Udgivet i Skriv en kommentar

4 nye solfarvnings-glas

Det er jo helt fantastisk som solen skinner – og varmer. Der blev lovet 30 grader i dag, mindst, så i formiddags gik jeg i gang med at samle noget farvemateriale til en ny omgang solfarvning.
Gråbynke i en pose, prikbladet perikon i en anden. I gemmerne fandt jeg en tørret brunporesvamp som trængte til at blive anvendt ..
Thomas stod og arbejdede med noget mirabelletræ, så han skrællede noget bark af til mig – det er et forsøg, og faktisk har jeg aldrig farvet med bark før, så det er meget spændende.

Netop igangsat ..

Fra venstre mod højre: Brunporesvamp. Røde tulipankronblade + perikon. Mirabellebark. Gråbynke.
I alle glas har jeg opløst lidt alun og vinsten, og så er der 100 g uldgarn i hvert.
Som de fleste nok har bemærket, så blev det en stegende varm dag! Nu her til aften har jeg taget et billede igen.

Efter 8 timer i fuld sol

Der er sket lidt allerede, synes jeg. Jeg er meget spændt på at følge udviklingen i alle glassene, men især i det med mirabellebark. Vandet har allerede en varm, orange farve, men om det fæstner sig på garnet er svært at sige.

Udgivet i 2 kommentarer

Solfarvning, part 1 + 2.

Den skinner jo helt vildt!
Solen styrer totalt lige nu, og det skal da udnyttes. Ikke kun til lækre svømmeture i de lokale skovsøer og aftenspind på terrassen (nå nej – mitter!) men også til bæredygtig plantefarvning i miniformat.
Solfarvning. Et bundt garn i hvert glas, plantemateriale og alun i, og derpå ud i solen i et par uger. Så enkelt er det. Det skal ikke passes. Kun beundres, når man tilfældigvis kommer forbi, og måske lige flyttes en anelse engang imellem for at få mest mulig sol og varme. Man kan vende glassene op-ned engang imellem, hvis man ønsker farvestoffet jævnere fordelt, men det er jo en smagssag. Jeg gør det (næsten) aldrig.

solfarvningsresultater
1: Gyvel, skræppe og mælkebøtte. 2: Mirabelleblade. 3: Krap

Resultaterne fra maj måneds solfarvning ses her. I det første glas havde jeg gyvel, skræppeblade og mælkebøtteblomster. Det nærmest selvlysende gule garn i midten har ligget i mirabelleblade og lugter stadig lidt råddent, selv efter grundig vask og skylning i eddikevand .. Bundtet til højre er farvet med kraprod.

Nu har jeg sat 3 glas over igen, for sommeren er jo først lige begyndt!

solfarvning7juni18
1: Blåtræ. 2: Stokrose. 3: Krap, restbadet.

Til venstre ses et glas med uldkrøller fra wensleydale-får. Det har fået selskab af noget blåtræ i en gammel nylonstrømpe – fordi det vil være et mareridt at pille alle blåtræstumperne ud af ulden ellers .. Jeg forventer noget lilla-agtigt.
I midten er der stokroser. Sorte blomster. Jeg regner også her med noget over i det rødviolette. Spændende!
Til højre er det krap igen. Det er et genbrugs-farvebad, og jeg får nok et bundt meget lyst orange garn.
Alt har selskab af alun, ca. 20 gram pr. 100 gram uld, og i de to første glas er der desuden 7 – 8 gram vinsten, fordi jeg lige har købt noget. Egentlig er det ikke nødvendigt, men det kan give lidt til farvernes klarhed, siges der.

Nu venter vi et par uger eller 4, alt efter solskinstimer og farvemesterens tålmodighed.

Udgivet i 1 kommentar

Ikke noget at råbe Hurra for.

Sådan er det jo nogen gange.
Denne gang handler det om mit solfarvningsforsøg med den lille midterblomst fra Vild Gulerod. Den er lillebitte, så indsamlingen af ca. 2 gram tog ret lang tid. Det, og opstarten på solfarvningsglasset med den lille smule farvemateriale kan man læse om her.

