Udgivet i Skriv en kommentar

Tour de Fleece ’19

Nogle af jer har måske hørt om en sportsbegivenhed med en stor flok mænd, der i farvestrålende og tætsiddende tøj cykler rundt i Frankrig i løbet af 3 stegende hede uger i juli. Ja, nemlig: det er jo Le Tour de France. Det er meget spændende at følge med i, men endnu mere interessant er det at være med i noget selv ..

Derfor har Ravelry.com (verdens bedste sociale medie for strikkere, hæklere, vævere og spindere) for snart mange år siden (10-ish) opfundet den strålende, fantastiske og inkluderende spinde-begivenhed Tour de Fleece.
Tour de Fleece “køres” i samme tidsrum som cykelløbet – men det køres af håndspindere over hele verden, uden krav, kun for sjov og med plads til alle!
Kort fortalt går Tour de Fleece ud på at man tilmelder sig et eller flere teams – der er både Ravelrys officielle teams og en masse Wildcard-teams, som brugerne selv skaber.
Reglerne er enkle: der er ingen! Der er ingen krav om at man skal spinde og vise frem hver dag, men der er mulighed for det. Ingen vindere og tabere, men nogle teams har lodtrækningspræmier. Det handler kort sagt om at hygge sig med spinderiet og få en fest ud af det, i samspil med det eller de hold man har tilmeldt sig.

Spindeforeningens Ravelry-gruppe har et team i år. Vi er 12 “ryttere”, men er åbne for flere. Mange ser TdF som en kærkommen lejlighed til at få spundet et større projekt eller måske komme igennem noget, der er lidt vanskeligt / op ad bakke. Andre er blot med med lidt hygge-spind og synes det er inspirerende at følge lidt med i holdkammeraternes projekter.

Mine egne Tour-projekter omfatter “Tigermis”-garnet,Tusindårsfalken” og “Vandnymfe“.

100 g “Vandnymfe” på Polwarth/silke. Tenen er en Moosie fra Bosworth.
Tejer af Maine Coon katteuld (Tigermis) og hvid uld, til at spinde “Tigermis”-garn af på Ribe-rokken.
“Tusindårsfalken” på Naturbroget Merino. Spindes på Elizabeth-rokken.

Thomas er også med på holdet. Han har også flere Tour-projekter i spil, eksempelvis “Skovbund” på shetlandsuld, Det Blå Projekt og 3-trådet kæmmet “Queen Amidala“.

“Skovbund” på Naturbroget shetlandsuld
Det Blå Projekt. Noget af det ..
Kæmning af “Queen Amidala”-fibre. Ekstrafin Merino.

Her i huset sætter vi lidt en ære i at spinde – lidt eller meget – til hver eneste etape. For mit vedkommende har jeg udnævnt “Tigermis”-garnet til at være mit bjergetape-projekt, da det virkelig er op ad bakke for mig at spinde noget uden farver på .. Og jeg vil rigtig gerne være færdig med det. Nu. “Vandnymfe”-projektet er anderledes lokkende, og jeg nyder virkelig at spinde farverne på Moosie-håndtenen. En fornøjelse – lige ud ad landevejen med vinden i ryggen! “Tusindårsfalken” har jeg ikke fundet frem endnu – det bliver på de senere etaper.

Der trampes i “pedalen” i en af de skønne udendørs etaper ..
“Vandnymfe”, som jeg opdeler i 6 farver og spinder hver for sig. Hækletøjet er et test af mit helt nye garn, Corriedale Twist, i farven “Amarant”.

Som sagt er det superhyggeligt og meget inspirerende at følge med i hold-kammeraternes spinderier. Mange spoler bliver efterhånden fyldt med smukt, farvestrålende silke, dejligt naturfarvet Såne, turkisfarvet Suffolk og meget andet smukt garn. Der går jo også nemt lidt sport i det, og ekstra underholdende er det, når folks updates bliver skrevet lidt i “tour-jargon”.
Og hvis man spørger hvem der kører i den gule førertrøje, kan jeg kun svare: Det gør alle, der er med 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

T – farver

Farver, der begynder med T:

Tang

Tang er en grøn gradient. Nuancer af grønt skifter gennem fiberbåndet, fra lyse mod mørke.

