømme midt for og bag, foruden sidesømme.

Jeg har godt nok en symaskine, men jeg kunne simpelthen ikke nænne at køre det håndvævede stof igennem den. Med min mangel på sy-erfaring var jeg sikker på at jeg ville ødelægge stoffet – trække det ud af form eller noget .. Derfor besluttede jeg at håndsy. Hertil fik jeg god hjælp fra Susanne, der har syet rigtig meget vikingetøj i hånden. Jeg har set hvor smukt tøj hun væver og syr – hun er simpelthen ekspert i dette! Tusind tak for hjælpen, Susanne 🙂
Sy-processen gik forbavsende nemt, og det var super-hyggeligt at sidde i sofaen med sytøjet. Selvfølgelig tog det længere tid en hvis jeg havde høvlet det igennem symaskinen, men som sagt – jeg var øm over det lette, løstvævede stof, og jeg nød virkelig at sy kjolen i hånden. Så meget, at jeg helt har glemt at tage billeder af processen ..

Kjolen var færdig ca. en uge før vores bryllup i lørdags d. 5. september. Og ja, det blev den kjole jeg valgte til den store dag! 🙂

Så dette var altså en lille fortælling om denne kjoles tilblivelse, lige fra håndfarvet luksus-spindefiber til færdig beklædning. Uden venners hjælp og gode råd havde jeg ikke fuldført dette – stort tak for al hjælp!
Og 1000 kys og tak til min dejlig ægtemand for trendgarn, bomme-assistance, moralsk opbakning og den smukke brude-buket!

Udgivet i Skriv en kommentar

Ny fiberblend: Corriedale/alpaca/peduncle-silke

Denne luksus-fiberblanding af corriedale, alpaca og peduncle-silke (her i huset også kaldet CAP) har jeg glædet mig til at vise! Den er smuk, glansfuld og god at spinde ..

Det nøjagtige indhold af fibre er 75% hvid corriedale-uld, 12,5% lys brun babyalpaca og 12,5% grå pedunclesilke. De to fotos af de ufarvede fibre er lidt forskellige – det er lysforholdene under fotograferingen der spiller ind. Begge fotos gengiver i og for sig farven naturtro ..
Lad mig fortælle lidt om de enkelte fibre i CAP-blenden:

Corriedale-uld
Corriedale er en aldeles skøn all-round uldtype. Meget nem at arbejde med i spindingen, og garnet bliver blødt og semi-glansfuldt. Corriedale tager farve rigtig smukt, dybt og jævnt.

Baby-alpaca
Lange fibre, 24 – 26 my, blødhed og varme. Det er nøgleordene for baby-alpacaen i denne blend. Farven er lys brun (fawn).

Peduncle-silke
En relativt kortfibret og superblød silke, udvundet af tilhæftnings-delen fra tussahsilke-kokoner. Farven er en helt speciel og meget smuk mørk grå. Peduncle er ikke så glansfuldt som andre silketyper.

Jeg har lavet den første farvning på CAP-blenden i farveholdningen “September”. Meget længe siden jeg sidst har farvet “September”, og jeg havde næsten glemt hvor fin den er med sine bløde, lidt støvede grønne, gyldne, røde og lilla nuancer.

“September” på CAP-blend

Blenden tager farven smukt, og fordi den i sig selv er en smule grålig/brunlig og ikke blot hvid, bliver resultatet en lidt afdæmpet farveharmoni med liv og spil!
Thomas kastede sig straks ud i at spinde en garnprøve:

Fibrene opdelt i mange tejer, klar til spinding!
Spinding af “September”-farven på CAP-fiberblend
Thomas’ strikkeprøve og garn

Thomas’ vurdering af corriedale/alpaca/peduncle-blenden:
“På grund af de forskellige fiberlængder skulle jeg lige vænne mig lidt til spindingen af blenden – derefter var den meget nem at arbejde med. Jeg har spundet den hurtigt. Fra tejer, 2-trådet.
Den er dejlig at strikke med, og det færdige strik har en flot, skinnende blank overflade.”

Jeg er ikke selv nået til at spinde CAP-blandingen endnu, men min oplevelse af farveprocessen er helt igennem positiv. Fiberbåndet er jævnt og glat – flot præpareret – og blenden tager smukt imod farverne.
Når jeg (meget snart) spinder den, vil jeg spinde den longdraw, sandsynligvis fra fold, enten på Riberokken eller på en understøttet håndten.

I shoppen ligger nu CAP-fletninger i “September”. Flere farveholdninger følger naturligvis snart! Har du ønsker om en bestemt farveholdning, så giv mig endelig besked ..

“September” – 100 g CAP-blend