I dag tømte jeg glasset. Dets udseende havde ikke ændret sig nævneværdigt siden jeg satte forsøget i gang for ca. 3 uger siden, og nu er sommeren ved at gå på hæld – solskinstimerne er færre og skyggerne længere.
Da jeg skyllede og vaskede garnet var der stadig lilla farvestof i både vand og de små blomster. Men der kom bare ikke rigtig noget på garnet, desværre. Meget svagt lyserødt, med lidt god vilje ..

Ufarvet (bejdset) til venstre og farvet til højre. Man kan godt komme i tvivl .. :-/
Ufarvet (bejdset) til venstre og farvet til højre. Man kan godt komme i tvivl .. :-/

Så ser det noget bedre ud med den aktuelle suppedas, som jeg har i gang på terrassen. Det er afkog af Kruset Skræppe, og garnet er lækkert spelsau til billedvæv.
Farvegrydetjek. Kruset Skræppe-frøstand og spelsau billedvævningsgarn.
Farvegrydetjek. Kruset Skræppe-frøstand og spelsau billedvævningsgarn.

Udgivet i 5 kommentarer

Mystisk farveeksperiment sat i gang!

I FaceBook-gruppen “Farverheksene” var der for nogen tid et af medlemmerne (Charlotte) der skrev at hun havde hørt at de bittesmå mørke blomstermidter i den vilde gulerod kunne bruges til at farve med. Hun skrev også, at hvis nogen havde lyst til at forsøge det, så ville i år være et godt tidspunkt, for det så ud som om der var rigeligt med vild gulerod derude netop i år.

Masser af vild gulerod
Masser af vild gulerod

Charlotte har fuldstændig ret. Der er vildt meget vild gulerod i år! Og det man skal bruge er bare en lille blomst på størrelse med en knappenål, så der skal altså også mange planter til!
Den lille mørke blomster-dut i midten - det er den der (måske) kan farves med!
Den lille mørke blomster-dut i midten – det er den der (måske) kan farves med!

Jeg har tænkt over det et stykke tid, og ikke rigtig orket at plukke alle de små-dimser – men så i dag tog jeg mig alligevel sammen og gik en tur ud på marken. Det tog mig en hyggelig times tid at indsamle sølle 2 gram … Da jeg fik dem vejet blev jeg helt mismodig. Normalt regner man med mindst samme vægtmængde plante som garn, så jeg kunne hurtigt regne ud at det ville tage mig mere end en fuld arbejdsuge samt et kæmpeareal med vild gulreod hvis jeg skulle samle 100 gram mikro-blomster til farvning af 100 gram garn!
2 gram. Og så er der endda hvide med. Og måske insekter.
2 gram. Og så er der endda hvide med. Og måske insekter.

Men jeg besluttede mig for at prøve hvor meget tju-bang der egentlig var i de små mørke blomster. Måske ville de vise sig at være ekstra kraftige, sådan lidt på linje med den fantastiske lille farvesvamp blodrød slørhat.
Så jeg hældte en smule kogende vand i glasset og rystede lidt.
Fin lilla!
Fin lilla!

Det gav hurtigt en flot lilla farve. Hurra!
Meeen – det var jo kun en bundslat. Alligevel fandt jeg et helt bundt alun/vinsten-bejdset uldgarn frem, varmede noget mere vand og satte det i værk.
Prinsesse-lyserødt?
Prinsesse-lyserødt?

En fin lyserød farve. Det bliver spændende om det ændrer sig efter et par dage i sensommersolen ..

Udgivet i Skriv en kommentar

Farvning med sorte tulipaner: resultater.

Så kom dagen hvor jeg hev de to bundter BFL-Steps strømpegarn op af deres solfarvningsglas. De har stået der længe, måske en måned, og suget den sol der nu blev os tildelt. Ikke meget, men med den aktuelle vejrudsigt vil jeg starte en ny omgang op, så nu er det ud med disse!

Sort tulipan, garn og alun/vinsten har stået en måned i glassene
Sort tulipan, garn og alun/vinsten har stået en måned i glassene

Jeg lagde garnet i skyllevand med et skvæt eddikesyre.

Skylning
Skylning

Kun en skylning, da jeg er bange for at al farven vaskes ud .. Min teori er at jo længere tid farvestoffet får lov til at sidde i garnet, jo bedre holder det. Derfor kun en skylning, og så til tørre.

