Udgivet i 2 kommentarer

Solfarvning, part 1 + 2.

Den skinner jo helt vildt!
Solen styrer totalt lige nu, og det skal da udnyttes. Ikke kun til lækre svømmeture i de lokale skovsøer og aftenspind på terrassen (nå nej – mitter!) men også til bæredygtig plantefarvning i miniformat.
Solfarvning. Et bundt garn i hvert glas, plantemateriale og alun i, og derpå ud i solen i et par uger. Så enkelt er det. Det skal ikke passes. Kun beundres, når man tilfældigvis kommer forbi, og måske lige flyttes en anelse engang imellem for at få mest mulig sol og varme. Man kan vende glassene op-ned engang imellem, hvis man ønsker farvestoffet jævnere fordelt, men det er jo en smagssag. Jeg gør det (næsten) aldrig.

solfarvningsresultater
1: Gyvel, skræppe og mælkebøtte. 2: Mirabelleblade. 3: Krap

Resultaterne fra maj måneds solfarvning ses her. I det første glas havde jeg gyvel, skræppeblade og mælkebøtteblomster. Det nærmest selvlysende gule garn i midten har ligget i mirabelleblade og lugter stadig lidt råddent, selv efter grundig vask og skylning i eddikevand .. Bundtet til højre er farvet med kraprod.

Nu har jeg sat 3 glas over igen, for sommeren er jo først lige begyndt!

solfarvning7juni18
1: Blåtræ. 2: Stokrose. 3: Krap, restbadet.

Til venstre ses et glas med uldkrøller fra wensleydale-får. Det har fået selskab af noget blåtræ i en gammel nylonstrømpe – fordi det vil være et mareridt at pille alle blåtræstumperne ud af ulden ellers .. Jeg forventer noget lilla-agtigt.
I midten er der stokroser. Sorte blomster. Jeg regner også her med noget over i det rødviolette. Spændende!
Til højre er det krap igen. Det er et genbrugs-farvebad, og jeg får nok et bundt meget lyst orange garn.
Alt har selskab af alun, ca. 20 gram pr. 100 gram uld, og i de to første glas er der desuden 7 – 8 gram vinsten, fordi jeg lige har købt noget. Egentlig er det ikke nødvendigt, men det kan give lidt til farvernes klarhed, siges der.

Nu venter vi et par uger eller 4, alt efter solskinstimer og farvemesterens tålmodighed.

Udgivet i Skriv en kommentar

Resultat af farvning med Almindelig Syre

Så blev det plantefarvede garn tørt!
Forleden plukkede jeg ca. 700 gram blomster/frøstande af planten Almindelig Syre. Vi har rigtig mange af den slags lige nu, så det var oplagt at afprøve dem til plantefarvning.

Posen fuld af syre-blomst
Posen fuld af syre-blomst

Først kogte jeg de afribbede blomster/frøstande et par timer, lod det køle af og siede det. I farvesuppen anbragte jeg 2 x 100 gram hvidt uldgarn – det ene bundt alun/vinsten-bejdset og det andet bundt uden nogen bejdse.
Jeg varmede op og lod det simre i ca. en time.
Afkøling i suppen til næste dag, hvor jeg fiskede garnet op og vaskede/skyllede det.
Efterbadet blev brugt til et bundt alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn. Samme procedure her.
Og sådan her ser det ud:

Garn farvet med Almindelig Syre
Garn farvet med Almindelig Syre

Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Midten: Ubejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Til højre: Alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn, 2. bad.
Jeg tror godt man kan konkludere at bejdsning er overflødigt ved farvning med Almindelig Syre. Der er en anelse forskel på farven, men ikke meget, og faktisk synes jeg den ubejdsede er finest!
Forleden talte jeg med en biolog-ven om denne plante, og bevæbnet med en kæmpemæssig Nye Nordiske Flora-bog kunne hun fortælle mig at syre (som findes i rigtig mange varianter) er nært beslægtet med både skræppe og rabarber. Med den oplysning faldt der ligesom nogle videns-brikker på plads, for både skræppefrø og rabarberfrø kan jo farves med, og heller ikke her er bejdsning nødvendigt (i hvert fald ikke med rabarber) – sikkert på grund af plantens indhold af oxalsyre.
Jeg må i marken igen efter mere syre! Og måske noget skræppe også.

I går var jeg med min mand i skoven for at lede efter svampe. Der er Sortfiltet Viftesvamp (Tapinella atrotomentosa) på vej i stort tal, så jeg fik mig en posefuld med hjem til farvegryden. Jeg tog kun stokkene, da det forekommer mig at farven er kraftigst i den del af svampen. Det er dog ikke noget jeg ved med sikkerhed – det skal komme an på nogle prøver ..
Tidligere tiders farvning med denne svamp har givet anledning til frustrationer .. For farvebadet bliver fantastisk smukt rødviolet, og i begyndelsen af farvetiden ser garnet ud til også at få den farve – men det ændrer sig efter kort tid i gryden, og så (alt efter bejdse) bliver garnet gråt, brunligt eller grågrønligt.
I går lagde jeg 2 bundter garn i gryden, et bundt alun/vinsten og et bundt ubejdset. Men som noget nyt lagde jeg garnet i mens svampene stadig var i gryden. Svampene havde jeg lagt i en vaskepose for ikke at gøre garnet ulækkert og snasket. Jeg tog det også tidligere op – efter kun ca. 20 minutter i farvebadet – og lagde garnet i rent vand med ca. samme temperatur som farvebadet, hvorefter det fik lov til at stå og køle af.
Et nyt bundt ubejdset garn blev puttet i gryden til svampene. Det fik så ca. en time, hvorefter der blev lukket og slukket.

Nu hænger det hele til tørre.

Farvning med Sortfiltet Viftesvamp
Farvning med Sortfiltet Viftesvamp

Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad
Midten: Ubejdset hvidt strømpegarn, 1. bad
Til højre: Ubejdset hvidt strømpegarn, 2. bad

Jeg kan super-godt lide det stålgrå! Med lidt god vilje har det en lille anelse violet skær – men dog slet ikke det rødviolette som var i farvebadet.
Jeg kunne godt lide at vide om der er nogen for hvem det er lykkedes at indfange det rødviolette. Intet af alt det jeg har læst om farvning med den Sortfiltede Viftesvamp har dog peget i den retning.