Den skinner jo helt vildt!
Solen styrer totalt lige nu, og det skal da udnyttes. Ikke kun til lækre svømmeture i de lokale skovsøer og aftenspind på terrassen (nå nej – mitter!) men også til bæredygtig plantefarvning i miniformat.
Solfarvning. Et bundt garn i hvert glas, plantemateriale og alun i, og derpå ud i solen i et par uger. Så enkelt er det. Det skal ikke passes. Kun beundres, når man tilfældigvis kommer forbi, og måske lige flyttes en anelse engang imellem for at få mest mulig sol og varme. Man kan vende glassene op-ned engang imellem, hvis man ønsker farvestoffet jævnere fordelt, men det er jo en smagssag. Jeg gør det (næsten) aldrig.
Resultaterne fra maj måneds solfarvning ses her. I det første glas havde jeg gyvel, skræppeblade og mælkebøtteblomster. Det nærmest selvlysende gule garn i midten har ligget i mirabelleblade og lugter stadig lidt råddent, selv efter grundig vask og skylning i eddikevand .. Bundtet til højre er farvet med kraprod.
Nu har jeg sat 3 glas over igen, for sommeren er jo først lige begyndt!
Til venstre ses et glas med uldkrøller fra wensleydale-får. Det har fået selskab af noget blåtræ i en gammel nylonstrømpe – fordi det vil være et mareridt at pille alle blåtræstumperne ud af ulden ellers .. Jeg forventer noget lilla-agtigt.
I midten er der stokroser. Sorte blomster. Jeg regner også her med noget over i det rødviolette. Spændende!
Til højre er det krap igen. Det er et genbrugs-farvebad, og jeg får nok et bundt meget lyst orange garn.
Alt har selskab af alun, ca. 20 gram pr. 100 gram uld, og i de to første glas er der desuden 7 – 8 gram vinsten, fordi jeg lige har købt noget. Egentlig er det ikke nødvendigt, men det kan give lidt til farvernes klarhed, siges der.
Nu venter vi et par uger eller 4, alt efter solskinstimer og farvemesterens tålmodighed.