I solen. Varieret lilla, brunligt og grønligt.
I solen. Varieret lilla, brunligt og grønligt.

Resultatet er fint, men i forhold til farven som jeg fik sidste år noget anderledes. Endnu en teori: For at få en god grøn fra de sorte tulipaner skal man bruge tørrede kronblade, ikke friske. De friske afgav nemlig helt tydeligt den lilla farve, mens de tørrede gav grønt, opdagede jeg da jeg startede farvningen.
Her ses garnet hængende i skyggen i Fandens Spadserestok-træet:

Til tørre i skyggen
Til tørre i skyggen

Jeg synes farven er rigtig flot, på en afdæmpet og dunkel måde. Jeg håber den holder!! Jeg er især nervøs for om den lilla farve vil ændre sig i retning af kedelig gråbrun når garnet er tørt. Vi får se!
Her er så lige et kig til de to øvrige glas jeg har i gang.

Til venstre: Blå akelejer med birkeblade på toppen. Til højre: Blå lupiner
Til venstre: Blå akelejer med birkeblade på toppen.
Til højre: Blå lupiner

De blå akelejer farvede jeg også med sidste år, og jeg ved at de virker, omend svagt. Jeg smed birkeblade øverst i glasset, fordi der var plads og for sjov ..
Blå lupiner. Hmm. Det ser ikke for lovende ud. På FaceBook har jeg set gode resultater med blå lupiner, men det har været med almindelig farvning, med afkogning og det hele. Måske kræver den plante højere temperaturer end et par ugers solbadning kan give.
Under alle omstændigheder er det her sjovt at lege med, og strømpegarn kan jo nærmest ikke blive for mærkeligt, vel? 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Solfarvning med kronblade fra sort tulipan

For få minutter siden satte jeg gang i 2 solfarvningsglas med BFL-Steps strømpegarn, alun/vinsten og alle de sorte tulipaner jeg har indsamlet og fået foræret her de seneste par uger.
Altså, jeg er jo dybt imponeret, beæret og taknemmelig! Folk her i byen har været så søde og gemt de afblomstrede kronblade til mig, så jeg faktisk rigtig meget materiale at gøre med. Tak, Maja, Anne Lise, Susanne, Danne, Karin, Mariann, Lene – og flere! I er fantastiske 🙂

Men selvom jeg har samlet mange kronblade kunne de sagtens være i de to henkogningsglas. Så nu er rub og stub brugt, og sommeren kan bare komme an med sol og varme.

Mens jeg “pakkede” glassene med garn og kronblade stod jeg og funderede lidt over hvad det mon egentlig er i blomsterne der giver farven? For de relativt friske (ikke tørrede) kronblade, som jeg puttede i bunden af glasset og gav en sjat næsten kogende vand, gjorde ikke vandet grønligt (som jeg oplevede sidste år), men i stedet lilla/rødviolet.
Men jeg fortsatte, først med alle de ikke-tørrede blomster og garn lagvist og så vand på. Til slut var der plads til mere i glasset, og frem kom en bøtte med helt knastørre tulipanblomster. De gav fingrene grønlig farve! Og da jeg skyllede bøtten for tørrede rester (for det hele skal jo med ..) blev det vand jeg skyllede med grønt.
Så der er mange spørgsmål til dette her eksperiment.
Kommer den “rigtige” grønne farve først efter tørring? Sidder farvestoffet måske kun (eller hovedsaligt) inde i det midterste sorte af blomsten? Støvdragere og/eller støvfang, hedder det vist nok. Hvis der er en biolog der læser med modtager jeg gerne rettelser .. 🙂

Anyway, sådan her ser glassene ud, helt nytillavede og netop sat ud i morgensolen.

Sorte tulipaner - Dag 1
Sorte tulipaner – Dag 1

Hvor længe skal de så stå? Ja, det kommer an på hvor godt vejret bliver, og også på hvor længe jeg kan styre min utålmodighed .. I hvert fald 2 uger.
Det glas, som jeg satte over for ca. 4 uger siden, og som har måttet lide under den koldeste og vådeste maj måned i mands minde, har jeg faktisk tømt ud her til morgen. I glasset var, foruden strømpegarnet, en masse skvalderkål og en håndfuld røde tulipaner. Det røde har da også givet farve, men da jeg skyllede garnet blev skyllevandet faretruende rødt, så jeg stoppede vaskeriet og hang bundtet til tørre med det samme. Det lugter heldigvis (og mærkelig nok!) helt godt – slet ikke råddent.
Farverne er pastel-agtige, lyserød og lysegul. Okay resultat, men ikke voldsomt sindsoprivende.

