Jeg har været rimelig målrettet i mine håndarbejdsting hele ugen, og har kun arbejdet på mine to Kaffe Fassett-sweaters. (Egentlig ville jeg ikke nævne noget om det, men en lyst til at strikke mønstrede luffer trænger sig på, kan jeg mærke. Det er efter at jeg har været inde omkring den finske Riihivilla's blog og webshop at det er sket..)
Men her er mine fremskridt:
Det første ærme til det Tyrkiske Gitterværk er næsten færdigt. Der mangler noget i retning af 10-12 pinde. Jeg har måttet finde et par ekstra grønlige garner her på falderebet, da der var ved at være meget lidt tilbage af visse farver i den oprindelige garnbeholdning. Og det er jo simpelthen en rigtig Hurra-ting ved KF-mønstre som dette: man kan bare tilføje flere farver og garner undervejs, jo flere jo bedre!
Min Ikon-sweater går lidt langsomt. Den er i ordets egentlige forstand blevet herre-bred, og der er rigtig rigtig mange tråde der skal snos omkring hinanden henover alle pindene.
Men jeg er meget glad for farverne og deres samspil i det markante mønster:
Udfordringen, rent farvemæssigt, ligger i at skabe rigelig med kontrast, især mellem kors og kant, men også mellem de kantfarver der møder hinanden. Selvom jeg har omkring 25 farver at lege med er det måske alligevel for lidt?
Og mens jeg hygger mig med mine mønstrede strikketøjer sidder et par 10-årige piger i sofaen og henholdsvis hækler og strikker:
Helt opslugte og dybt koncentrerede. I hvert fald i et kvarter. Og det er pænt i vore dage! Der er håb for fremtiden og det gode gamle håndarbejde 🙂