Tatooine

Tatooine er en af farveholdningerne i StarWars-kollektionen. Sandfarvede, gyldne, gule, brune og lilla farver.

Tomat

Tomat er en monokromatisk farveholdning, og den er rød som en .. tomat.

Tsunami

Tsunami er en gradient, der går fra brun/sand over petrol/turkis til aqua/lyseblå. En af jeres favoritter!

Tulipanmark

Tulipanmark. Også en gradient, med smukke blomsterfarver.

Tusindårsfalken

Tusindårsfalken er fra StarWars-kollektionen. Det er en gradient, løbende fra blå nuancer over grålig-beige og helt lys sand til koksgrå og orangerødt.

Udgivet i Skriv en kommentar

“The Force is Strong With This One”

Citatet er fra en StarWars-film, “Episode IV: A New Hope”. Det er Darth Wader, der i luftkamp forsøger at skyde Luke Skywalkers fighter ned, og han mærker The Force – Kraften – flyde fra sin modstander, sin egen søn ..

Her i huset i skovkanten er vi vilde med StarWars-sagaen. Så vilde, at vi sidste år planlagde en hel lille serie af StarWars-farver til mine fibre – og jeg havde dem klar til FiberFesten i Ry ’18. De første 4 i kollektionen var “Master Yoda”, Gungan City”, “The Dark Side” og “Pod Racer”, og jeg skrev lidt om dem i dette indlæg.

Der har som bekendt lige været FiberFest i Ry igen (i går, d. 9/3), og naturligvis skulle vi – i bedste filmsaga-stil – have et par nye StarWars-farver klar! Det blev til 3 helt nye farveholdninger, inspireret af personer, steder eller scener i filmene.

TUSINDÅRSFALKEN

Et rumskib ejet af Han Solo, der også er kaptajn på skibet. 2. piloten er wookien Chewbacca.

TATOOINE

Ørken-planet beliggende i “Outer Rim”. Her vokser Luke Skywalker op hos sin plejefamilie. Scenen er en solnedgang (dobbelt) set fra hans families gård.

QUEEN AMIDALA

Også kendt som Padme. Hun er Luke og Leia Skywalkers mor og regent på planeten Naboo.

Jeg håber at I tager godt imod de nye farver ..
Det er min overbevisning at vi i løbet af det næste års tid får brygget nogle flere StarWars-farver sammen – der er jo materiale til rigtig mange interessante farveholdninger i de 9 fabelagtige rum-eventyrfilm. Indtil da ..

.. May The Force Be With You ..



Udgivet i 2 kommentarer

Stjernekrigs-tanker

For cirka et år siden hyggede Thomas og jeg os med at se StarWars-film – og med at kreere nye fiberfarveholdninger inspireret af scener, figurer og steder i filmene. Det resulterede i 4 StarWars-farveholdninger: “The Dark Side”, “Pod Racer”, “Master Yoda”, og “Gungan City” – se dem herunder:

Men vi er jo langt fra færdige med Stjernekrigs-sagaen, og inspirationen bobler igen ..
Netop i dag har jeg været i farveværkstedet for at forsøge at indfange farverne og stemningen omkring den legendariske stjerne-cruiser “Tusindårsfalken”, som Han Solo jo er kaptajn på.
Mit inspirationsfoto er dette:

tusindårsfalken
“Tusindårsfalken – Millenium Falcon”

Det er langtfra sikkert at det lykkes i første farve-forsøg – men vi får se. Ellers justerer jeg lidt på opskriften – og prøver igen.
Et andet emne til en smuk farveholdning er smukke og farverige Queen Amidala:

queenamidala
Queen Amidala

Queen Amidala og hendes klædedragts varme og kontrastrige farver glæder jeg mig meget til at forsøge at indfange i fibrene.
Hvis du skulle sidde med en idé til andre StarWars-paletter som jeg evt. kunne kaste mig over vil jeg meget gerne høre om det – og se billeder .. 🙂
May The Force Be with You!

Psst! Husk: 20 %’s rabat i webshoppen lige nu og frem til midnat søndag. Rabatkode: dec18intro 🙂