Skvalderkål og røde tulipaner efter 4 uger i dårligt maj-vejr ..
Skvalderkål og røde tulipaner efter 4 uger i dårligt maj-vejr ..

Hvis du selv har fået lyst til at solfarve lidt, så gå bare i gang! Det er meget nemt:
Du skal bruge nogle store glas med tætsluttende låg, noget garn eller uld, alun (og evt. vinsten, men det er ikke nødvendigt) og et solrigt sted.
Saml en masse planter. Det kan f.eks være birkeblade, prikbladet perikon, skvalderkål, granskud, brændenælde, kruset skræppe. Eller prøv med havens blomster, hvis der er nogen i dybe kraftige nuancer. Mørke stokroser skulle være gode, og morgenfrue og mørklilla akelejeblomster. Brug gerne forskellige planter/blomster i samme glas.
Til 100 gram garn/fiber bruges 25 gram alun (og evt. 10 gram vinsten), der opløses i kogende vand. Gør garnet vådt. Findel evt. planterne. Læg planter og garn lagvist i glasset, og fyld op med alun-vand. Hæld mere vand på så glasset er fyldt. Sæt det tillukkede glas i solen i mindst 14 dage.
– Det er en nem og hyggelig måde at farve på, og meget lidt ressource- og energikrævende.

Udgivet i Skriv en kommentar

Der sker ikke så meget ..

.. i det solfarvningsglas jeg satte over for næsten to uger siden. Der har nu heller ikke været særlig meget varme og solskin, så temperaturen i glasset har nok været på det jævne. I dag har det ellers været pænt og solrigt, men nu sejler der igen skyer ind fra vest.

Solfarvning uden sol ..
Solfarvning uden sol ..

I glasset er der et bundt strømpegarn (BFL-Steps). Af planter er der en masse skvalderkål og en håndfuld røde tulipankronblade. Vandet er tilsat alun og vinsten.
Skvalderkål har jeg farvet med før, og det giver en ikke særlig kraftig gulgrøn farve. De røde tulipankronblade er et forsøg. Når de sorte tulipaner kan farve, så kan de røde måske også? Det bliver interessant at se om det røde bliver siddende på garnet efter skylning. Engang. For det får i hvert fald mindst en ugen endnu, og forhåbentlig nogle flere soltimer.

For tiden strikker jeg på “Patchwork”-sweateren af Marianne Isager, som jeg købte hos Charlotte Tøndering da vi var til Saltum Uldfestival. Det kører godt, og jeg mangler ikke så forfærdelig mange firkanter før bagstykket er færdigt.

Smukke stribede tern
Smukke stribede tern

Det er et dejligt strikketøj og jeg glæder mig rigtig meget til at have den færdige sweater på. Den bliver rigtig flot og anvendelig, tror jeg.
Mine andre strikkeprojekter bliver desværre lidt syltet for tiden til fordel for “Patchwork”. Men venindenederdelen, som jeg strikker sammen med Elisabeth, skal i gang igen meget snart.
Jeg går også og brygger lidt på et nyt sweater-design, som skal strikkes i BFL-Steps, i dominoteknik. Men mere om det senere – lige nu er det på strikkeprøve-stadiet ..

GarnGalleriets nye tykke garn, Rapsodi, har jeg nu farvet op i disse farver: “Blodappelsin”, “Musevikke”, “Skifer”, “Krage” og “Vores Kat”. Snart følger “Jæger” og “Guldåre”, og længere har jeg så ikke planlagt.. Se dem i shoppen.
Rapsodi er 100% corriedale uldgarn. Det er 3-trådet og løber ca 100 meter på 100 gram. Pris: kr 109,- pr. 100 gram. En strikkeprøve med pind 6 mm gav mig en strikkefasthed på 13 masker og 20 pinde. Dejlig blødt og vamset! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Sommeraktiviteter / Summer activities

Det meste foregår udendørs når det er sådan et skønt sommervejr. Eller, det passer ikke helt. Det der skrappe solskin kan min hud ikke lide, så midt på dagen holder jeg mig for det meste inde.

