Det gik op for mig for et stykke tid siden at der plejer at være noget andet blandet sammen med alpaca-fibrene som jeg spinder. Uld, for det meste. Eller silke (hvilket forøvrigt er vildt lækkert!). Så da jeg alligevel skulle farve en portion 100% baby-alpaca i Glittertind-paletten til Bente B, lavede jeg også lige lidt til mig selv at lege med..
Disse fibre er en drøm at spinde – det flyder ganske let, og min Bosworth Midi er ikke længe om at blive fyldt.. Hvad garnet skal bruges til ved jeg som sædvanligt ikke endnu. Jeg har ikke engang besluttet om det skal tvindes eller bruges som 1-trådet – eller måske indgå i et eller andet vildt effektgarn?
Åh ja, du får da godt nok spundet noget garn på håndten i øjeblikket, hva´??? Du har fuldkommen ret, alpaca bliver MEGA-LÆKKERT, når der er lidt silke blandet i. Men osse rå-alpaca er lækkert at spinde – jeg har noget med til GF;-))
Knus Karin
Joh – på håndten er det så nemt liiige at gå i gang med lidt nyt, lidt småt..
Spændende med den rå alpacauld, Karin! Du forstår som altid at friste.. 😉
Jeg har fået en bunke rå (og snavser!) alpakauld. Men den er temmelig besværlig – den fælder rigtig meget på tøj og gulv, når jeg karter og spinder, det er ret korte totter, som er klippet af, så det knækker nemt, når jeg spinder, og det er ikke specielt blødt – nærmest stikkende. Er det bare en dårlig klipning, eller hjælper det at vaske den først? Det er lige før jeg opgiver at gøre mere ved det.
Hej Helga. Det kunne godt lyde som om du har fået fingre i en knap så god alpacauld. Eller, som du selv skriver, en for dårlig klipning. Jeg ved at det er forskelligt fra person til person, men jeg ville aldrig spilde min tid på dårlig uld. Man får aldrig et godt garn ud af dårlige spindefibre .. Du kan selvfølgelig prøve at sortere det og vaske det, men for mig lyder det som om det ikke vil være al arbejdet og tidsforbruget værd.
Hvis du har en have kan du kompostere det / grave det ned ..