Udgivet i 2 kommentarer

Prepare for lightspeed!!

Vi præsenterer 3 stjerne-funklende nye StarWars-farver 🙂

Det bliver svenskerne, der først får lov til at se/røre/købe vores nye farveholdninger i StarWars-serien. Vi tager nemlig til Kil (ved Karlstad) for at deltage i Fårfest i Kil fredag, lørdag og søndag.
Det bliver med garanti en fantastisk uldfestival, og vi glæder os rigtig meget til at hilse på både nye og bekendte kunder i Sverige.

De 7 “gamle” StarWars-farver:

For 2 år siden kom de første 4 i serien: “Master Yoda”, “Pod Racer”, “Gungan City” og “The Dark Side”. Sidste forår udgav vi 3 mere, nemlig “Queen Amidala”, “Tatooine” og “Tusindårsfalken”. De ser (kan se) sådan her ud:

De 3 nye ..

Alle 3 nye farveholdninger er inspireret af stærke kvindefigurer fra filmene.
Først Viceadmiral Holdo (fra filmen “The Last Jedi”), der på heroisk vis ofrede sit liv i kampen mod de imperialistiske styrker.

De næste to er figurer fra den seneste film, “The Rise of Skywalker”, som vi så i december sidste år.
Zorii Bliss – en barsk og mystisk tidligere krydderismugler fra planeten Kijimi:

Jannah – tidligere Stormtrooper, der efter sin flugt levede på planet Kef Bir som en sej og rå frihedskæmper.

Vi håber, at de nye farver falder i god jord. Jeg har i hvert fald farvet en hel masse uldhjul i “Holdo”, “Zorii Bliss” og “Jannah” – på mange forskellige uldtyper – og vi vil for første gang vise dem frem i Kil. 🙂

May the “Fårs” Be With You ..

“Holdo”. Thomas’ smukke garnprøve, vistnok på Ile-de-France-uld. 🙂
Udgivet i Skriv en kommentar

“The Force is Strong With This One”

Citatet er fra en StarWars-film, “Episode IV: A New Hope”. Det er Darth Wader, der i luftkamp forsøger at skyde Luke Skywalkers fighter ned, og han mærker The Force – Kraften – flyde fra sin modstander, sin egen søn ..

Her i huset i skovkanten er vi vilde med StarWars-sagaen. Så vilde, at vi sidste år planlagde en hel lille serie af StarWars-farver til mine fibre – og jeg havde dem klar til FiberFesten i Ry ’18. De første 4 i kollektionen var “Master Yoda”, Gungan City”, “The Dark Side” og “Pod Racer”, og jeg skrev lidt om dem i dette indlæg.

Der har som bekendt lige været FiberFest i Ry igen (i går, d. 9/3), og naturligvis skulle vi – i bedste filmsaga-stil – have et par nye StarWars-farver klar! Det blev til 3 helt nye farveholdninger, inspireret af personer, steder eller scener i filmene.

TUSINDÅRSFALKEN

Et rumskib ejet af Han Solo, der også er kaptajn på skibet. 2. piloten er wookien Chewbacca.

TATOOINE

Ørken-planet beliggende i “Outer Rim”. Her vokser Luke Skywalker op hos sin plejefamilie. Scenen er en solnedgang (dobbelt) set fra hans families gård.

QUEEN AMIDALA

Også kendt som Padme. Hun er Luke og Leia Skywalkers mor og regent på planeten Naboo.

Jeg håber at I tager godt imod de nye farver ..
Det er min overbevisning at vi i løbet af det næste års tid får brygget nogle flere StarWars-farver sammen – der er jo materiale til rigtig mange interessante farveholdninger i de 9 fabelagtige rum-eventyrfilm. Indtil da ..

.. May The Force Be With You ..