Ude under den glohede sol står nu der 3 nye farveglas, sat i gang i går.

Solfarvningsglas, dag 1 / solar dyeing jars, day 1
Solfarvningsglas, dag 1 / solar dyeing jars, day 1

I glasset til venstre ser vi engbrandbæger, ørnebregne og fandens spadserestok. I midten er der perikon, gråbynke og rødløgsskaller, og til højre er der et glas med riddersporeblomster. Der er ikke nok blomster i det sidste glas – jeg går og venter på at der springer flere riddersporer ud, så fylder jeg op.
Det hele er eksperimenter. Det eneste jeg har prøvet før er perikon (flot gul farve) og gråbynke (grågrøn).
Garnet i glassene er mit strømpegarn, BFL-Steps.

Andre sommeraktiviteter:

Cirka halvvejs / about half way there
Cirka halvvejs / about half way there

Twilight in Lerwick.
Modellen er af Torirot og hedder “Next Year in Lerwick”. Navnet på min udgave hentyder til at de farver jeg har spundet til den for størstedelens vedkommende kommer fra min farveholdning ved navn “Skumring / Twilight”.
Det er en dejlig sweater at strikke. Masser af variation i mønsterstrikningen og masser af farver, så kedeligt bliver det ikke.

Og så er der jo også Tour de Fleece, hvor jeg i år kører for Team Bosworth 😉

Merino/soya-fibre i farve "Royal" på en letvægts-Bossie / merio/soy blend in "Royal" on FW Bossie
Merino/soya-fibre i farve “Royal” på en letvægts-Bossie / merio/soy blend in “Royal” on FW Bossie

– Jeg tror jeg er blevet Bossie-afhængig! Ikke alene er Bosworth-tenene fantastisk smukke i deres enkelhed og udførelse/finish, de spinder også helt eminent! Mine næste 2 håndtene er sådan set bestilt (jeg er på venteliste). Det bliver en Moosie, altså en tenvægt lavet af elg-gevir og så en “Swiss Pear”. – Fordi jeg fortjener det!

In English:
3 new solar dye jars have been set up yesterday. All experimental stuff!
I’m knitting on “Next Year in Lerwick”. My version is in handspun shetland yarn and I call i “Twilight in Lerwick”. Love it so far.
I’m spinning for the Tour de Fleece on Ravelry. This year I am on the Team Bosworth and spin some merino/soyfiber blend in colourway “Royal” on my FW Bird’s Eye Maple.
New bossies are on their way to me within the next few months: a moosie and a swiss pear.

Udgivet i 4 kommentarer

Solfarvning: glassene tømmes / Solar dyeing: emptying the jars

Nu har solfarvningsglassene stået næsten 14 dage, og jeg vil se hvordan garnet er blevet!

Solfarveglas. Fra venstre: krap/oregano, sort tulipan, thuja/bærmispel. Det lille glas er en prøve med thuja / solar dyeing jars. From left: madder root/oregano, black tulip, thuya/juneberry leaves. Small glass: testing thuya.
Solfarveglas. Fra venstre: krap/oregano, sort tulipan, thuja/bærmispel. Det lille glas er en prøve med thuja / solar dyeing jars. From left: madder root/oregano, black tulip, thuya/juneberry leaves. Small glass: testing thuya.

Her hænger strømpegarnet (BFL-Steps) til tørre, og jeg er tilfreds!

Lys mintgrøn fra sort tulipan, en smuk og varm gul fra thuja/bærmispel og en ret varieret orange fra krap/oregano. / Light minty green, a varm and pretty yellow and a very variegated orange.
Lys mintgrøn fra sort tulipan, en smuk og varm gul fra thuja/bærmispel og en ret varieret orange fra krap/oregano. / Light minty green, a varm and pretty yellow and a very variegated orange.

Nu vil jeg gå en lille tur på denne solrige midsommerdag. Forhåbentlig finder jeg plantemateriale til en omgang solfarvning mere. Hvad mon det bliver denne gang?

In English:
The second round of solar dyeing has come to an end, after 14 days of sunny and not-so-sunny days. I’m quite pleased with the results. Minty light green from the black tulip petals (second bath), a beautiful yellow from thuya and juneberry leaves and a quite variegated orange from the jar with madder root and oregano.
The yarn is sock yarn from my shop, BFL-Steps.
Now I’ll go for a walk on this beautiful midsommer day and pick plant material for the third round of solay dyeing.

Udgivet i 2 kommentarer

Plantefarvnings-resultater / Natural dyeing results

Jeg er stadig helt oppe at køre over den smukke flaskegrønne farve på mine alpaca/silke-fibre! De sorte tulipaner skal jeg så afgjort eksperimentere mere med næste år. Sådan her ser resultaterne fra solfarvning #1 ud:

Øverst strømpegarn med akelejer. Fra venstre: alpaca/silk fibre, gult med mirabelleblade og flaskegrønt med sort tulipan
Øverst strømpegarn med akelejer. Fra venstre: alpaca/silk fibre, gult med mirabelleblade og flaskegrønt med sort tulipan

Men hvordan er lysægtheden? Hvordan vil den se ud på uld? Og hvad mon der sker hvis man efterbehandler med enten syre eller base? Alt det finder jeg ud af om et års tid!

Jeg har også haft gang i den “rigtige” farvegryde.

Farvegryde med farvesuppe af mirabelleblade
Farvegryde med farvesuppe af mirabelleblade

Til det årlige Møllemarked her i landsbyen farvede jeg som sædvanligt en lille grydefuld garn. I år var det farvesuppe fra mirabelleblade jeg kogte alun/vinstenbejdset uldgarn i.
Hjemme i haven fandt jeg så nogle planter med orange stængelsaft – eller rettere: det var min mand der fandt dem, og fjernede dem i en hetz mod ukrudt.. Det viste sig at være svaleurt, og jeg kogte naturligvis de planter som han havde hevet op. Flot orange farvesuppe, der desværre kun gav en svag gullig farve til garnet. Jeg farvede et bundt ubejdset og et bundt alun/vinstenbejdset. Der var kun ganske svag forskel på de to bundter, så jeg tog det ubejdsede og gav det et basisk efterbad. Det gjorde farven lidt varmere og dybere. Her ses et “familiefoto” med mirabelleblade-garnet og de to svaleurt-garner.

Nuancer af gult / shades of yellow
Nuancer af gult / shades of yellow

Den varmeste gule er den ubejdsede der fik basisk efterbad. Ved siden af er svaleurt alun/vinstenbejdset, og den lyseste, let grøngullige, er mirabelleblade-garnet.
Jeg havde 2 af mirabellebladegarnet, og det enen bundt puttede jeg i går i efterbadet fra svaleurten, men smed så en lille håndfuld krap derned. Lidt træt af gult-gult-gult.. Dette garn hænger til tørre nu, og er blevet en slags brændt orange.

Der bliver også spundet i det dejlige vejr! Rokken kommer ud på terassen og jeg spinder på de 11 farver til sweateren “Next year in Lerwick”. Jeg er har nu spundet 6 af dem.

6 farver i shetlandsuld / 6 skeins of shetland wool
6 farver i shetlandsuld / 6 skeins of shetland wool

Nu kalder arbejdet: gårsdagens farvning af diverse fibertyper og garn i farven “Blå Bæk” skal skylles og hænges til tørre. Jeg skal pakke varer og på posthuset. Plus alt det andet. 🙂

English summary:
The yarn and fibres from the first solardye batch are dry, and I’m still very exited about that teal green from the black tulips. I hope it proves to be reasonably lightfast. Next year I’ll do a lot of experiments with those flower petals.
I have dyed some yellows in the dyepot. Mirabelle leaves, which gave med greenish light yellow and greater celandine (Chelidonium majus), which also gave light yellow, but with a different, more warm tone. The warmest yellow I got with an alkaline afterbath on the un-mordanted wool yarn (left, top).Spinning on warm summer days: I now have 6 of the required 11 colors ready. It is for the fair-isle style sweater “Next Year in Lerwick”.